Når jeg er ude at rejse – især sammen med Jette – spiser jeg af og til en burger. og jeg har fået mange gode af slagsen…og nogle stykker, der ikke var det værd.
Men herhjemme spiser jeg faktisk aldrig burgere ude i byen. Nå ja, det er så ikke helt rigtigt, for jeg spiste en på café i december, og den (og de tilhørende fritter) var så fed, at jeg fik det dårligt.
Jeg havde en lille pose torsk i fryseren, som jeg købte i november af min fiskepusher. Og så læste jeg, at fy-skamme, man må slet ikek købe torsk, for de bliver overfisket. Så var det jo bare om at få den torsk brugt, så beviset på min uvidenhed blev udryddet.
Det græske køkken er ikke min største favorit af middelhavskøkkenerne. Men der er dog retter, som jeg ind imellem craver, for nu at bruge et engelsk ord, der er blevet så trendy i Danmark, at man uden blusel bruger det i reklamer.
Jeg tror, at crave var det, fru murermester Jessen i Matador gjorde, når hun tog en kage og sagde: “Det er ikke fordi, jeg har lyst, men jeg trænger...”.
Jeg har prøvet at marinere fersk laks før. Det var også til canasta-pigerne, og dengang var det med rødbede. Laksen blev flot rødgylden og smagte kraftigt af marinaden.
Denne gang indeholdt marinaden citronskal og rosmarin og blev langt mere afdæmpet i sin smag. Det kunne jeg nok i det hele taget bedre lide, fordi man kunne smage fisken.