Det er ved at være et stykke tid siden, jeg lavede denne græskartærte – det var lige til Halloween, og jeg havde det meste af tærten med på redaktionen dagen efter, hvor mine kolleger lod det forsvinde som dug for solen. Det er altid en rar fornemmelse!
Jeg synes nu også selv, at den var vellykket.
Jeg har lavet en aftale med min kollega Stine: Hun kommer her en gang hver anden uge medbringende en flaske god vin, og så laver jeg mad til hende. To retter. Jeg bestemmer.
Jeg ville have lagt en opskrift på i aften af den ret, jeg lavede i aftes – og som jeg spiste rester af i dag.
Men ak, jeg har glemt kameraets billedkort med fotos af retten på Dagbladet i dag, og jeg kan ikke bare hente det, for der er kun ganske få nøgler til det nye bladhus endnu – og jeg har ikke én af dem.
Så uden fotos, inden opskrift. Den må komme i morgen.
Så det eneste, jeg kan byde på, er fotos af den græskarmand – eller hvad man nu skal kalde det – som jeg skar i dag. Jeg er selv rigtig stolt af dem.