Jeg havde for længst besluttet, at mine to ugers sommerferie skulle bruges i Danmark. Dels fordi jeg allerede havde været en uge i Bulgarien i maj, og dels fordi jeg havde en bunke “projekter”, som jeg skulle have ordnet herhjemme.

Og så var jeg helt ærligt en smule udkørt og trængte til bare at tusse rundt og bage boller, se OL på tv og læse et par gode bøger.

Men lidt skulle der nu alligevel ske, kom jeg frem til…

Og så er jeg så heldig, at der er to x Jette i mit liv. Den ene er Jette S eller “Mad-Jette”, som jeg deler min passion for gourmetmad og god vin med, og den anden er Jette H eller “rejse-Jette”, som jeg rejser med i hvert fald én gang om året til Douzelagemøder, men vi har nu også rejst sammen “bare på ferie”.

Mad-Jette og jeg tog to dage til Skagen for at spise hos Michel Michaud på Brøndums. Det skriver jeg om en anden dag.

Og i går var Rejse-Jette og jeg så på Moesgaard Museum syd for Aarhus. Vi har faktisk talt om flere gange, siden museet blev åbnet officielt af Dronning Margrethe for knap to år siden, at vi burde opleve det. Ikke mindst fordi vi begge har hørt begejstrede “anmeldelser” fra venner, kolleger og familie.

Flot arkitektur

Og så blev det altså til noget. Vi kørte fra Holstebro mod Aarhus klokken 8.30 og var der lige omkring museet åbnede klokken 10.

Museet er også udefra imponerende. Noget af det mest vellykkede “i ét med naturen”-arkitektur, jeg har set. På Tripadvisor havde jeg læst en ikke-dansker på engelsk rose det spøjse tag med græs, som man kan gå på. Det syntes han bare var for fedt. Det gør jeg også 🙂 Museet er tegnet af Henning Larsen Architects – og det fortjener stående klapsalver. Ifølge den brochure, man får udleveret, falder bygningen “med sit skrå tag naturligt ind i bakkelandskabet omkring den gamle herregård Moesgård. Den unikke, arkitektoniske profil er også ført ind i selve bygningen, hvor forskudte niveauet åbner for en fortælling i flere lag”.

 

Da vi hverken var børn, pensionister, en del af en større gruppe eller kunder med årskort, måtte vi slippe 130 kroner for adgangsbilletten. For en gangs skyld syntes jeg ikke bagefter, at det var en “overpriced” fornøjelse. Man får meget for pengene.

Og så vil jeg nævne, mens jeg husker det, at vi ikke mødte en eneste sur ansat. Fra billetdamen over den hyggelige “billetkontrollør” (der måtte fortælle mig, hvordan jeg skulle vende min billet i scanneren – ups) og de søde piger i caféen (og den storsmilende afrydder – ikke verdens fedeste job, men han hyggesnakkede med kunderne og så faktisk ud til at nyde det)  til den humoristiske dame i souvenirshoppen (et kapitel for sig selv – jeg elsker museums-souvenirshopper, de byder altid på kvalitetsting, som jeg MÅ have…)

Vikingerne mindst interessante

Vi var på Moesgaard Museum i 4,5 timer. Vi spiste godt nok også frokost og senere kaffe med kage, men vi kunne sagtens have brugt længere tid i samlingerne. Vores hoveder kunne bare ikke rumme mere. Hvis jeg boede tæt på museet, ville jeg anskaffe mig et årskort, og så ville jeg tage udstillingene i bidder – én efter én – over flere dage og få lyttet til alt, set alle videoerne og prøvet alle de interaktive ting.

Vi gjorde det, man altid gør; vi så den første udstilling (specialudstillingen Gladiator – Colosseums helte) grundigt, og de to næste (de permanente udstillinger om bronzealder og jernalder) temmelig godt, selv om det var noget svært at finde rundt i dem. Det er ganske muligt, at vi har misset noget, da der både var noget i kælderen og i galleriet, og vi kom til at gå “forkert” nogle gange.

Den fjerde udstilling, den om vikingernes eventyr (også en permanent udstilling) så vi mere overfladisk. Det skyldtes flere ting. Dels var vi ved at være trætte i hovedet. Dels var den ikke nær så rig på “special effects” som de øvrige havde været, og dels var den gimmick, der skulle lede én igennem, nemlig at udvælge en person blandt seks og så følge vedkommendes fortælling gennem udstillingen, simpelt hen for besværlig, fordi man ofte skulle vente i en række på at andre blev færdige med at lytte til “deres” person. Lyden fra de fortællende personer fulgte en rundt i udstillingen og var – syntes jeg – forstyrrende, og det var også irriterende, at man ikke kunne komme til (selv om der faktisk ikke var totalt fyldt på museet – vi er jo udenfor børnenes skoleferie nu), fordi de små aflukker, hvor man kunne hvile benene, se tablauer og lytte til sin personer, stort set altid var optaget.

