
Retten tager vel 45-50 minutter at lave, men det er kun fordi den tilbringer de 30 minutter ovnen. Det er virkelig supernemt at lave, og den smager SÅ godt. Ren nydelse 🙂

De opskrifter, jeg finder i diverse aviser, er i to grupper – enten er det “weekend-opskrifter”, der tager to til fire timer at lave (især om vinteren nyder jeg at opholde mig i køkkenet lørdag eller søndag eftermiddag) – eller også er det superhurtige opskrifter, der skal testes på en hverdag, hvor jeg ikke gider bruge mere end 25-45 minutter på at lave mad.
Den her opskrift hører til blandt de sidstnævnte. 25 minutter tog det. Og det smagte supert!

Jeg havde nogle jomfruhummerhaler i fryseren, som skulle bruges, og så faldt jeg over denne opskrift fra Coop. Den er god. Men retten kunne formentlig have været endnu bedre, hvis ikke den eneste risottoris, jeg havde på lager, var den jeg købte i en souvenirbutik i Limone ved Gardasøen i 2024…