Jeg laver madplan hver uge.

Det har jeg gjort i mange år, og selv om flere af mine venner og veninder synes, at det er virkelig nørdet, så bliver jeg altså ved 🙂

For der er rigtigt mange gode grunde til at lave madplaner.

For det første er jeg ikke overvældende vild med at købe ind. Jeg har aldrig forstået dem, der synes, det er en stor fornøjelse at skubbe en stor indkøbsvogn rundt i supermarkedet i lørdagsmylderet. Så jeg får langt det meste købt én gang om ugen – meget gerne søndag – og skal så kun købe få ting, som skal være helt friske, i løbet af ugen.

For det andet behøver jeg ikke tænkte over, hvad jeg skal finde på at lave til aftensmad, når jeg kommer hjem og er lidt småtræt – for det ER planlagt og der ER købt ind.

For det tredje er det en god måde at få brugt det meste på. Især når man er enlig. Hvis jeg vil lave en ret med for eksempel blomkål, Hokkaido græskar eller pastinak, bliver der altså noget til overs. For jeg spiser ikke mere end et halvt blomkål og pastinakker kommer som regel som en hel posefuld. En madplan tvinger mig til at tænke over, hvad jeg så kan lave, for at få det anvendt. For nogen vil det sikkert være en træls plage, for mig er det en af ugens sjoveste opgaver – jeg synes, det er lidt lige som at lægge puslespil! Og jeg bliver glad, når en brik falder på plads, og jeg pludselig har fået anvendt en hel pose rødbeder uden at smide nogen ud.

Endelig har jeg ikke nogen stor fryser. Så det er begrænset, hvor mange valgmuligheder jeg har på frost. Og jeg har ikke en mikrobølgeovn, så hurtig optøning er ikke en mulighed.

Kun 4-5 retter per uge

Så madplanen er kommet for at blive.

Jeg planlægger som regel kun fire-fem retter til den kommende uge. Jeg spiser skam alle syv dage! Men erfaringen siger mig, at cirka to dage om ugen er jeg enten inviteret ud, spiser rester fordi jeg ikke fik spist det hele dagen før, eller orker ikke andet end rugbrødsmadder.

Hvordan jeg gør? Jamen, jeg starter altid med noget, jeg rigtigt godt kunne tænke mig at lave. En opskrift, jeg er faldet over i en kogebog eller et blad. Jeg skriver de ingredienser ned, som jeg mangler og skal have købt, og hvis nogen af dem er grøntsager, hvor der vil være noget til overs, går jeg nu på jagt i kogebøger efter opskrifter med netop de grøntsager.

Jeg går også efter at lave tre vegetarretter (men med mulighed for at sætte kød eller fisk til én af dem), en kyllingeret og én fiskeret. Det er for at tvinge mig selv til at huske fisken.

Jeg kan skam godt lide fisk, men det kræver lidt mere af mig. Jeg er rigtig god til grøntsager, alt der skal syltes og til desserter, når jeg gider. Jeg er ret habil til fjerkræ. Men når jeg skal arbejde med fisk, skal jeg holde tungen lige i munden. Kød, især hele stykker (steaks og stege), og bagværk – er jeg altså håbløs til…jeg kan godt lave en hakkebøf, stege en flæskesteg og bakse en gryderet sammen, men jeg kan sandelig også slå en god steak ihjel. Og jeg bager nogle suverænt tunge kanonkugler, når der skal boller på bordet….

Til næste uge

Næste uges madplan – hvor af opskrifterne formentlig alle havner her – er fra to engelske kogebøger.

Der er to supper – en asiatisk og en italiensk – der er to klassiske, engelske comfortfood retter, nemlig fishermens pie og macaroni cheese, og så er der en siciliansk version af en fransk grønsagsklassiker.

I weekenden skal jeg (igen!) forsøge at bage min mors kræmmerhuser (de mislykkedes sidste weekend, jeg er sådan en dårlig bager, men jeg er også stædig!) og så skal jeg teste min sydafrikanske veninde Charmaines chili-marmelade! Muligvis vil jeg også forsøge mig med nogle kardemomme-boller, men så skal man nok søge dækning, for mine boller plejer at veje et ton!

Nå, vi får se – miraklernes tid er vel ikke ovre, og vi nærmer os jo jul…