I torsdags var jeg på Cafe Aas sådan helt alene og helt privat uden at skulle skrive en artikel om det.

Men jeg kan så alligevel ikke lade være med at nævne det her på bloggen og lægge nogle fotos på, for det var altså super hyggeligt og virkelig lækkert.

Til min overraskelse var vi kun 18 personer. Det var skam nok til at skabe en hyggelig stemning, men caféen havde håbet på 30.

Måske var det fordi det var en torsdag aften og folk jo skulle op og arbejde næste dag. For i hvert fald kan det ikke have været prisen. Jeg betalte 250 kroner – det var både for en masse mad, så jeg blev så rigelig mæt, samt mere end blot smagsprøver (nærmest halve glas) af seks vine – og så kaffe og argentinsk portvin. Det er da et røverkøb.

Vi var alle 18 “voksne mennesker”, og der var en god stemning i det nydeligt julepyntede lokale. Der var både ægtepar, veninder i byen samt et par herrer, der nød vinen og aftenen.

Jette Aas havde lavet “jule-tapas” til lejligheden. Det kan man ikke sådan bare gå ned og bestille ellers – Café Aas er så heller ikke åben om aftenen, undtagen til nogle udvalgte julefrokost-aftener her i december. Men nogle af retterne er at finde på caféens julefrokostbuffet. Se mere om Café Aas her.

Vinen stod Peder Hermansen for. Han har vinforretning i Ølby, men har længe samarbejdet med Jette Aas. Peder er passioneret omkring spanske vine, især fra små “håndholdte” producenter, som laver 1000 eller 1500 flasker af en årgang.

Peder Hermansen havde lige været i København på det spanske turistbureau, hvor han havde præsenteret vine og fortalt journalister og rejseoperatører, hvorfor man burde sende turister ned til et område cirka en times kørsel vest for Madrid, hvor der er et microklima med bjerge, skove og søer midt i det ellers tørre og forpinte landskab.

De første vine, han serverede, kaldte han julevine. Den ene passede til anden og flæskestegen juleaften, mens den anden vin smagte af jul, mente han, og spurgte, om vi ikke kunne smage nelliker? Jeg kunne ikke. Jeg kunne faktisk ikke lide den. Så jeg fik i stedet en vin med navnet Concrete fra samme vinmager, og DEN kunne jeg lide!

Vinene holdt omkring 14,5 procent, men var alligevel bløde og saftige – lavet på druen garnacha. Julemad byder på store udfordringer for en rødvin, ikke mindst rødkålen, som Peder Hermansen kaldte en “vin-dræber”. Men også de brunede kartofler er en udfordring. Vinen skal have fylde og fedme, og ikke for meget syre.

Vi var igennem flere spanske vine, en enkelt lavet på 130 år gamle vinstokke – intet andet land i verden har så høj en koncentration af gamle vinstokke som Spanien, sagde Peder Hermansen.

Så skiftede vi land og vin nemlig til Italien og Amarone.

“Det er den mest populære vin i Danmark, så jeg satte mig for at finde en virkelig god producent. Jeg synes, det er ærgerligt, at folk giver 100 kroner og tror, de har fået verdens bedste vin. Det er ikke bare en skrøne, det ER fup og fidus. Der er masser af italienske skandaler, der involverer svindel med vin, hvor man tjener penge på berømte navne. Hold op, hvor er der mange Amarone-vine i Danmark i forhold til, hvor få producenter, der er i Italien,” sagde Peder Hermansen og tilføjede:

“Amarone er dyrt. Rigtigt dyrt”.

Hans amarone kommer fra en producent, der først begyndte selv at lave amarone i 2003. Indtil da havde han solgt sine druer til et koorporativ. Decanter gav 2007-vinen 19 point ud af 20 mulige. Det var aldrig sket før. Siden har den fået topkarakter fire år i træk.

Peder Hermansen kaldte den en “baby-amarone”, den ikke er lige så tung som de andre Amaroner.

Læs mere om Peder og Vinladen her.