Hradec Králové. Forlad de pakkede gader i Tjekkiets hovedstad og kør mod øst. Ud til smukke Hradec Králové, hvor du kan trække vejret frit og få et godt udgangspunkt for talrige udflugter.

Tekst og foto  Mette Grith Sørensen, oktober 2017

Jeg var 27, sidst jeg var i Prag.

Det var i april 1990, i øvrigt samtidig med, at pave Johannes Paul II besøgte byen. Paven og jeg havde dog ikke synkroniseret vore rejsekalendere.

Jeg husker bedst Karlsbroen og det astronomiske ur. Netop de to ting står i enhver guidebog, og alle, der har været i Prag, har oplevet dem.

Men ikke alle, der har besøgt den tjekkiske hovedstad, har prøvet at slentre roligt over Karlsbroen, beundre udsigten og statuerne, kigge på de optrædende gøglere og nikke høfligt til de få mennesker, der tydeligt er turister som én selv.

Og det er nok heller ikke alle, der uforstyrret har kunnet beundre de 12 apostle gå forbi det astronomiske urs urskive.

Da jeg genså Prag i begyndelsen af oktober 2017, kunne jeg kun se det berømte ur, fordi det hænger ganske langt oppe på rådhusets mur. Der var mennesker overalt. På Karlsbroen kunne man nærmest ikke slå sig frem. Det var fuldstændig grotesk.

Men heldigvis er der noget at gøre ved det.

Man kan tage væk.

Hradec Králové

For eksempel kan man køre 115 kilometer østpå – enten i bil eller med de udmærkede tjekkiske jernbaner. Der er baneskinner til stort set enhver stor og mellemstor tjekkisk by fra Prag, og selv om togstandarden måske ikke er helt i top, er det billigt, og togene går til tiden.

Det koster cirka 40-50 kroner at købe en billet væk fra Prags menneskemylder, og efter 1 time og 37 minutter med tog er man i Hradec Králové.

Den smukke by er en oase – et sted, hvor man kan gå rundt og beundre de mange smukt vedligeholdte bygninger uden at blive løbet over ende af andre turister.

Hradec Králové, der har cirka 90.000 indbyggere, har både gode hoteller, dejlige restauranter og caféer, butikker, et godt kvinde-basketballhold og et herre-fodboldhold, der spiller i landets bedste række.

Men det er arkitekturen, der gør byen til noget særligt. For eksempel den gotiske katedral fra 1308, grundlagt af den polske dronning Elizabeth Richeza, der havde fået byen Hradec Králové som medgift, da hun giftede sig med kong Wenceslaus II af Bøhmen, renæssancetårnet Det Hvide Tårn, og de smukke canon houses i farveglad barokstil – husene tilhørte byens katolske gejstlige.

Det Hvide Tårn

Den bedste udsigt over byen får man fra Det Hvide Tårn.

Det stod færdigbygget i 1589 som hjem for St. Augustinus-klokken, der er den næststørste klokke i Bøhmen. I 2013-2015 blev tårnet gennemrestaureret – EU dækkede to tredjedele af omkostningerne – og det har siden vundet en pris for sin ”interaktive indretning”. Det er helt fortjent, både på grund af den forsvarligt brede trappe, de 14 interaktive kort undervejs, hvor man blandt andet kan se, hvordan udsigten fra tårnet har ændret sig gennem knap 500 år, 50 højttalere, 456 lyspærer samt den 3,6 meter høje oplyste glasmodel af tårnet, der har krævet et dødsoffer. Inde i modellen ligger nemlig en død flue, og den kan ikke sådan lige fjernes.

Og så står man der – efter at have taget de 226 trin op – og kan fra 72 meters højde kigge ud over byen og se solen gå ned.

Det er trappe-anstrengelsen værd.

Hradec Králové er også en god base for udflugter, hvis man har egen bil med eller har lejet én. For eksempel til stutteriet Kladruby, det fantastiske barok-hospital Kuks, Josefov-fortet med de mange kilometer underjordiske gange eller klostret Broumov.

Kladruby

Dronning Margrethe har vist aldrig været på National Stud Kladruby nad Labem. Men det har hendes heste. De er nemlig født og opvokset på stutteriet. Og prins Henrik har været på besøg for at se de berømte hestes hjem.

De seks tunge hvide heste, der trækker den danske dronnings guldkaret under særligt festlige lejligheder, er resultatet af omhyggeligt avlsarbejde siden 1579. De elegante hvide lipizzanere, som man forbinder med Den Spanske Rideskole i Wien, er en slags letbenede fætre til den tjekkiske kladruber, som færre sikkert har hørt om. Old kladruber er avlet med henblik på at få en stærk trækhest, der har et roligt, uforstyrret gemyt. Når en karet med en royal person skal gennem menneskemylderet, er det rart at have heste foran, der ikke er nervøst anlagt.

I dag har man på stutteriet i Kladruby nad Labem cirka 250 grå/hvide heste i alle aldre. På et andet stutteri små 40 kilometer derfra har man cirka 250 sorte kladruby-heste.

