
Nej, i grunden er det ikke journalisten og krimiforfatteren Lone Theils, der har opfundet den her kage.
Men det var hende, der lagde et billede af kagen på Facebook – og derpå blev afkrævet en opskrift af flere, der åbenbart – lige som mig – var helt klar til at få noget af corona-hjemmetiden til at gå med at bage kage.
Den så bare så delikat ud, den kage.

Så jeg bagte den i aftes – efter at have brugt et par timer på at rydde op i de af mine køkkenskabe, der indeholder madvarer. Jeg synes ellers, at jeg har fod på det med at få brugt råvarer, inden de bliver for gamle, men alligevel måtte jeg smide både mel, tørrede bønner, ris og krydderier ud, der var langt over et år for gamle.
Mere ondt gjorde det, da jeg også måtte smide et glas tørrede svesker (jo, de VAR for gamle), et glas hjemmelavet kvædemos og en dåse confitterede andelår samme vej – i madskraldespanden.
Nå, så måtte jeg jo glæde mig over kagen – og det gjorde jeg.
Jeg havde godt nok forventet, at den smagte endnu mere af appelsin – og mine appelsiner VAR skam fra Sicilien.
Men sådan gennemtrængende i sin appelsinsmag er den nu ikke.
Til gengæld smager den dejligt (og let af appelsin) og er især lækker, fordi den både er let, men samtidig sådan ”fugtig”.

SICILIANSK APPELSINKAGE
250 gram saltet smør (stuetemperatur) + ekstra til at smøre formen med
250 gram sukker
4 medium størrelse æg
1,5 tsk revet appelsinskal – der tænker jeg godt, at man kan tilsætte mere
250 gram ”selfraising” mel (se Note 1)
85 ml friskpresset appelsinsaft
Glasur:
125 gram flormelis
5 tsk friskpresset appelsinjuice (se note 2)

Indstil ovnen på 170 grader.
Smør en springform (22 centimeter) og beklæd den med bagepapir.
Pisk det bløde smør og sukker sammen i fire-fem minutter med en elpisker (jeg lod det køre i min KitchenAid – det fungerede fint), indtil det er helt lyst. Tilsæt æggene et af gangen, og pisk godt ind imellem.
(I opskriften står der, at man kan tilsætte en spsk mel inden det sidste æg, hvis dejmassen ser ud til at ville skille. Det gjorde min, så jeg tilsatte den spsk mel. Det hjalp ikke en hujende hattefis – men der var alligevel ikke noget galt med den færdige kage, såeh….)
Nå, tilsæt den revne appelsinskal.
Tilsæt så al melet på en gang og pisk godt igennem. Tilsæt derpå langsomt – en sjat ad gangen – appelsinsaften, og pisk ind imellem.
Hæld nu dejmassen over i den bagepapirs-dækkede springform. Sæt på midterste rille i ovnen og bag i 45-50 minutter, eller indtil en strikkepind kommer ren op, når man stikker den ned i midten af kagen.
Hvis kagen begynder at blive for mørk på oversiden, kan man dække den let med et stykke smurt sølvpapir (det behøvede jeg ikke med min kage).
Lad kage blive i springformen, mens den køler af på en rist. Fjern så springformen og pil forsigtigt bagepapiret af kagen.
Sæt den på et serveringsfad (se note 3).
Glasur: Hæld flormelis i en skål og tilsæt appelsinjuice. Rør indtil konsistensen er ”spreadable”, står der….der betyder ”til at smøre ud over”. Lad glasuren løbe ud over kagens sider, lad den stivne – og server.
Kagerester kan gemmes i en lufttæt beholder/dåse.
Note 1: Selfraising mel er et engelsk fænomen – mel med bagepulver. Det har vi ikke herhjemme – jo, man kan skaffe det via specialforretninger, men det er hundedyrt. Så jeg googlede på nettet, fandt bloggen louiogbernaisen.dk, (den kan iøvrigt anbefales) og brugte hendes ”opskrift” på hjemmelavet ”selvhævende mel”: 250 gram hvedemel, 2,5 tsk bagepulver og 0,5 tsk fint salt. Bland det – og vupti har du dit eget selvhævende mel. Smart.
Note 2: Man skal tage det helt seriøst, det med de 5 tsk. I hvert fald ikke mere end 6. Jeg syntes, glasuren var lidt vel sej, så jeg hældte bare mere appelsinjuice i, indtil jeg syntes, den havde en dejlig flydende konsistens. FOR flydende, viste det sig. Jeg har nok kommet 8-9 tsk i – og glasuren gled ned over kagen, ud på tallerkenen, videre ned på bordet og – mens jeg vendte ryggen til – ned på gulvet….
Note 3: Jeg synes, der er en vis idé i at sætte kagen (minus springform og bagepapir) på en rist, mens man lader glasuren løbe ned over kagen. Hvis noget skulle løbe hen, hvor det ikke burde, så gør det ikke noget – mens det vil se træls ud på serveringsfadet.

