Det varede lidt længere end forventet, inden jeg kom til tasterne (og hægterne!) efter min ferie.

Jeg var igennem aircondition-helvedet (hotelværelset var så indelukket og varmt, at man var nødt til at have air-con’en kørende) og det gav mig – som altid – en ordentlig forkølelse, som var værst med ondt i halsen og hovedpine på afrejsedagen og dagen derpå. Men nu er jeg bare snottet – og det er da til at klare, selv om det er træls!

Jeg har været i Rusland. Nærmere bestemt i Sankt Petersborg, som nogen hævder slet ikke er Rusland 🙂 Byen er da også (som alle guidebøger også skriver) meget forskellige fra for eksempel Moskva, som er det eneste andet sted, jeg har været i Rusland.

Sankt Petersborg virker i høj grad vestlig i arkitekturen og er da også grundlagt af Peter den Store efter halvandet års rejse i Europa, hvor han især blev begejstret for Amsterdam. “Sådan en by må jeg også have,” har han åbenbart tænkt, for Sankt Petersborg er fyldt med kanaler, broer, nydelige byhuse og vestligt udseende kirker.

Men ind imellem kommer man så forbi noget – som for eksempel Blodskirken med de ortodokse løgkupler – og husker pludselig, hvor det egentlig er, man er.

Fokus på kulturen

Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var i Moskva i december i snevejr og i Sankt Peterborgs i september i højt solskin, at jeg synes, førstnævnte er mørk, mystisk, lidt afvisende overfor fremmede og temmelig eksotisk, mens sidstnævnte er lys, venlig, åben og temmelig “nord-europæisk” på overfladen.

Det skal så understreges, at mit netop overståede besøg var en tur med kunst og kultur som fokus. Vi så desværre meget lidt til det sociale boligbyggeri, der også er masser af, og vi hørte meget lidt om de 900 dages tysk belejring under anden verdenskrig, om kommunismen, og om hvordan borgerne i dagens Sankt Petersborg har det.

Det var muligvis bare mig, der savnede de oplysninger. Måske er der for meget journalist i mig, for det gik op for mig undervejs, at selv om jeg synes, at Vinterpaladset er fantastisk, og at byen i hvert fald er overflade-lækker, så ville jeg gerne have været anelse dybere. Egentlig “mærkede” jeg byen mest, de gange jeg på egen hånd hoppede på den særdeles velfungerende metro og gned skuldre med byens borgere. Nå, sådan ER det jo, når man vælger en rejse, der er arrangeret på forhånd, og hvis man vil noget andet end for eksempel at se på kunstskatte, må man vælge en anden type tur.

Alt i alt havde jeg dog en fremragende tur. Og jeg er ikke færdig med Sankt Peterborg! Sidst jeg havde den fornemmelse af at “her må jeg tilbage”, var i 2006, da jeg var i New York…

Russisk mad

Men, men….maden. Altså, det ville være uretfærdigt at sige, at russisk mad ikke er interessant. Men det er ikke helt ved siden af at sige, at det meste af den mad, man bliver tilbudt på det russiske restauranter, er uinspirerende. Det er tungt, fedt og meget lidt krydret.

Der er selvfølgelig masser af – sikkert gode – udenlandske restauranter i både Moskva og Sankt Petersborg. Og der er også dyre restauranter i topklasse med russisk mad. Men hvis vi taler mellemklasse-restauranter og turist-restauranter med russisk mad, bliver det til friturestegning, anretninger der har stået og ventet for længe og er blevet slatne, blød beige mad uden spark og crunch….bare sådan æv. Og det fik jeg søreme min del af i Sankt Petersborg.

Men heldigvis har jeg gode, berejste venner 🙂 Det er jo en gave i sig selv. En af dem, Sørine, insisterede på at jeg fandt mig en georgisk restaurant.

Georgien er blandt andet kendt som den af de tidligere Sovjet-republikker, som fremstiller en absolut drikkelig vin, og hvis køkken hæver sig over gennemsnittet. Jeg var på en georgisk restaurant i Moskva i sin tid (jeg var der på et efteruddannelseskursus med DRs Jan Jakob Floryan som underviser) og kunne huske, at vinen var god. Så da en anden god bekendt, Trine, sendte mig adressen på georgisk restaurant i Sankt Petersborg, som hun havde afprøvet, vidste jeg, at DEN måtte jeg prøve.

Især efter at have fået 1 x dårlig aftensmad, 2 x dårlig frokost og 1 x nogelunde okay aftensmad….

