Jeg har – som ofte før skrevet her – ikke nogen overvældende veludviklet sød tand. Men rabarber, dem kan jeg lide!
Jeg ved ikke, om det er fordi, det er noget af det første, der dukker op af jorden og insisterer på, at nu er det altså ved at være seriøst forår/forsommer – eller om det er det faktum, de både kan bruges i det søde og det salte køkken, der gør mig så positivt stemt overfor de røde stængler.
Denne opskrift stammer helt fra påsken her i 2025. Men jeg har lavet den et par gange siden til mig selv, fordi den var så god. Også kold til frokost dagen efter.
Det, jeg var mest tilfreds med, til årets julemenu, var desserten. Det er ret usædvanligt for mig, der ikke går særligt meget op i det søde. Men ud over at den smagte godt og var smuk, havde den også den fordel, at jeg kunne lave den dagen i forvejen.
Tærten her smager bare suverænt godt!
Ja, jeg blev da helt salig, da jeg smagte på den, efter den var kølet ned og kun en smule lun. Og så med flødeskum til…englesang!
Selvom der er marcipan og en del sukker i, giver de syrlige rabarber godt modspil og gør, at tærten ikke bliver kvalmt sød.