Miraklet er sket!

Jeg har i dag bagt de skønneste, lette og luftige boller. Og har officielt udnævnt mig selv til “køkkengudinde” 🙂

Jamen, det et virkelig aldrig sket før. Jeg er notorisk kendt blandt familie og venner for at bage boller, der ligner en mislykket snebold og som vejer et halvt ton.

Så nu er jeg én af Jette’rne stor tak skyldig. Jeg har fire gode bekendte/nære veninder, der hedder Jette. Og tre, der hedder Ulla. Det er lidt lige som i skolen, ikke? Dengang der var fire, der hed Jan, og som i 10 år altid fik klistret et bogstav efter deres navn; Jan P, Jan H, Jan W og Jan C 🙂

Nå, men denne Jette er god til at bage. Og til at lave mad. Og det er hendes mand osse. Sådan er livets goder så ulige fordelt 🙂

Men det var altså den Jette, der – med et foto af sine egne nybagte boller på Facebook – via et link gjorde mig opmærksom på bloggen Lone Landmand. Den er afgjort værd at kigge på (især hvis man går op i miljø, dyrevelfærd og økologi)  og man kan se den her.

Kardemomme-fejl?

Jeg har gjort stort set som Lone Landmand foreskriver. Men min lokale Fakta havde altså kun almindelig konventionel gær. Ikke økologisk. Jeg aner ikke, om jeg vil kunne smage forskel, men det skal da prøves, nu hvor jeg har fundet ud af, at jeg kan bage boller!

Og én ting mere – i den originale opskrift, står der 2 spsk kardemomme. Det synes jeg dæleme er meget kardemomme! Jeg ved ikke, om det er en trykfejl. Det er det nok ikke. Men jeg nøjedes altså med 3 tsk af Urtekrams den økologiske, og det synes jeg giver en fin kardemommesmag. Jeg kan rigtigt godt lide kardemomme, men det behøver ikke overdøve det hele.

Kardemommeboller

2,5 dl økologisk fløde

2,5 dl lunkent vandt

15 gram økologisk gær (se note)

2 spsk gyldent rørsukker

1,5 tsk fint salt

2 spsk stødt kardemomme (NB – jeg brugte kun 3 tsk)

500 gram mel med mindst 13 % protein (se note)

Hæld vand og fløde i en rummelig skål og rør gær ud i væsken.

Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt. Ælt, ælt, ælt  til dejen bliver smidig og elastisk. Ikke noget med at tilsætte mere mel – der er det, der skal være, og dejen er lidt klistret, ja.

Læg et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Det går langsomt i et koldt rum og noget hurtigere i et varmt – på den måde kan man selv regulere hævetiden til man har lyst til at bage.

Tænd ovnen og sæt den til 225 grader (IKKE varmluft).

Smør en bageplade grundigt.

Drys et tyndt lag mel på køkkenbordet og hæld dejen ud af skålen. Del portionen i 12 stykker, form bollerne med let hånd – det handler om finføling og ynde, siger Lone Landmand (nu er der nok nogle af mine venner, som har svært ved at holde masken – fintfølende og yndefuld er ikke just kvaliteter, jeg normalt forbindes med!) – og sæt bollerne på bagepladen.

Pensl med lidt vand.

Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.

Sæt bagpladen i ovnen og bag kardemommebollerne 12-15 minutter afhængigt at netop din ovn. Flyt de nybagte boller over på en rist, så snart de kommer ud af ovnen.

De smager allerbedst lune med koldt letsaltet smør.

Note1: Ifølge Lone Landmand bør man vælge økologisk gær, fordi “sammensætningen af gærstammer er mere interessant og dermed bliver brødet også”. Men jeg kan nu sige, at boller bagt med den almindelige gær smager rigtigt glimrende.

Note 2: Mel med mindst 13 % protein – det står på siden af melposen (varedeklarationen). Hvis man holder sig til fint hvedemel mel fra enten Aurion eller Skærtoft Mølle, så er den hjemme. Jeg brugte mel fra Skærtoft Mølle, og det holder nøjagtigt 13 procent ifølge deres varedeklaration.

Note 3: Lad være med at dække bollerne med et viskestykke, når de skal efterhæve. Det, at man har penslet dem med vand, får dem til at hænge i viskestykket.

Note 4: I min ovn skulle de kun  have 12 minutter. Hold øje med dem. Det er synd, hvis de bliver for mørke.

Note 5: Lone land mand skriver “lad være med at falde for fristelsen til at tilsætte mere mel”….hold op, hvor havde jeg lyst til det! Men heldigvis stolede jeg på hende. Dejen er – efter mine begreber – ikke bare “lidt klistret”, men VILDT klistret. Den hænger fast i skålens sider. Men jo mere, man ælter, jo mere elastisk bliver den trods alt. Den var dog stadig klæbrig, da jeg satte den til at hæve. Men mirakuløst nok var den fin og nem at arbejde med, da jeg hældte den ud på køkkenbordet, efter den havde hævet til dobbelt størrelse.