Brugge har en smuk, historisk bykerne, lækre boutique-hoteller og smarte B&B’s, masser af små unikke forretninger med håndfremstillede varer samt et væld af caféer, vinbarer, restauranter – og hele to bryggerier.

Af Mette Grith Sørensen, oktober 2018

– Det er altså verdens mindste elevator, siger portieren undskyldende og åbner døren, så jeg selv kan se det.
Jeps – plads til én person og en lille kuffert.
Så han hanker op i min store kuffert og begiver sig op ad den snoede, smalle trappe mod tredje sal med mig i hælene.
Der er en forklaring på den lillebitte elevator og den smalle trappe. I 1700-tallet var hotellet The Pand en garage for hestevogne. Da den blev omdannet til hotel, var det med snoet trappe og uens værelser, og den stil har man beholdt, fordi det i dag regnes for unikt og charmerende.

The Pand er medlem af kæden Small Luxury Hotels of the World, og lille er det med kun 26 værelser, hvoraf nogle endda er i et nyere anneks i baggården.
– Vi har opgraderet dig til en juniorsuite, siger portieren, lige inden han åbner døren ind til himlen. I hvert fald i mit univers.
Jeg elsker gode hoteller.
Jeg forstår simpelthen ikke dem, der mener, at et hotel bare et sted, hvor man sover. Men juniorsuiter hører dog alligevel til sjældenhederne for mig. Og denne her har himmelseng, altan, skrivebord, sofaområde, badeværelse og separat toilet.
Jeg sover som en prinsesse.

Champagne-start

Først næste morgen, da jeg trækker gardinerne fra, kan jeg se, hvor jeg egentlig er.
I det blålige sen-oktober-morgenlys ser jeg ud over gamle hustage og middelalderkirketårn i Vestflanderns hovedstad, Brugge. Det er tæt på at være magisk.
Brugge har i dag cirka 120.000 indbyggere, når man tæller forstæder med, læser jeg, mens jeg får morgenmaden serveret af en munter tjener. Ikke noget pjat med at stå i kø til buffet.
– Champagne, madam? It’s included, spørger tjeneren.
Lige min slags hotel.
I 1400- og 1500-tallet var Brugge en førende by i Europa. Kanaler forbandt byen med havet, så velhavende købmænd styrede deres forretninger og skibe fra centrum. Der blev handlet uld med England, penge med Italien (man havde en pengebørs) og gobeliner med hele verden.
Men i slutningen af 1500-tallet sandede Zwin-floden til. Skibene kunne ikke længere komme ind til Brugge, handelen gik i stå, og byen blev nærmest glemt og sov Tornerose-søvn i hundreder af år.

Derfor blev den middelalderlige bykerne, hvor cirka 40.000 mennesker bor i dag, bevaret, og det er grunden til, at Brugge nu oplever sin anden storhedstid. Handelen blomstrer igen, denne gang på grund af turisterne, der strømmer til for at se byen, som Unesco i år 2000 anerkendte som verdensarv.
Turistorganisationen Visit Bruges, som det kan anbefales at kontakte, hvis man agter sig til Brugge (visitbruges.be), har sørget for en guide til mig. Hun hedder Ann og er både vidende, venlig og energisk, og sammen med hende går jeg ud i den by, jeg indtil nu kun har læst om.
– Man kan ikke fare vild i Brugge – og hvis man alligevel gør, oplever man bare noget spændende, mens man finder vejen tilbage, hævder Ann, men sætter dog alligevel et kryds på mit bykort, der hvor hotellet ligger.
Jeg går 13 kilometer den dag. De 10 i selskab med Ann. Og det ER faktisk svært at fare vild, for man kan orientere sig efter Vor Frue Kirkes (Onze-Lieve-Vrouwekerk) tårn og det 83 meter høje Belfort (klokketårnet). Man kan som regel se et af dem.

