Jeg vil hermed gerne ønske jer alle en glædelig jul.
Nu vil jeg nyde julen de næste dage, og jeg kommer næppe til at skrive noget her på bloggen før tidligst fredag den 27.december igen. Det er nemlig en arbejdsdag for mig, så da er jeg ved tasterne alligevel.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at takke alle jer, der siden august har kigget med på min blog. Det er jeres interesse, kommentarer og spørgsmål, der gør, at jeg fortsætter – og så at jeg synes, det er sjovt, naturligvis! Jeg har lovet mig selv at blive ved minimum et år, så må vi se til den tid…
Lige nu ligger her omkring 160 opskrifter på drikkevarer, mad og bagværk på bloggen. Og der kommer jo hele tiden flere til.
Jeg har fået min hjemmeside-pusher, dygtige Mikael, til at lave et register, A-Z, som er nemmere at bruge end det oprindelige hulter-til-bulter register. Og jeg håber, at jeg i de første måneder af 2014 får lavet en Facebook-side, hvor man kan melde sig, hvis man vil have nyt, hver gang jeg poster en opskrift, i stedet for at jeg besværer absolut alle mine Facebookvenner med madopdateringer.
Pas godt på hinanden derude. Lad julefreden sænke sig, nyd maden, vinen, hyggen og hinanden – og husk at julen er hjerternes fest.