Staldene og kirken brændte ned på et tidspunkt, men blev bygget op igen i 1836-1844, og i 2015 gennemførte man en gennemgribende renovering.

En rundtur er en både interessant og fornøjelig affære – jeg fik mig for eksempel en helt ny ven i form af et gråt føl (de vokser sig hvide med tiden), der havde et godt øje (mule) til min frakke.

Man kan se både staldene og hestene, renæssanceslottet, der er bygget i slutningen 1500-tallet, samt bygningen med hestevogne og museum. Og man kan gå rundt i parken med de gamle egetræer – eller tilkøbe sig en tur i hestevogn.

Kuks

Hospitalet Kuks har, trods sin noget afsides beliggenhed, 150.000 gæster om året. Der er 25 fuldtidsansatte, hvoraf de fem arbejder i den store have, der også omfatter en urtehave, som munkene engang brugte til fremstillingen af medicin.

Det er et betagende syn, når man parkerer sin bil på den anden side af én af Elbens forgreninger og kigger op på Kuks, der majestætisk breder sig ud over toppen af bakken.

Kuks indtræden i historien begynder i 1684, da grev František Antonín Špork får testet de kilder på sine jordbesiddelser, som lokale hævder har mirakuløse, helbredende egenskaber. Professorerne fra Prags medicinske fakultet vender tommefingrene opad, og greven beslutter sig for et særdeles ambitiøst projekt: Han vil opbygge en spa-by.

Der, hvor landsbyen Kuks i dag ligger, på den venstre side af floden, lå selve spa-området. Spa-slottet blev bygget i 1710, sammen med kroer, et teater, hvor italienske teatertrupper optrådte, og en bred trappe ned mod floden, hvor vinen flød (jo, ned ad trappen) under festivaler.

På den anden side af floden var der blandt andet en hestevæddeløbsbane, dekoreret med 40 statuer af dværge med ansigter, der lignede grevens fjender. Der var også lysthuse med poolborde, dueskydningsanlæg og en labyrint.

For en tid muntrede adel og kunstnere sig i al denne overflod, men i 1740 rev en voldsom oversvømmelse mange af bygningerne med sig, og ingen havde hverken penge eller lyst til bygge det op igen. Slottet brændte i øvrigt ned i 1896.

Men greven havde også bygget noget andet – ikke til fornøjelse, men til livets afslutning. Deroppe på bakken, på højre side af floden, havde han anlagt et hospital (bygget 1707-1715) sammen med en kirke og en krypt – og allerbagest en kirkegård.

Hospitalet blev ikke ramt af oversvømmelserne. Det lå alt for højt. Ansvaret for hospitalet blev i 1743 lagt i hænderne på den spanske munkeorden Hospitallers of St. John of God, der også bliver kaldt Merciful Brothers. Mig bekendt har vi ikke et dansk navn for ordenen, der er stiftet i 1572, og den dag i dag tager sig af fattige, syge og døende verden over.

Helt frem til 1938 drev munkene hospital for ældre mænd, især krigsveteraner, men under Anden Verdenskrig tjente Kuks som opdragelsesanstalt for drenge, og fra krigens slutning og frem til 1972 var det et alderdomshjem.

I dag er det et nationalt klenodie, kendt for især barok kunst og arkitektur samt tjekkisk medicin. Man kan blandt andet se Tjekkiets næstældste apotek, der fungerede fra 1743 til 1945, med specialiteter som ulvelever, pulveriseret menneskekranium samt rådyrhjerte. Der er skam også et ”ægte” enhjørningehorn på væggen.

Et andet must-see er skulptøren Matyáš Bernard Brauns (1684-1738) fantastiske 23 skulpturer – de 12 dyder og 11 laster. Der burde være 12 laster, men man aner ikke, om nummer 12 nogensinde blev lavet, eller om den bare forsvandt. Det er ”Svig”, der mangler.

Skulpturerne, der står foran hospitalet, er kopier. De ægte sandstensskulpturer står i et højloftet kapel bag hovedbygningen. Både dyderne og lasterne har et dyr tilknyttet. For eksempel er dyden ”Tålmodighed” i selskab med et lam, mens lasten ”Stolthed” visualiseres af en påfugl.

Broumov-klostret

Det lyserøde barok-kloster Broumov er enormt. Det er synet af det, der er det mest fascinerede ved stedet – og så den glimrende café bag klostret, der foruden god kaffe og lækre kager også forhandler lokalt håndværk, øl-shampoo, diverse brændevinstyper og andre gode souvenirs.

Man kan få en rundtur med guide på klostret, hvor man blandt andet ser munkenes spisesal med kopien af ligklædet fra Torino (det er de stolte af), den overdådigt udsmykkede og forgyldte kirke i tidlig, italiensk barokstil samt krypten. I klostrets storhedstid – i 1600- og 1700-tallet – husede det 50 munke, 100 novicer samt alle dem, der arbejdede for munkene, i alt omkring 250 mennesker.

