Jeg ved faktisk ikke, om indehaver af Kaffeladen, Hanne Max Christensen, har tænkt sig fremover at tilbyde tapas-serveringer som den, hun fyrede af Valentinsaften. Men måske – ved særlige lejligheder?

Man kan jo prøve at spørge hende, hvis ikke man nåede det i fredags, hvor Kaffeladen havde særligt aftenåbent for ægtefolk, kærestepar og andre…for eksempel mig og min veninde fra gymnasietiden, Syss, der havde valgt denne af alle aftener til at kigge forbi.

Nå, vi besluttede os for, at vi da godt kunne dele rum med alle de forelskede par, mens vi fik ordnet verdenssituationen og gennemdiskuteret, hvad der var sket siden vi sidst så hinanden for et halvt år siden, så vi valgte tapas-menuen på Kaffeladen, fordi tapas passer godt til at veninde-sludre hen over 🙂

Nu vidste vi så ikke på forhånd, hvor meget mad vi egentlig ville få for pengene. Det var helt vildt! Faktisk forspiste vi os i sådan en grad, at vi måtte erkende, da vi kom hjem 2,5 timer senere, at vi begge have ondt i maven! Det var bestemt ikke Kaffeladens skyld – det var os, der havde insisteret på at spise alt, der lå på tallerknen, og det var altså mere end rigeligt!

Selve menuen kostede 500 kroner for to, og vi fik vin-menu til. Den kostede 200 kroner per mand/kvinde.

Vi startede med et glas mousserende vin, mens vi ventede på den første servering, som var fisk. Da den kom, fik vi også skænket et glas hvidvin med det samme. Jeg må indrømme, at jeg ikke fik tjekket, hvilken vin vi egentlig drak, bortset fra at det ikke var Chardonnay 🙂 Den var frisk og sprød.

Første tallerken var “rejecocktail” (en lille portion, anrettet på et salatblad), en skive laksetortilla, tunsalat i en glasskål, hvidløgsrejer med tilhørende skadyrsdressing i glaskål, en skive ørredroulade samt røget tunfilet. Dertil masser af godt brød.

Min veninde syntes, hun var temmelig mæt allerede efter den omgang, men glædede sig til kød-tallerknen alligevel. Den mente jeg også, at jeg havde plads til. Og vi fik et svingende stort glas rødvin skænket op med besked fra den søde servitrice om, at hvis vi enten manglede brød eller vin, skulle vi bare sige til. Dumme som vi var, bestilte vi mere brød – og var bagefter sikre på, at vi havde lagt en alt for solid bund med alt det gode brød, vi spiste!

Kød tallerknen bestod af kyllingespyd, bruchetta, bagte ariskokhjerter i en cocotte, empanadas, hummus, krydrede oksekødsboller med tzatziki, ostepakker og oliven.

“Nå, NU kan jeg heller ikke mere,” sagde veninden tilfreds – og så måtte jeg “skuffe” hende med, at der altså også var en desserttallerken!

Vi bad om en kop kaffe til – og nød så den smukke anretning og alle de små desserter. Ikke en krumme blev levnet! Det var creme brulé, chokolaqdekage, is, frugtmousse og fudge.

Skulle man kunne overtale Kaffeladen til at gentage successen – jeg tror vi var omkring 20 mennesker i caféen, rart fordi det gav lidt “privatliv”, men der var da plads til flere – så kan jeg varmt anbefale både mad og vin.

Dog vil jeg råde fremtidige gæster til at styre deres kærlighed til brød og måske også en levne en lille smule på hver tallerken. Det er lang tid siden, jeg har været så mæt 🙂