Hvert år finder jeg en lidt julet start-drink til canasta-julefrokosten. Og også i år. Denne gang var jeg dog nødt til at lave to slags, for Karin kan ikke tåle granatæble, og søster drikker ikke alkohol – med undtagelse af bobler…
Den her opskrift er ikke min egen – og så alligevel. I hvert fald har jeg ændret i den for at få den til at smage stærkere af kaffe – og mindre af is i isterningerne.
Den er toplækker i den ændrede form.
Forleden holdt jeg den årlige julefrokost for canastaklubben.
Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange år vi har gjort det, men på Facebook fandt jeg i hvert fald et minde fra 2010, så vi har da mindst gjort det siden da.
Det er mig, der er værtinde og mig der betaler maden (gæsterne kommer med egne drikkevarer – undtagen velkomstdrinken), for så kan jeg bestemme, hvad vi skal have at spise.
Jeg har før lagt selskabet ned allerede fra start med velkomstdrinks, der var så fyldte med sprut, at folk måtte bestille en taxa hjem. Det er faktisk ikke så sjovt, og efterhånden er vi jo blevet nogle “ældre damer” på 56-66 år, så vi vil gerne starte lidt blidere.
Drinken er ikke så sød, som jeg havde frygtet – men sød nok til at AnneMarie og Lene, der er mest til de sødlige drinks, syntes, at den var supergod. Ulla og jeg, som er til drinks, hvor man kan smage, hvilken slags spiritus, man drikker, syntes, at der skulle mere cava i – og det hældte vi så i. Resultatet var excellent!