Jeg har – som ofte før skrevet her – ikke nogen overvældende veludviklet sød tand. Men rabarber, dem kan jeg lide!
Jeg ved ikke, om det er fordi, det er noget af det første, der dukker op af jorden og insisterer på, at nu er det altså ved at være seriøst forår/forsommer – eller om det er det faktum, de både kan bruges i det søde og det salte køkken, der gør mig så positivt stemt overfor de røde stængler.