Madonna med grøn papegøje

Brugge har bevaret sin magi, ikke mindst om aftenen – det vender jeg tilbage til – fordi bykernen er så gennemført bevaret. Der stikker ikke højhuse op hist og pist, selv om der er moderne indkøbsgader lige i udkanten af centrum, så hvis det ikke var for de mange turister med deres mobiltelefoner og selfiesticks, kunne man godt lade sig lulle ind i fornemmelsen af at gå rundt i 1400-tallet.
Den fornemmelse forstærkes med en tur i Historium.
Der går jeg ind, da Ann forlader mig efter frokosttid. Det er begyndt at regne. Og det fortsætter det med de næste 24 timer, indtil jeg forlader Brugge. Derfor dropper jeg den kanalrundfart, som jeg – af venner hjemmefra – er blevet kraftigt opfordret til at tage med på. Men ærlig talt – synet af cirka 30 turister, der sidder stuvet sammen i en åben båd med paraplyerne slået op, er ikke tillokkende.
Historium ligger på den største åbne plads, Markt. Den får ikke for lidt med reklame for de fantastiske undere, man skal opleve, når man gruppevis, iført hver sit sæt hovedtelefoner og audiodims, går gennem døren ind til de syv historisk tematiserede rum med ”autentisk interiør, film og specielle effekter”. Jeg synes, man skal skrue forventningerne ned. På Moesgaard Museum i Aarhus ville de slå sig på lårene af grin over de lidt mølædte opstillinger og lyd-/lyseffekter.
Når det er sagt, så blev jeg grebet af historien, der foregår over én dag i 1435. Vi følger den berømte maler Jan van Eycks elev, Jacob, der skal hente modellen Anna samt en grøn papegøje i havnen. Jacob bliver forelsket på stedet, og alt går galt.
Jeg vandrede rundt på de våde, toppede brosten i regnvejret bagefter og tænkte over historien, og så var der ingen vej udenom: Jeg måtte se det maleri, som Jacobs historie handler om.
Groeningemuseet er et fint lille museum med flamske malere fra det 15. århundrede til og med det 20. århundrede, dog med hovedvægten på den gyldne periode i 1400- og 1500-tallet. Her kan man se mestrene Hans Memling og Jan van Eyck, blandt andet sidstnævntes ”Kannik Joris van der Paeles Madonna”. Og så stod jeg der og smilede, for nu havde jeg et forhold til den smukke Madonna, den ældre, knælende kannik samt det sære faktum, at der er en grøn papegøje på billedet.

Shop løs

Brugges centrum er fyldt med små forretninger, hvor unikt håndværk er i højsædet. Selvfølgelig har byen kædebutikker, men de ligger ikke i det middelalderlige centrum. Visit Bruges har sammen med bystyret udgivet en lille bog, som man kan sidde og sætte krydser i på hotellet (det gjorde jeg over en drink i baren – jeg kaldte det ”arbejde kombineret med fornøjelse”), inden man kaster sig ud i shoppinglivet. Bogen indeholder adresser på og beskrivelser af 67 specialbutikker. ”Handmade in Brugge” hedder den.
Der er naturligvis mange chokoladeforretninger. Det ved vi alle, at belgierne er gode til, og en af de mest berømte chocolatierer kommer netop fra Brugge. Dominique Persoone er en rockstjerne inden for chokolade og fører sig også frem som sådan. I øjeblikket kortklippet, men tidligere med rastafletninger. Han har lavet chokolade til Rolling Stones, til filmstjerner og kronede hoveder. Hans butik, The Chocolate Line, er hektisk, fyldt med turister og har fem top-friske, lige rigeligt muntre, unge ekspedienter. Chokoladerne er naturligvis et kapitel for sig. Persoone bruger vodka, cola, bacon, miso, tang med mere i sine kreationer.
Kan man bedst lide chokolade, der smager af … nå ja, chokolade … kan man i stedet besøge The Chocolate Brothers, der stilfærdigt koncentrerer sig om fair trade-chokolade, en rustik forretning og en enkelt ekspedient, der alvorligt vejleder køberen.
Og så er der ellers forretninger, der sælger diamanter, musikinstrumenter, småkager, slikpinde, kniplinger, håndlavet papir, mundblæst glas, macaroons, håndlavede surfboards, brudekjoler, korsetter og så videre. Man kan snildt få en hel dag til at gå bare med at kigge i butikker.
Selv om Brugge måske mest er mange kvinders drøm om romantik, er der alligevel god mulighed for at overtale kæresten/ægtefællen til en forlænget, romantisk weekend i byen. Også selv om han hverken interesserer sig for at gå i butikker eller på museum og i gamle kirker (men gå alligevel lige ind og fornem stemningen i Basilika af det Hellige Blod).

