Den store græskarmand

udskåret grærskar 2013
Når det er blevet mørkt, og der kommer lys på, tager mønstret sig ret flot ud.

Jeg ville have lagt en opskrift på i aften af den ret, jeg lavede i aftes – og som jeg spiste rester af i dag.

Men ak, jeg har glemt kameraets billedkort med fotos af retten på Dagbladet i dag, og jeg kan ikke bare hente det, for der er kun ganske få nøgler til det nye bladhus endnu – og jeg har ikke én af dem.

Så uden fotos, inden opskrift. Den må komme i morgen.

Så det eneste, jeg kan byde på, er fotos af den græskarmand – eller hvad man nu skal kalde det – som jeg skar i dag. Jeg er selv rigtig stolt af dem.

Undervejs var jeg ikke alt for begejstret, men da der kom lys i den, og det blev mørkt, var jeg egentlig rigtig godt tilfreds med mig selv 🙂

Der er ikke nogen “opskrift” som sådan.

grsækar i dagslys
Det er lidt som frihåndstegning (bare med en lille kniv), men man kigger altså efter noget. Jeg har ikke selv opfundet billedet.

For mange år siden – 10-15, tror jeg – købte jeg et amerikansk “pumpkin carving set”, som det hed. Det har måske været i Føtex, måske i Magasin eller hos Isabella Smith via hendes netshop. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvor jeg har det fra.

Det består af to savtakkede knive, en lang grov én og en lille fin én, samt en “prikker”. Med i sættet var også forslag til otte forskellige udskæringer – lette såvel som svære. Man kigger efter et mønster, og laver prikker i græskarret, som man nu mener, mønstret bedst kan placeres. Derpå kommer det store og møjsommelige arbejde med at udskære med de små knive.

Men det er sjovt – synes jeg i hvert fald – og resultatet er jo, man kan se, godt.

Når et udskåret græskar står ude i det fri, kan det faktisk holde sig ret godt, så man kan have glæde af det med lys i længe. Det skulle da i hvert fald gerne holde frem til Halloween, den 31. oktober.

Jeg troede i øvrigt, at jeg kunne slå to fluer med et smæk, og bruge græskarkødet til syltede græskar til min far, samtidig med at jeg fik en græskarmand ud af det. Men det er altså for svært at få kødet skåret pænt ud til at sylte i tern, samtidig med at man holder græskarret pænt og ikke alt for tyndskallet. Så jeg måtte købe to….

uhygge græskar
Måske skal jeg næste år lave en “rigtig” græskarmand….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *