Da jeg var ganske meget ung – omkring de 16 – var jeg medlem af SFU i Horsens.

Egentlig tror jeg ikke, jeg gik så meget op i politik, men jeg kunne umådeligt godt lide de andre unge i foreningen og beundrede dem vel en hel del, fordi de havde de politiske holdninger skruet dygtigt på.

Vi var af og til medarrangører ved større arrangementer, mest sammen med unge fra enten Socialdemokratiet – eller kommunisterne, DKP. En af dem, vi ofte løb ind, blandt andet som ordstyrer ved større møder, var Ole Sohn, der jo i dag er SF’er. Det var han så ikke dengang. Men jeg kunne rigtigt godt lide ham – måske fordi han ikke fremstod som bedrevidende og skolet til konfrontation. Han var altid venlig – også overfor 16-årige skoleelever.

Mange, mange år senere løb jeg igen på Ole Sohn, først i hans egenskab af folketingspolitiker, hvor jeg lavede interviewede ham på Christiansborg, og senere – mange gange – i hans egenskab af bogforlægger. Det ligger også nærmere min interesse og spidskompetence, for Ole Sohn udgiver blandt andet på sit forlag, Forlaget Sohn, aldeles fremragende krimier. Jeg plejer at hilse på, både når vi er på Bogmessen i København og på Krimimessen “hjemme” i Horsens.

Men det var ikke krimier, Ole Sohn for nylig omtalte på Facebook. Derimod lagde han et digt om tomater op, som jeg blev helt forelsket i!

(Digtet stammer fra Pablo Nerudas “Elementære oder”, Forlaget Sohn, 299 kroner)

I øvrigt er der også skønne digte om vin og andet godt i bogen af den verdensberømte spanske poet.

Ode til tomaten

Gaden
drukner i
tomater:
omkring middag
ved
sommertide
deler
lyser sig i
to
halve tomater,
og gaderne strømmer med
saft.
I december løsner tomaten sig,
invaderer
køkkener,
indfinder sig
ved
frokoster,
slår sig lige så roligt ned
på
anretterborde
mellem
glas,
smørasietter
og blå
saltkar.
Den har
sin egen
udstråling
af velvillig majestæt.
En skam
blot
at vi må myrde den:
en
kniv
sænker sig
i dens levende
kød,
de blodrøde
indvolde,
en
frisk,
dyb,
uudtømmelig
sol
oversvømmer
Chiles
salater,
parrer sig muntert
med det blonde
løg,
og for at fejre det
lader
olien,
barn af oliventræets
inderste
kerne,
sig dryppe
over dens gabende
hemisfærer,
spansk peber
pifter den
op
med sin vellugt,
saltet med sin magnetisme
–
og vi har
dagens
bryllup:
persillen vifter med
sine små
faner,
kartoflerne
koger for fuld
damp,
stegen
slår døren ned
med
sin duft:
Tiden er inde!
Der er
serveret!
Og på
bordet,
omspændt
af sommer,
bærer tomaten,
jordiske
klode,
gentagne,
frugtbare
stjerne,
sine vindinger
og kanaler til
skue,
den kostelige fylde
og
overfloden
uden ben og uden skal,
uden skæl og
pigge,
og bereder os
sin fyrige
farves
kalas
og altomfattende
friskhed.