Cat Cafe

Første gang kunne jeg ikke rigtigt overtale nogen til at tage med, så jeg hoppede selv på metroen og fandt restauranten. Der var fyldt, men den søde tjener med det udmærkede engelsk spurgte, om jeg havde noget imod at sidde ved det, der lignede et anretterbord lige indenfor døren. Det havde jeg ikke.

Jeg havde bevæbnet mig med min rejsedagbog, så jeg havde noget at give mig til, men det gik faktisk fint med bare at sidde og (forholdsvis diskret) betragte de øvrige gæster; en asiatisk selskab på 3, en russisk familie, et russisk kærestepar, et ældre amerikansk ægtepar og et hollandsk selskab. Det var plads til 28 i restauranten.

Det hedder Cat Café og ligger på Stremyannaya Ulitsa 22/3, og jeg kan VARMT anbefale den.

Ikke bare er den hyggelig (og lidt kitchet med alle katte-figurerne, de kunstige druer i loftet og de store grønne planter, der dækker for lys fra vinduerne), personalet er også umådeligt venlige, og maden er lysår bedre end noget andet, jeg smagte i Sankt Petersborg. Faktisk var den så god, at jeg vendte tilbage aftenen efter, denne gang i selskab med tre andre, og vi havde en fantastisk aften.

Den første aften fik jeg en forret bestående af hakket kød inden i vinblade og overhældt med cremefraiche og hakket, bredbladet persille. Bagefter fik jeg en hel ørred, der var blevet dampet i en pergamentpapirs-pakke sammen med squash, aubergine, tomat, rød peber og masser af rosmarin. Jeg drak to glas rødvin og fik bagefter den største cappucino, jeg mindes at have fået (og en af de bedste, jeg har fået udenfor Italien) – til i alt (inklusive drikkepenge) 1600 rubler, det vil sige cirka 320 danske kroner.

Det første glas vin, jeg drak, var en bordeaux. Jeg spurgte, hvorfor de ikke havde georgisk vin på menuen, og tjeneren fortalte, at jo, det havde de skam, men den var forklædt som “husets vin”. Så ville jeg gerne have et glas af den. Den var særdeles “frugt-agtig” og både smagte og duftede af solbær. Jeg kunne rigtigt godt lide den. Tjeneren spurgte, hvad jeg syntes om den, og jeg sagde, at jeg helt ærligt bedre kunne lide den end det glas bordeaux, jeg lige havde drukket. Der scorede jeg bare nogle billige point – og et stort smil! 🙂

Spændende forretter

Aftenen nummer to fik vi “det gode bord” øverst på repos’et med god udsigt over de andre gæster i restauranten 🙂

Mine medspisere, ægteparret Thorkild og Charlotte, gav en flaske russisk champagne, mens den tredje medspiser, Kirsten, gav en kande georgisk rødvin.

Vi valgte fire forskellige forretter og satte dem midt på bordet sammen med fladbrødet lavash, som stammer fra området Tyrkiet, Armenien og Georgien. Jeg havde også spist lavash aftenen forinden og brødet var begge aftener friskbagt og lækkert, da det kom på bordet.

Vi var enige om, at forretterne var vildt gode, spændende og bedre end hovedretterne. Som hovedret havde Kirsten og jeg valgt kebabkød, der var hakket og rullet som en tyk pølse ind i en tynd pandekage – med en slags ketchupsovs og salat til. Thorkild fik grillet svinekød og Charlotte valgte ditto lam. Det var bestemt okay, fordi det var friskt og veltilberedt af gode råvarer. Det var bare ikke specielt spændende.

Det var til gengæld forretterne med paneret, grillet ost, aubergine med valnøddesauce og granatæblekerner, et udvalg af friske oste samt en række vegetar-patéer med blandt andet spinat, rødkål og hestebønner som de bærende elementer. I øvrigt grundigt krydret med koriander…

Vi snakkede om, at vi i virkeligheden burde havde valgt to-tre forretter mere – og så undladt hovedretterne, fordi det var sjovt og spændende at prøve de forskellige ting.  Således gik vi udenom hatchapuri, som Kirsten og jeg havde fået på en anden restaurant, hvor det ikke var en oplevelse. Men den bekendte, jeg har, der før har været på Cat Cafe, anbefalede netop deres hatchapuri, som er en stor rund dejting, friturestegt eller bagt, med ost indeni, og så skåret ud i trekanter. Den burde vi nok have prøvet.

Te, kaffe og kage

Der er et madsted til, jeg gerne vil anbefale i Sankt Petersborg, nemlig Yeliseevskiy Gastronom på hovedgaden Nevskiy Prospekt 56.

