I næste uge skal jeg spise dejlig mad og drikke gode Rhone-vine her i byen.
Nærmere bestemt på restaurant Støberiet, hvor jeg har sikret mig en plads, når restauratør Michael Lehm holder det første af fire sær-arrangementer i år, hvor mad og vin er i fokus. Dette første arrangement er torsdag den 20. februar, og jeg tror, der er nogle få ledige pladser tilbage endnu – det var der i hvert fald sidst jeg spurgte.
Michael Lehm kalder aften for »En uforglemmelig aften i Rhone« – og det håber jeg da, at den bliver 🙂
Man kan nemlig også lære noget ved at slå lytte-lapperne ud, da aftenens emne er den vinimport, som Michael for nylig har kastet sig ud i. En god bekendt, Bertrand, der er født og opvokset i Rhone-dalen og uddannet sommelier, har introduceret Holstebro-restauratøren til udvalgte producenter i området, og nu har Michael så inviteret Bertrand en tur til Holstebro.
På aftenen præsenterer Bertrand seks af de vine, som Michael Lehm har valgt at importere. Og man behøver ikke febrilsk at pudse sit skolefranske af – Bertrand taler glimrende engelsk, da han har boet otte år i Australien.
Til vinene sørger køkkenet for fire retter; pocheret helleflynder med hummer, selleri og kørvelsne, confiterede svinekæber med basilikum og æblesauce, krondyrkølle fra Vedersø Vildt med bøgehatte og skilt hønsesky samt kaffe med tre slags sødt. Alt dette – samt velkomstdrink – for 698 kroner per deltager.
Her var engang
Historierne denne gang bliver fortalt af:
1. Odin Teatret og Holstebro Tambourkorps: “Velkomst med kaffe”.
2. Esben Graugaard: ”Jernstøber Pedersen”.
3. Ingrid Hvass: ”Bjergmandens datter”.
4. Jens Otto Nystrup: ”Byens første strejke”.
5. Michael Lehm: ”Restaurantens historie”.
6. Holstebro Tambourkorps: ”Musik intermezzo”.
7. Henrik Hoffmeyer: ”Bygningernes arkitektur”.
8. Liam Doolan: ”Fremtidsvisioner”.
9. Viktor Hedegaard: ”Søstrene Breinholdt”.
10. Tage Larsen: ”Ølhunden glammer med et halvt nyt vers”.
11. Jens Otto Nystrup og alle: ”Holstebrovisen med nyt vers”
De aktive mennesker, der står bag de umådeligt populære “Her var engang”-arrangementer”, hvor folk hver gang strømmer til, er: Esben Graugaard, Viktor Hedegaard, Henrik Hoffmeyer, Ingrid Hvass, Jasonites, Inger Maria Müller, Jens Otto Nystrup samt Pierangelo Pompa, Tage Larsen og Julia Varley fra Odin Teatret.