Hvert år finder jeg en lidt julet start-drink til canasta-julefrokosten. Og også i år. Denne gang var jeg dog nødt til at lave to slags, for Karin kan ikke tåle granatæble, og søster drikker ikke alkohol – med undtagelse af bobler…
I slutningen af november/starten af december var jeg i Bruxelles. En god, men temmelig besværlig rejse (det havde jeg ikke lige forudset, da jeg et halvt år forinden ønskede mig netop det efteruddannelseskursus) på grund af covis-19 og den nye omikron-variant.
På vej hjem ventede jeg halvanden times tid i Københavns Lufthavn – og købte det engelske blad Delicious.
Måske burde jeg ikke fortælle det her, fordi det muligvis får mig til at lyde, som om jeg sejler i alkohol døgnet rundt. Men det gør jeg altså ikke!
Men – forleden aften, mens jeg sad i min seng og læste en bog, hvis handling foregår i 1920’erne, og hvor de hele tiden får cocktails, fik jeg lyst til en drink.
Jeg ved ikke, hvad jeg ville kalde denne velkomstdrink på dansk.
Ikke rigtigt appelsin- og basilikum-bobler, vel?
Nå, men jeg har testet den i dag. Den skal serveres for mine canasta-veninder til årets julefrokost, og så ville jeg lige se, om den var lige så god, som jeg forestillede mig.
Og det var den.