Tag-arkiv: brød og bagværk

Mince Pies

Jeg synes da selv, at de er ret fine – og de smager godt!

Den 23. januar 1982 fik jeg Charlotte Brontës “Jane Eyre” i forsinket fødselsdagsgave af Liz.

Altså, det er ikke sådan noget, jeg på stående fod kan huske så præcist, men det står heldigvis i den nu temmelig slidte og gulnede udgave af bogen, en Penguin-klassiker, som jeg altså fik få uger efter, jeg var ankommet til England, og fire dage efter min 19 års fødselsdag.

Hvorfor fortæller jeg nu det? Jo, fordi de faktisk spiser mincepies til jul i “Jane Eyre”.

Læs videre Mince Pies

Bagels – opskrift 1

De er bestemt pæne, synes jeg – de skulle bare have fyldt mere…have været tykkere.

Jeg har før haft et müsli-projekt her på bloggen, hvor jeg testede fem müsli/granola-opskrifter for at finde den bedste. Jeg har også været igennem fire knækbrødsopskrifter og fem X biscotti/skorper/cantucci.

Nu har jeg besluttet mig for at kaste mig ud i bagels.

De to første opskrifter er dømt ude, men den tredje her er sådan set okay. De smager godt, og de er pæne. Men de er ikke – efter min mening – hævede og ”tykke” nok.

Så nu har jeg dels fået en opskrift af Lone Theils, dels fundet én i en bog om amerikanske culinariske specialiteter samt én i Nigella Lawsons ”Køkkenets gudinde”. De vil blive testet!

Læs videre Bagels – opskrift 1

Teboller (Bamseboller/Danish Milk Buns)

Færdigbagte boller – der vist nærmest er firkantede, fordi de er hævet ind i hinanden. men de smager godt!

En af mine veninder havde for mange år siden en bekendt, der af og til kom på besøg og medbragte sin ualmindeligt kræsne søn. Det eneste, drengen ville spise, var bamseboller og kødpølse.

Det er nok derfor, jeg åndeligt ”rynker på næsen”, når jeg hører ordet bamseboller.

Men originalopskriften, der ligger til grund for disse boller, er, ifølge kok Bente Lilleøre Grysbæk, faktisk en  bamsebolle-opskrift fra hjemmesiden mummum.dk

Og de smager altså dejligt 🙂

Min bedstemor ville nok have kaldt det teboller, og personligt synes jeg, at bollerne her bringer mindelser om børnefødselsdage med varm kakao og boller (nogle gange med rosiner, avdr!) med tandsmør.

Læs videre Teboller (Bamseboller/Danish Milk Buns)

Amerikansk gulerodskage

Jeg må sige, at kagen er superlækker – og faktisk også nem at lave…når bare man læser opskriften ordentligt.

Sjældent har jeg været så hidsig på en opskrift…

Men jeg erkender, at det (mest) var min egen skyld.

Dels havde jeg, inden jeg begyndte at bage, en arbejdsdag ved computeren bag mig, og jeg var lidt distræt. Ikke godt.

Dels er jeg ikke nogen erfaren bagegudinde.

Og dels glemte jeg regel nummer 1 for aspirerende bagegudinder: Læs opskriften grundigt igennem, inden du begynder…

Læs videre Amerikansk gulerodskage