Jeg var simpelthen så selvfed forleden, at det er godt, jeg bor alene, for jeg ville have været helt uudholdelig at være i nærheden af.
Grunden var den enkle, at det var lykkedes mig at lave små, fine vandbakkelser, der både hævede og smagte godt!
Jeg var simpelthen så selvfed forleden, at det er godt, jeg bor alene, for jeg ville have været helt uudholdelig at være i nærheden af.
Grunden var den enkle, at det var lykkedes mig at lave små, fine vandbakkelser, der både hævede og smagte godt!

Jeg ved faktisk ikke, om indehaver af Kaffeladen, Hanne Max Christensen, har tænkt sig fremover at tilbyde tapas-serveringer som den, hun fyrede af Valentinsaften. Men måske – ved særlige lejligheder?
Man kan jo prøve at spørge hende, hvis ikke man nåede det i fredags, hvor Kaffeladen havde særligt aftenåbent for ægtefolk, kærestepar og andre…for eksempel mig og min veninde fra gymnasietiden, Syss, der havde valgt denne af alle aftener til at kigge forbi.
Nå, vi besluttede os for, at vi da godt kunne dele rum med alle de forelskede par, mens vi fik ordnet verdenssituationen og gennemdiskuteret, hvad der var sket siden vi sidst så hinanden for et halvt år siden, så vi valgte tapas-menuen på Kaffeladen, fordi tapas passer godt til at veninde-sludre hen over 🙂

Jeg elsker Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum. Ikke bare de mennesker, der arbejder der – selv om de bestemt er en stor del af det – men også bygningerne, udstillingerne og ikke mindst caféen midt i det hele.
Indtil nu har man i caféen, hvorfra man gennem store vinduespartier kan se græsplæne, springvand, lidt skov i det fjerne og en dam med plastikænder, kunnet få kage, en oste- eller rullepølsemad og lidt tærte. Slut.
Men nu har museerne besluttet at “højne standarden”. De fire damer, der indtil nu har passet caféen på skift, og har bagt brød og tærter samt smurt madder, skal fremover koncentrere sig om at varme op, anrette og tage sig af gæsterne. Nu kommer maden nemlig næsten fiks og færdig udefra.
Og det er ikke nogen hvem-som-helst, der leverer.
Holstebro er ikke verdens største by.
Eller Danmarks.
Men faktisk har vi en del gode spisesteder – sådan på stående fod kan jeg komme i tanke om fem restauranter og tre caféer, som jeg uden at blinke ville anbefale til andre.
Jeg skal nok hen af vejen få omtalt dem alle, men nu var det lige Restaurant Støberiet, jeg var på i dag, for at møde en bekendt.
Vi mødtes i vinbaren, som åbner klokken 15 mandag til lørdag.
Jeg er vild med den vinbar. Jeg synes, der er lidt New York over den – især på en god dag (torsdag eller fredag), hvor der er flere mennesker, der hænger ud der. Man kan naturligvis få vin (udvalget er stort) – men der kan også brygges en kop kaffe, købes en whisky eller sippes i en sodavand. Cocktails laves dog ikke – selv om indehaver Michael Lehm har lovet at tænkte over, om ikke han burde lave et test-arrangement en fredag med klassiske cocktails.