Retten er sådan en, der for meste passer sig selv i en gryde – og den er med kylling, som jeg er meget glad for.
Ifølge forfatteren, der skriver for New York Times, er den inspireret af en ret, hun har fået på en cantonesisk (altså fra Kina) restaurant i New York. Den er da også – som meget kinesisk mad – mild og aromatisk.
Hver måned får jeg en frugtkasse fra Crowdfarming – en sammenslutning af fortrinsvis yngre farmere, økologiske eller undervejs til en certificering som økologiske (i overgangsfasen er deres produkter billigere) fra Sydeuropa, Frankrig, Tyskland og Østrig.
I både september og oktober fik jeg mango. Jeg kan godt lide mango, men min opfindsomhed er ikke så stor. Det var mangoerne til gengæld, tre megastore hver gang. I september fik min søster én og i oktober fik jeg en afsat til veninde Trine.
Egentlig prøvede jeg bare opskriften, fordi jeg der først i januar var kørt decideret sur i julemad og tunge gryderetter. Og så viste det sig, at retten var så god og velsmagende, at jeg må have opskriften på her på bloggen, så jeg ikke glemmer den.
Mine canastaklub-veninder har en udpræget sød tand. I hvert fald de fleste af kvinderne (vi er seks). De kan lide søde likører, tøsede cocktails, kager og desserter.
Så jeg prøver altid at finde en god dessert til at afslutte julefrokosten med – ikke nødvendigvis én, der falder i min egen smag (jeg har ikke en udpræget sød tand), men én, jeg ved, de fleste vil kunne lide.
Og denne limecreme med havrecrumble var et kæmpe hit i 2017.