Tag-arkiv: Holstebro

Saffran – ny restaurant i Holstebro

 

Samosaer (længst væk) og pakora med diverse dip - på restaurant Saffran i Holstebro.
Samosaer (længst væk) og pakora med diverse dip – på restaurant Saffran i Holstebro.

Lørdag aften kom jeg så endelig til at spise på den nye indiske restaurant i Holstebro, Saffran. Den åbnede 1. september og har stort set haft fuldt hus siden, i hvert fald ifølge de af mine venner, der har prøvet at få bord på den lille restaurant, der vel har plads til cirka 25 gæster.

Men jeg fik tidligt på ugen taget mig sammen til at kigge indenfor og bestille bord til mig og min veninde. Vi har begge været i Indien før – endda sammen i Delhi og i Rajasthan. Og vi rejser sammen til Kerala i 2017, så vi syntes, det var en god ide at glæde os på forhånd med indisk mad.

Læs videre Saffran – ny restaurant i Holstebro

Korsikansk tærte

 

Tærten smager fantastisk.
Tærten smager fantastisk.

 

Endelig er her så en opskrift på noget, som jeg ikke lavede for otte måneder siden og nu endelig får muligheden for at få skrevet ned.

Nej, jeg lavede faktisk tærten her til aften, hvilket betød, at jeg havde ovnen tændt på denne hede julidag. Ikke det aller fedeste, men…når man (jeg) ikke befinder sig ved Middelhavet her i juli, må man (jeg) lave noget mad, der smager, som om man (jeg) var.

Læs videre Korsikansk tærte

Tapas på Holstebro Museum

 

tapas-anretning
Tapas-anretningen, som den så ud, da jeg var besøg. Museet har dog bestilt flotte træ-skærebrædter, som tapas’en fremover skal serveres på.

Jeg elsker Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum. Ikke bare de mennesker, der arbejder der – selv om de bestemt er en stor del af det – men også bygningerne, udstillingerne og ikke mindst caféen midt i det hele.

Indtil nu har man i caféen, hvorfra man gennem store vinduespartier kan se græsplæne, springvand, lidt skov i det fjerne og en dam med plastikænder, kunnet få kage, en oste- eller rullepølsemad og lidt tærte. Slut.

Men nu har museerne besluttet at “højne standarden”. De fire damer, der indtil nu har passet caféen på skift, og har bagt brød og tærter samt smurt madder, skal fremover koncentrere sig om at varme op, anrette og tage sig af gæsterne. Nu kommer maden nemlig næsten fiks og færdig udefra.

Og det er ikke nogen hvem-som-helst, der leverer.

Læs videre Tapas på Holstebro Museum

Juletapas og spansk vin på Cafe Aas

pinjekogle
Der var pyntet med blandt andet pinjekogler og stearinlys. Café Aas sælger pinjekoglerne.

I torsdags var jeg på Cafe Aas sådan helt alene og helt privat uden at skulle skrive en artikel om det.

Men jeg kan så alligevel ikke lade være med at nævne det her på bloggen og lægge nogle fotos på, for det var altså super hyggeligt og virkelig lækkert.

Til min overraskelse var vi kun 18 personer. Det var skam nok til at skabe en hyggelig stemning, men caféen havde håbet på 30.

Læs videre Juletapas og spansk vin på Cafe Aas