Og så er vikingeudstillingen ikke særlig stor. Jeg troede faktisk på forhånd, at den var det centrale på museet. Aner ikke hvorfor jeg har fået den idé, for bronzealder og især jernalder fylder meget mere – og bød på nogle vilde oplevelser, som for eksempel pludselig at gå på blød mosegrund, at se rekontruktionen af, hvordan tre 3500 år gamle mennesker havde set ud, da de døde, være midt i det vildeste – animerede – slag mellem to hære med pile, skjolde og sværd (slaget i Illerup Ådal 205 e.kr, et af de største slag i jernalderfolkets historie), stå på balkonen og se ud på stjernehimlen – og ikke mindst høre om Grauballemanden; hvordan han døde, hvad han havde spist lige inden, hvilken sundhedstilstand han var i….og mere om menneskeofringer. Vildt.

“Det er ikke vikingeudstillingen, der er dårlig. Det er bare de andre, der er sindssygt gode,” sagde rejse-Jette, og det havde hun ret i.

Fantastisk gladiator-udstilling

Oppe på første sal var/er den etnografiske udstilling “De dødes liv”, der handler om menneskets forhold til døden. Lidt om Grønland, afrikanske stammer og folk fra øerne i Stillehavet. Men mest om aborigines fra Australien, der “holder jul med de døde og mindes dem”, om mexikanerne og deres De Dødes Dag samt om danskeres forhold til døden. Det var en rigtig fin udstilling med masser af gode, interessant indslag – videoer, lyd, masker, dukker med mere. Vi så den til sidst – efter at have haft kaffepause – og var enige om, at den var et godt punktum for vores dag.

Og så vender jeg lige tilbage til vores første udstilling – et sansebombardement, der fik os til at gå storsmilende rundt i over en time i den. Særudstillingen “Gladiator – Colosseums helte” kan ses frem til 11. september 2016. Og hvis du har bare den mindste interesse i det gamle Rom og gladiatorerne, så tag ind og se den! Den er vild.

Vi vandrede direkte fra forgangen og ind til ringside i en arena. Det var en kæmpe overraskelse og en mega “wow-faktor”. Der stod vi sammen med de øvrige publikummer og oplevede indtil flere gladiatorkampe på et kæmpe lærred – og så kejseren i et enkelt tilfælde vende tommelfingeren nedad.

Der var opstillet dukker i naturlig størrelse, som kæmpde mod hinanden, iført de forskellige gladiator-typers tøj, hjelme og våben. Der var små film af kampteknikker. Der var kort og tidslinjer over, hvornår og hvor gladiatorkampene begyndte, hvornår dyrekampene begyndte, hvornår der kom kvindelige gladiatorer, hvornår man begyndte at bruge kristne som løvefoder i arenaen, hvornår kejseren overtog gladiatorskolerne af angst for endnu et oprør, som det Spartacus ledte i en af de private gladiatorskoler – og meget mere.

Inde bag arenaen var en stor udstilling af effekter, lånt fra nær og fjern. Smykker, våben, hjelme, olielamper, der blev solgt som souvenirs ved arenaerne (med berømte gladiatorer på), kostbare drikkeglas med påmalede dyrekampe o.s.v. Meget af det fundet under udgravningerne af Pompeji. Der var en stor gladiatorskole og arena i Pompeji. Man ved i øvrigt fra netop den skole, at gladiatorerne spiste primær vegetarisk.

Der findes i øvrigt en tysk-amerikansk-canadisk film, “Pompeii” fra 2014 om netop en gladiator i byen og om vulkanudbruddet. Gladiatoren spilles af Kit Harington, der spiller Jon Snow i Game of Thrones, så det skulle jo nok kunne få en del yngre kvinder til at ville se den 🙂

Og vi så i øvrigt også det sværd, som blev kopieret til Russel Crowe, og som han kæmpede med i de indledende scener af “Gladiator”.

Cafe og souvenirshop

Cafeen har et fint udvalg – og kvaliteten på vores frokost samt på kagerne (hindbærsnitten var dejligt brun, ikke en af de der klamme, blege nogen, man kan købe i supermarkeder) var rigtig god. Jeg betalte 104 kroner for et swingende stort glas god hvidvin, et glas vand og en meget stor croissant med hønsesalat. Det var i orden.

Souvenirshoppen byder på en bunke sjove ting fra gladiatorhjelme og gladiatorscrup (sæbe!) over flotte bøger og kopier af gamle smykker til madprodukter med relation til udstillinger, for eksempel produkter med nordiske urter i og mezcal (den meksikanske agave-brændevin) i små dekorerede dødningehoveder som dem, der sælges under De Dødes Dag.

Jeg købte en pose med “Grauballemandens grød” (det bliver som en lind havregrød med syrlige elementer i form af de tilsatte tørrede bær – jeg synes, der skal sukker på :-)) samt en pose kvansalt, for det har jeg fået i Grønland, og det var godt. Ærgrede mig bagefter over, at jeg ikke også købte kvanfrø (de hedder også angelicafrø), for det løber man ikke lige ind i hver dag.

Praktisk noter:

1. Moesgaard Museum ligger på Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg – lige ved siden af en golfbane.

2. Der er gratis wifi i hele bygningen.

3. Man får udleveret et kort over museet, men det er faktisk ikke voldsomt godt. Det er en smule svært at finde rundt – dels at orientere sig i begyndelsen, og dels i jernalderudstillingen, der er mægtig stor og i flere plan. Hold tungen lige i munden, mens du følger kort og din næse – hvis I er flere, er det en god ide at aftale at mødes på et bestemt tidspunkt enten i et af de tre pauserum eller udenfor indgangen til de tre permanente udstillinger….

4. Se mere på http://www.moesgaardmuseum.dk