Det flamske øl

Der er nemlig to fungerende bryggerier i bymidten, og som enhver ølelsker ved, kan belgierne foruden det med chokolade (og cykelløb) også noget med øl.
De Halve Maan-bryggeriet har ligget i centrum siden 1564. Men nye tider og stigende salg førte til, at man i 2014 byggede en ny tappehal uden for byen. I 2015 iværksatte bryggeriet et crowdfunding-projekt for at sænke antallet af store tankbiler, der kørte ind til bymidten for at hente øl til tappehallen: Man ville lave en øl-pipeline. Det lykkedes at samle pengene ind, og i dag kan man på bryggeriet se noget af den 3,2 kilometer lange underjordiske øl-pipeline.
Byens andet bryggeri hedder Bourgogne des Flandres. Det blev grundlagt i 1825 i centrum, dengang der var 34 bryggerier i ”ægget”, det vil sige middelalderkernen, der har form som et æg og er afgrænset af en kanalring.
Industrialisering, to verdenskrige og økonomisk recession gjorde det af med næsten alle bryggerierne, og også Bourgogne des Flandres var tæt på at dø. I 1957 måtte man lukke bryggeriet i byen, men brygmester Michel Van Houtryve fortsatte i meget mindre målestok i lokaliteter uden for byen. I en sidste krampetrækning for at bevare signaturøllet, der indeholder en basis af lambic, en øltype, der fremstilles ved spontan gæring, henvendte man sig i begyndelsen af 1980’erne til det store bryggeri Timmermans nær Bruxelles. Og det gav pote.
I dag er Bourgogne des Flandres et af tre selvstændige bryggerier under Timmermans, og i 2017 flyttede man efter 60 års fravær ind i Brugges centrum igen. Brygmester er den 34-årige Thomas Vandelanotte, der har frie hænder til at eksperimentere. Og det gør han.
Øllet er fremragende – hvis altså man er til andet end Carlsberg-typen. Den brune øl, Bruinen Os (den brune okse), 7,8 procent, er sødt, frugtagtigt og har både en vis bitterhed samt – hævder Thomas Vandelanotte – ”en smag af banan og røde frugter”.
– Det er en skam, du ikke når at smage min juleøl, Nikita. Men den er i min lauter-tun nu, siger Thomas Vandelanotte og fortæller, at Nikita hedder sådan, fordi stilen er som ”russisk imperial stout”.
Jeg tror ikke, at der findes et dansk ord for en lauter-tun – formålet med den er at få så meget sukker ud af malten som muligt.
Thomas Vandelanottes lauter-tun hedder også Nikita.
– Jeg navngiver alle mine lauter-tuns efter kvinder. Man er nødt til at tage sig kærligt af sin kvinde og sin lauter-tun, ellers bliver resultatet dårligt, smiler bryggeren.

Madhimlen

Brugge har syv Michelin-stjerner. Fem restauranter med én stjerne og en enkelt, De Jonkman, med to. Men mindre kan nu også gøre det.
Jeg spiser på restaurant Bonte B, og da jeg vandrer af sted under min paraply i mørket fra hotellet til Dweerstraat, er Brugges romantiske charme skruet op for fuld styrke. Her efter solnedgang er der ikke mange mennesker tilbage i gaderne – de sidder indendørs på de oplyste caféer, vinbarer og restauranter, kan jeg se – så fornemmelsen af at være trådt tilbage i tiden er tydeligere, især i nærheden af kirkerne.
Den silende regn gør brostenene lidt svære at gå på, og oktoberkulden er krøbet ind under frakken.
Jeg ryster min paraply i Bonte B’s entré og træder ind i varmen i noget, der minder om en dagligstue – bare med flere borde. Trægulv med kohuder som tæpper, enkle, rustikke møbler og to søde og smilende servitricer i kjoler og gummisko er med til at gøre det hyggeligt.
– Her er din velkomstdrink, siger den ene servitrice og sætter et glas med rabarbersirup toppet med champagne foran mig.
Det følges op af marinerede kammuslinger, agerhøne og den skønneste dessert.
Jeg sider og tænker, at nu er jeg da i himlen – kun en kort gåtur fra den syvende himmel, nemlig mit hotelværelse …

Vejen dertil

Jeg fløj med Brussels Airlines fra Billund. Selve flyturen tager omkring en time. En retur til Belgiens hovedstad, Bruxelles, koster cirka 500-650 kroner – undtagen omkring højtider, hvor priserne springer i vejret.
Det er nemt og bekvemt at rejse med tog i Belgien, og de går endda til tiden. Der går tog fra lufthavnen Zaventem direkte til Brugge. Turen varer cirka halvanden time, og en enkeltbillet koster 15,50 euro (116 kroner).
Man kan også vælge at køre i tog hele vejen. Det tager cirka 12 timer fra Aarhus – og er pænt meget dyrere end at flyve.
Med Aarhus som eksempel er der godt 900 kilometer til Bruxelles, hvis man skulle overveje at køre i bil.