Der er også et smukt bibliotek med 17.000 bøger. Og klokkerens rum, et lille værelse, som under en nylig restaurering åbenbarede en overraskelse, nemlig en fresko, der forestiller Maria med Jesusbarnet samt de tre vise mænd. Freskoen er formentlig fra slutningen af 1300-tallet.

I dag ejes Broumov-klostret af Benediktiner-ordenen, men der er kun én munk tilknyttet stedet, og han bor der ikke. Cirka 50.000 mennesker besøger årligt klostret.

Josefov-fortet

Endelig er der Josefov-fortet – det hundedyre fæstningsværk, der aldrig kom i brug. Ifølge overleveringen spurgte kejser Joseph II vredt, da han besigtigede fortet i 1788: ”Hvad har I bygget det af? Guld?”

Det var ham, der havde betalt gildet.

Fortet blev bygget i 1780 til 1790 som beskyttelse mod tropper fra Preussen, men fra det stod færdigt, gik der 80 år, inden man kom i krig igen, og da var fortet utidssvarende.

Det blev tegnet af den franske arkitekt Louis Querlonde de Hamel som et genialt system af befæstninger, der strækker sig over 289 hektar og har tre etager dybe, underjordiske korridorer – en labyrint på ikke færre end 45 kilometer.

Vores guide var udklædt som en soldat fra slutningen af 1700-tallet, og da vi kom ned i de underjordiske gange med vores stearinlys (der er ikke elektrisk belysning dernede), blev rundvisningen for alvor spændende. Dog ikke for dem, der led af klaustrofobi – flere lod være med at gå ind i de mest snævre og lavloftede af gangene.

Visse steder har man lavet lydeffekter, og der bliver også vist en film, så man kan forestille sig, hvordan det var at være soldat og vente nede i gangene på, at fjenden kom.

Efter alt det mørke, er det rart at køre tilbage til Hradec Králové, få sig et bad og gå gennem den smukt oplyste by i søgen efter en restaurant, hvor man typisk spiser og drikker godt for under halvdelen af prisen for et tilsvarende måltid i Danmark. Og nyde freden og roen.

Priser og afstande

Man kan flyve direkte til Prag fra København. En retur koster et sted mellem 700 og 1500 kroner afhængigt af flyselskab, tid på året osv. Flyvetiden er 1 timer og 20 minutter.

Distancen fra den dansk-tyske grænse til Prag er 810 kilometer. Køretiden i bil skønnes at være cirka otte timer.

I Prag boede jeg på det udmærkede Hotel Clarion Hotel Prague City. Et dobbeltværelse med morgenmad koster cirka 1100 kroner. Det kan gøres billigere. Men hotellet ligger 15 minutters gang fra den gamle rådhusplads og det astronomiske ur. Værelserne er moderne og har gode badeværelser. Området er forholdsvis stille, og morgenmaden er god. Se mere: clarionhotelpraguecity.com.

En togbillet (enkelt) fra Prag til Hradec Králové koster cirka 40-50 kroner. Togturen tager 1 time og 37 minutter.

I Hradec Králové boede jeg på det dejlige Hotel Okresní dum. Det ligger under fem minutters gang fra det gamle bycentrum, personalet er venligt og hjælpsomt, og morgenmadsrestauranten er hyggelig. Lækre værelser. Se mere: hotelokresnidum.cz.

Priseksempler i danske kroner: En kop kaffe på en café koster 14 kroner, burger med ost og fritter på restaurant 55 kroner, en ordentlig omgang gullasch med brød 70 kroner, 1 pint lokalt brygget øl 9 kroner, en cosmopolitan i hotelbaren 29 kroner.

Det så vi

DET HVIDE TÅRN i Hradec Králové. Tårnet er åbent alle årets dage fra klokken 9 til 18. Den første lørdag i måneden kan man også komme på aftentur, når tårnet åbner fra klokken 20 til 24. Der er 226 trapper op.

KLADRUBY NAD LABEM (stutteri med hvide heste). Der er engelsk- og tysktalende guider til grupper på mere end fem personer, men man kan altid, hvis man er færre, få sig audioguides. For individuelle gæster er der åbent hver dag fra klokken 10 til 16, undtagen på mandage fra 1. april til 31. oktober: nhkladruby.cz.

KRUK (tidligere hospital). Åbent fra april til oktober. Lidt skiftende åbningstider så kig på hjemmesiden, hvor man også kan se, hvilke typer rundture der tilbydes: hospital-kuks.cz.

BROUMOV-KLOSTRET. Åbent hver dag året rundt. Man kan overnatte i en restaureret benediktinsk celle – der er både dobbeltværelser og firemands-værelser, enkelt indrettet, men med wi-fi. Et dobbeltværelse koster cirka 20 euro (150 kroner) pr. nat: klasterbroumov.cz.

JOSEFOV-FORTET. Selv om der står, at man kan læse på engelsk på hjemmesiden, er der ikke meget, der er oversat til engelsk. Man kan dog se billetpriser og adresse. Vores guide på stedet talte glimrende engelsk: pevnostjosefov.cz/en.