Jeg synes nu ikke, der er meget “djævel” over æggene – der er vildt nemme at lave og som smager supergodt.
Men hvis man gerne vil have lidt mere spark, kan man jo erstatte den paprika, man drysser over til slut, med cayennepeber.
Man kan koge æggene i god tid i forvejen. Man kan også blande fylder dagen før. Æggene skal bare først “samles” lige før servering.
Opskriften siger 12 æg – der rækker i hvert fald til 12 personer (altså 2 x et halvt æg per mand/kvinde), hvis der er andre ting på menuen.
Hummus & tomat djævleæg
12 hårdkogte æg
2 spsk hummus
2 spsk mayonnaise
2 spsk sennep
6 cherrytomater, halverede
paprika (eller alternativt cayennepeber)
salt
Pil og halver de 12 hårdkogte æg. Tag blommerne ud og kom dem i en skål.
Mos æggeblommerne med hummus, mayonnaise og sennep.
Kom fyldet tilbage i hullet i de halve hårdkogte hvider.
Kom en halv cherrytomat oven i – og drys med paprika og salt.
(opskriften er fra “The Forest Feast Gatherings” af Erin Gleeson, Abrams Books, 2016)