Fem ting, du må opleve i Brugge

1 Groeningemuseet, Dijver 12. Det lille museum er spækket med skønne billeder af flamske malere fra primært 1400- og 1500-tallet. Se Hieronymus Boschs ”Last Judgment” (den mand var seriøst sær) og Jan van Eycks fantastiske ”Kannik Joris van der Paeles Madonna”.
2 Onze-Lieve-Vrouw, Mariastraat. Der er meget at se i Onze-Lieve-Vrouw-kirken (Vor Frue), hvor man tager entré for at begrænse antallet af gæster, der bare løber ind for at se Michaelangelos ”Maria med barnet” og ud igen.
3 Basilica of the Holy Blood. Basilikaen ligger på Burg-pladsen (hvor man også kan beundre rådhuset, opført i 1376-1420), der blev bygget som en fæstningskirke i to etager i 1139-1157. Den nederste del fremstår stadig original romansk, mens kirken på første sal er blevet udvidet og renoveret i neo-gotisk stil i 1800-tallet. Her opbevares relikviet ”Det hellige blod”, som bæres i procession én gang om året.
4 Kanalrundfart. Der er flere på- og afstigningssteder. En hel tur varer cirka 30 minutter. Bådene er åbne, så husk paraply, hvis det ser ud til regn.
5 Belfort. Det vigtigste af Brugges middelaldertårne. Det er ikke et kirketårn, men et vagttårn. Det 83 meter høje tårn huser et imponerede klokkespil, samt 366 trin, der – hvis man orker det – leder til en enestående udsigt over byen. Tårnet, som det er i dag, blev bygget i 1280, efter det originale tårn var blevet ødelagt i en brand.

Seks steder at spise og drikke

1 Cantine Copine, Steenkaai 34. I slutningen af 2016 leverede den kvindelige topkok Karen Keygnaert den Michelinstjerne, som hendes daværende restaurant A’Qi havde fået, tilbage. Hun gad ikke stivede, hvide duge mere. I stedet åbnede hun Cantine Copine, hvor atmosfæren er uformel, der ikke er nogen dresscode, og hvor man kan vælge mellem en stor eller lille portion (og betale derefter) fra menukortet. Hovedretter (stor portion) koster cirka 250 kroner.
2 Bonte B, Dweersstraat 12. Intim restaurant i aflang stue – næsten som at sidde i et privat hjem. Venlig, afslappet og effektiv service. Skøn mad og vin. Hovedret til omkring 250 kroner. Fireretters menu cirka 450 kroner.
3 Blackbird, Jan van Eyckplein 7. Morgenmads- og frokostcafé med store, lækre og mættende sandwicher. Mellem 95 og 135 kroner afhængigt af fyld. Dagens suppe for en halvtredser.
4 Books & Brunch, Garenmarkt 30. Spøjs brunch- og frokostrestaurant med masser af bøger. I stueplan kun flamske, men der skulle være engelske bøger ovenpå, hvis man har lyst til at læse, mens man spiser. Frokostretter koster omkring 100 kroner.
5 Bourgogne des Flandres. Bryggeriet på Kartuizerinnenstraat 6 brygger fantastisk godt øl. Man kan komme på rundtur på bryggeriet – men man kan også bare sætte sig i baren (i godt vejr udendørs lige ved kanalen), hvor man også kan købe lidt snack.
6 Van Cleef, Molenmeers 11. På dette hotel kan man få den dejligste engelske afternoon tea med agurke- og laksesandwich, små kager og scones med clotted cream. Man skal bestille plads.

Fem lækre steder at bo

Der er 99 hoteller i Brugge, når man tæller byerne Zeebrügge og Lissewege med, og det gør de hos Visit Brugge. Desuden et utal af bed & breakfast-steder.
Herunder fem eksempler på topkvalitet.
1. Det femstjernede Duke’s Palace ligger midt i middelalderhjertet af Brugge og kan spore sin historie mange hundrede år tilbage i tiden. hoteldukespalace.com.
2. The Pand Hotel, firestjernet hotel, medlem af Small Luxury Hotels of the World. Bygget i det 18. århundrede og har 26 uens værelser. pandhotel.com.
3. Van Cleef Hotel – firestjernet hotel med terrasse ud til en af kanalerne. Specielt koncept, hvor hotellet altid er aflåst, undtagen for gæsterne naturligvis. Hotellet har ingen små værelser. Serverer engelsk afternoon tea. hotelvancleef.be.
4. The Secret Garden – det kan godt være, de kalder det en B & B, men der er kun suiter, og midt i den lukkede gårdhave er der en swimmingpool, hvilket om sommeren gør stedet meget attraktivt. secretgarden-suites.com.
5. Nuit Blanche blev bygget i middelalderen. Nu er det ejet af den belgiske maler David de Graaf, der har genoprettet middelalderhaven og sørget for, at værelserne er indrettet i gotisk stil. Winston Churchill har boet her, og dronning Paola tilbragte sin bryllupsnat her sammen med prins Albert. bb-nuitblanche.com.