” Åh, jeg opgiver altid på forhånd, når jeg læser om islagekage, for så er der alt det bøvl med at køre det i ismaskine og gøre den rent bagefter,” sagde min søster, da jeg fortalte hende, at jeg ville lave islagkage til årets canastaklub-julefrokost.
Men denne her skal ikke køres i en ismaskine! Hurra!
Den ville have været endnu findere med spiseligt bladguld og helt hvid chokolade i stedet for guldstøv og beige chokolade….men pyt, den smagte dejligt.
Det, jeg var mest tilfreds med, til årets julemenu, var desserten. Det er ret usædvanligt for mig, der ikke går særligt meget op i det søde. Men ud over at den smagte godt og var smuk, havde den også den fordel, at jeg kunne lave den dagen i forvejen.
Det er bestemt ikke lige så smukt anrettet som Mette Blomsterbergs portioner. Men det smagte fantastisk!
Mine canastaklub-veninder har en udpræget sød tand. I hvert fald de fleste af kvinderne (vi er seks). De kan lide søde likører, tøsede cocktails, kager og desserter.
Så jeg prøver altid at finde en god dessert til at afslutte julefrokosten med – ikke nødvendigvis én, der falder i min egen smag (jeg har ikke en udpræget sød tand), men én, jeg ved, de fleste vil kunne lide.
Og denne limecreme med havrecrumble var et kæmpe hit i 2017.
Kagen smager dejligt friskt – men er fyldt med kalorier…
For nogle måneder siden – under al det her corona-shit – sendte veninde Jette mig denne opskrift, som er fra Bo Bedre. ”Var det ikke noget?” spurgte hun.
Jeg var godt i gang med at fordrive lockdown-tiden med at teste forskellige kager – og Jette og jeg har noget med Aperol.
I maj 2013 var vi til Douzelagemøde i vores italienske samarbejdsby, smukke Bellagio (efter en noget nervepirrende omgang bjergkørsel i lejebil fra Bergamo) – og vi lagde straks mærke til, at mange mennesker på caféerne sad med en stærkt orangefarvet drink ud på eftermiddagen.
Det måtte vi da også prøve – og så faldt vi fuldstændig for Aperol Spritz. Så meget at vi vel hjemme igen introducerede den for canastaklubben, der også var begejstrede.