Egentlig er det en delikatesseforretning, hvor russere (og turister) kan købe lækre og dyre – primært franske og italienske – specialiteter såvel som russiske mærkevarer; russisk champagne, god vodka, caviar, østers, håndlavet chokolade, honning med mere.

Og lad os lige tage den med caviaren med det samme; den billigste lillebitte dåse kostede cirka 600 danske kroner og lå helt korrekt opbevaret på is. Lad nu for Guds skyld være med at købe 300 gram såkaldt caviar hos en gadesælger, der hvisker dig “300 norske kroner, mam” i øret. Man køber IKKE caviar på gaden fra en papkasse i solskin. I bedste fald er det slet ikke caviar eller også er det fordærvet – i værste fald gør du dig skyld i sortbørshandel med rogn fra en truet dyreart. Hvis du køber caviar et certificeret sted, er det dyrt ja, men det kommer fra kontrolleret fiskeri eller opdræt, som man begynder at få gode resultater med.

Nå, Yeliseevskiy Gastronom har en restaurant i kælderen, men den opdagede jeg først, da jeg gik! Jeg er sikker på, at den er god 🙂 Men jeg sad altså i stueetagen, hvor der er caféborde i midten af forretningen. Her kan man få sandwiches og kager samt te og kaffe. Udvalget af te er forbløffende stort, og alle variationerne er grundigt beskrevet på engelsk i menukortet. Jeg fik en laksesandwich og den dejligste hvide te, der hed Bird Tongue. Sandwichen var ikke på nogen måde speciel, men laksen var lækker, frisk og smørblød, agurken var sprød, og brødet var godt og friskt. Råvarekvaliteten var altså i top.

Selv om man ikke har tænkt sig at spise hverken i café eller restaurant, synes jeg, at man skal gå ind i Yeliseevskiy Gastronom alligevel og kigge sig omkring. Bygningen er fra 1902 og er virkelig flot udefra – og det er den bestemt også indendørs! Desuden er det et godt sted at shoppe specialiteter til at tage med hjem.

Undskyld fotos

PS: Jeg undskylder kvaliteten af mine fotos. Da jeg kom til Sankt Petersborg, strejkede mit Nikon, som ellers havde virket udmærket aftenen før. Det må have fået et stød eller slag, som jeg ikke har lagt mærke til. Nå, resultatet var i hvert fald at jeg måtte fotografere med min iPhone, og det er altså bare ikke det samme. Kun en nødløsning.

Lavash

Opskriften på fladbrødet her har jeg fundet på en hjemmeside, der hedder Food Perestroika.

Det er på engelsk og jeg har endnu ikke haft tid til at oversætte til dansk, måske kommer det på et tidspunkt, måske ikke….:-)

Som du kan se, arbejder man med tørgær (1/4) – jeg ville prøve med 10-15 gram almindelig dansk gær, hvis jeg skulle bage…

Hvis du bager brødet i ovn, skal temperaturen så højt op som muligt – slå eventuelt grillen til mod slutningen.

Lavash

(Yields 4 flatbreads)

6 oz water, lukewarm

1 1/2 tsp honey

1/4 tsp active dry yeast

10 oz flour, sifted

1/2 tsp salt

olive oil

In a cup, mix the water with the honey and yeast, and let rest for 10 minutes.

Transfer to the bowl of an electric mixer fit with the paddle attachment, add about 3/4 of the flour, and mix on low speed for 1 minute. Add the rest of the flour and the salt, switch to the dough hook attachment, and knead for 5 minutes. Cover the bowl with plastic wrap, then let rise in a warm place until doubled in volume, for about 3 hours.

Punch down the dough and let rest for another 10 minutes.

Divide into 4 equal pieces, and roll into 10″ x 12″ ovals using a rolling pin (or into thinner rectangles using a pasta machine). Don’t forget to flour your work surface generously as you go, giving quarter turns to your dough between each roll.

Turn a wok upside down on a gas burner, and heat on the highest setting for a few minutes. Rub the wok with a paper towel soaked with olive oil, and place a lavash on the wok. Flip several times, every 30 to 45 seconds, until nice brown blisters start to form.

Remove from heat and eat immediately — nothing beats freshly baked bread. If you have to wait, cover with a towel, and spray with a bit of water before reheating.

Note: In the recipe above the lavash is baked on an upside-down wok over a gas burner. Smart. But if you don’t have a gas stove or a wok, you can also puncture the dough-ovals with a fork, brush the dough with water and bake on baking sheet for 20-25 minutes in oven until golden Brown.