Det er bestemt ikke alle opskrifter, som jeg finder og afprøver, der er så gode/lækre, at jeg har noget behov for at gemme dem her i bloggen. I den forløben uge har jeg for eksempel lavet en kyllingeret med harissa, som jeg troede ville være fantastisk, og så var den bare ret ligegyldig…
Men denne suppe er en lille perle 🙂
Søster og jeg har i mange år fået næsten færdig mad fra en af byens restauranter (Under Klippen) til nytår. Og det har været godt. Men i år blev vi enige om, at da man jo alligevel være i køkkenet, kunne vi lige så godt lave al maden selv og spare nogle penge. For 2 x 600 kroner kan man alligevel lave en del mad…
Retten er sådan en, der for meste passer sig selv i en gryde – og den er med kylling, som jeg er meget glad for.
Ifølge forfatteren, der skriver for New York Times, er den inspireret af en ret, hun har fået på en cantonesisk (altså fra Kina) restaurant i New York. Den er da også – som meget kinesisk mad – mild og aromatisk.
Hver måned får jeg en frugtkasse fra Crowdfarming – en sammenslutning af fortrinsvis yngre farmere, økologiske eller undervejs til en certificering som økologiske (i overgangsfasen er deres produkter billigere) fra Sydeuropa, Frankrig, Tyskland og Østrig.
I både september og oktober fik jeg mango. Jeg kan godt lide mango, men min opfindsomhed er ikke så stor. Det var mangoerne til gengæld, tre megastore hver gang. I september fik min søster én og i oktober fik jeg en afsat til veninde Trine.