Den franske pendant til mulled wine hedder Vin Chaud. Altså slet og ret varm vin.
Den var kun marginalt bedre end den engelske på den første dag – men blev faktisk væsentligt bedre af at stå og trække og blive varmet op på dag to.
Retten er sådan en, der for meste passer sig selv i en gryde – og den er med kylling, som jeg er meget glad for.
Ifølge forfatteren, der skriver for New York Times, er den inspireret af en ret, hun har fået på en cantonesisk (altså fra Kina) restaurant i New York. Den er da også – som meget kinesisk mad – mild og aromatisk.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst, så hurtigt har lavet noget så velsmagende.
Nu betyder det ikke voldsomt meget for mig, om noget tager kort eller lang tid at lave. Jeg kan lide at lave mad. Men okay, jeg kaster mig ikke ud i en tre timers moussaka en hverdags-aften.
Drinken er ikke så sød, som jeg havde frygtet – men sød nok til at AnneMarie og Lene, der er mest til de sødlige drinks, syntes, at den var supergod. Ulla og jeg, som er til drinks, hvor man kan smage, hvilken slags spiritus, man drikker, syntes, at der skulle mere cava i – og det hældte vi så i. Resultatet var excellent!