Jeg har nævnt det flere gange før – jeg er vild med den engelsk mad-skribent Nigel Slater.
Det er ikke så meget hans opskrifter (som af og til er temmelig komplicerede og med ingredienser, jeg ikke aner, hvordan jeg skal skaffe), som den måde han – i “The Christmas Chronicles” – beskriver sine daglige gøremål i november, december og lidt af januar. Det er SÅ hyggeligt.
Nå, nedenstående to “drikke til vintertiden, lavet med tørret frugt”, som han kalder dem, har jeg nu testet.
Da det mest julede af alle juleeventyr, Charles Dickens “Et juleeventyr”, nærmer sig sin slutning, og den gnavne, nærige julehader Scrooge endelig har indset, at julen er en gave, deler han og hans ansatte, Bob Cratchit, i fornyet venskab “a bowl of smoking bishop“.
Det har jeg egentlig aldrig tænkt nærmere over. og havde jeg gjort det, havde jeg ikke anet, hvad det var.
Men for nylig læste jeg i en kogebog, at det er noget, der minder om vores gløgg – dog uden de der mandler og rosiner i bunden, som jeg ikke er vild med. Så det måtte da prøves!
Jeg vidste bare, at jeg havde prøvet at lave indtil flere julesnaps!
Men forleden, da en bekendt spurgte på en opskrift, kunne jeg kun finde frem til Aamanns julesnaps, som jeg vidste, at jeg havde testet.
Men i dag, i mine Facebook-memories, dukkede nedenstående opskrift fra for to år siden så op.
Forleden ryddede jeg op på mit skrivebord. Lige så ordentligt som jeg holder mit skrivebord på arbejde, lige så rodet er det af en eller anden grund herhjemme…
Nå, men blandt de utallige ting, der skulle kigges igennem, var ens tor samling fotokopierede opskrifter. Og blandt dem fandt jeg en liste over retter, jeg havde serveret til julefrokosten for Canasta-klubben i 2017. Mange af dem kunne jeg slet ikke huske, at jeg havde lavet!