Forleden holdt jeg den årlige julefrokost for canastaklubben.
Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange år vi har gjort det, men på Facebook fandt jeg i hvert fald et minde fra 2010, så vi har da mindst gjort det siden da.
Det er mig, der er værtinde og mig der betaler maden (gæsterne kommer med egne drikkevarer – undtagen velkomstdrinken), for så kan jeg bestemme, hvad vi skal have at spise.
Jeg har før lagt selskabet ned allerede fra start med velkomstdrinks, der var så fyldte med sprut, at folk måtte bestille en taxa hjem. Det er faktisk ikke så sjovt, og efterhånden er vi jo blevet nogle “ældre damer” på 56-66 år, så vi vil gerne starte lidt blidere.
