Der er nogle kokke/madskribenter, som jeg er helt pjattet med. I Danmark er det solide folk som Camilla Plum, Kathrine Klinken, Vibeke Lehn og Nikolaj Kirk. Og engelsksprogede er Nigella Lawson samt især Diana Henry og Nigel Slater.
Når en af ovenstående leverer en opskrift eller en ny kogebog, er jeg altid opmærksom. Denne dessert, som er snydenem, er fra Nigel Slaters hånd, og både min søster og jeg nød den.
Spørg mig ikke, hvordan jeg fandt denne opskrift! Jeg aner det virkelig ikke. Men jeg sad og rodede rundt på nettet for at finde noget at bruge et halvt kilo blå vindruer til – og pludselig befandt jeg mig på en blog med opskrifter fra et hotel på Kreta…
Jeg har – som ofte før skrevet her – ikke nogen overvældende veludviklet sød tand. Men rabarber, dem kan jeg lide!
Jeg ved ikke, om det er fordi, det er noget af det første, der dukker op af jorden og insisterer på, at nu er det altså ved at være seriøst forår/forsommer – eller om det er det faktum, de både kan bruges i det søde og det salte køkken, der gør mig så positivt stemt overfor de røde stængler.
I februar 2024 havde jeg – i året for Holstebros 750 års byjubilæum – besøg af præsidiet for den europæiske samarbejdsforening Douzelage.
Vi havde på det tidspunkt været sammen i otte år og stod overfor alle at gå af i april samme år ved generalforsamlingen i England. Egentlig burde vi fire kun have bestredet det embede i seks år, men på grund af to års corona med deraf følgende inaktivitet (vores forening er afhængig af at mennesker kan mødes), blev vores job forlænget med to år.