Der blev knækket et halvt kilo valnødder – altså den knækkede vægt, ikke med skallerne regnet med.
I 2015 spurgte min tidligere kolleger og gode venner, Mads og Trine, om jeg havde lyst til at fejre nytår med dem? De havde en tradition med at fejre nytår hvert andet år i Holstebro sammen med en anden tidligere kollega, Brian, der nu bor i København med sin kone, Liv, samt naboerne Henrik og Line.
Jeg prøvede at spise det lunt med gedeost, som anbefalet, og det smager bestemt rigtigt godt.
Retteligt hedder det Fruity Nutbread på engelsk. Altså et “frugtagtigt nøddebrød”. Og smagsmæssigt lægger det sig et sted mellem kage og brød.
Det er superlækkert lunt – og personligt synes jeg, at det i kold tilstand er rigtigt fint som et stykke “næsten kage” til kaffen. Men jeg har heller ikke en voldsom sød tand.
Billedet her er det rene fup! Det er ikke nedenstående julesnaps/likør, der er i glasset ved siden af Rejsemusen, men derimod en sydfransk sødlig muscatvin, som jeg tilfældigvis havde i køleskabet. Jeg har nemlig ikke noget foto af Aamanns julesnaps, men et foto skulle der jo på 🙂
Forleden (lige omkring 1. november) satte jeg to hjemmelavede julelikører til at trække.
De skal begge stå i minimum to uger, men gerne fire – og endnu bedre seks uger. Om de kommer til at smage godt, aner jeg ikke, for de er helt nye i mit julerepertoire, men jeg nærer en næsegrus beundring for manden bag opskrifterne, nemlig Nigel Slater, der har skrevet min yndlings julekogebog “The Christmas Chronicals”.