”Forbandede Putin!” udbrød vores lettiske veninde opgivende.

Vi har kendt hende i en årrække og nu arbejder hun i Bruxelles. Men denne solskinsdag i slutningen af april var hun hjemme i hovedstaden Riga og havde lige halvanden time til et glas vin og en snak med os.

Og hun var både ked af det, oprørt og lidt bange over begivenhederne i Ukraine.

”Alt det, vi har brugt år på at bygge op – og al den goodwill Riga har arbejdet på at få i forbindelse med kulturby 2014 – den har Putin ødelagt på få dage. Nu tør folk ikke satse på de baltiske lande, for hvad hvis nu vi er de næste på listen, der skal besættes?” sagde hun opgivende.

Om Putin bar skylden, skal jeg ikke kunne sige, men der var faktisk ikke ret mange turister i Riga – og det var også nærmest et tilfælde, der havde bragt os til byen.

Min veninde og jeg skulle til møde i den organisation, Douzelage, som vi arbejder frivilligt for, i en lille by, Sigulda, der ligger 40-50 kilometer nordøst for den lettiske hovedstad. Og så tænkte vi, at vi da lige så godt kunne få set lidt af Riga også. Det fortrød vi ikke. Riga er et oplagt rejsemål for en forlænget weekend – og et forholdsvis billigt et af slagsen.

Også et natteliv

Vi bookede to overnatninger i byen inden mødet – og én overnatning efter, da flybilletten blev væsentlig billigere af at vi rejste hjem mandag i stedet for søndag. Så vi havde tre døgn i byen, der har 693,064 indbyggere (tal fra januar i år) og dermed er mindre end Århus.

Til gengæld er det den største af de tre baltiske hovedstæder Tallin (Estland), Riga (Letland) og Vilnius (Litauen).

Et døgn efter ankomsten sluttede endnu en veninde samt to unge fra Holstebro sig til os. De skulle til samme møde som os. Den 19-årige unge mand fortalte, at hans jævnaldrende venner havde sagt: ”Riga??!! Hvad i alverden vil du der? Der er da så mange andre fede steder, man kan tage hen”.

Imidlertid har jeg fra pålidelig kilde – en ung filmstuderende og hendes kæreste fra København – at Riga har et fantastisk, forrygende og økonomisk overkommeligt natteliv, hvis man som studerende vil til udlandet og blafre med ørene. Og man kan få hotelværelse, taxa og mad til lige så rimelige priser. Desuden taler mange lettiske unge godt engelsk, så man kan hurtigt falde i snak med den lokale ungdom.

Jo, jeg erkender det; Rom, Paris, Barcelona eller London med masser af penge på lommen er svære at slå.

Men leder man efter et sted til en budget-weekend er de baltiske hovestæder rigtig gode destinationer. Også – eller måske især – for os, der er ovre natklubalderen, men som gerne vil spise godt og nogenlunde billigt, se smukke bygninger, drikke en kop god kaffe eller en stor øl på en udendørs café uden at blive ruineret, kunne gå rundt til de vigtigste seværdigheder på egne to fødder – og kunne købe souvenirs til familie og venner, som de bliver glade for og som ikke koster spidsen af en jetjager.

Torvet og de to gildesale

Vi ankom til tidligt til Riga – og var ved vores hotel allerede omkring klokken 10. Ifølge hotellets hjemmeside kan man først tjekke ind klokken 14. Den venlige receptionist sagde, at vi kunne få vores bagage ind i bagagerummet, og så kunne vi prøve at komme tilbage senere og spørge, om der var et værelse klar.

Men først skulle vi finde noget at spise. Morgenmaden hjemme i Danmark klokken 3.30, inden vi kørte mod lufthavnen, var for længst fordampet. Receptionisten pegede os i retning af, hvad vi senere fandt ud af var et torv, Livu Laukums.

Den ret rolige plads, hvor der ikke er livemusik (det er der på et par af byens andre torve), byder – foruden en række restauranter og cafeer – også på udsigt til to af byens berømte bygninger, Great Guild og Small Guild. Guild er engelsk for laug eller gilde, og den store gildesal tilhørte byens mest magtfulde købmænd, der i århundreder havde monopol på al handel i Riga. Købmandslauget stammer helt tilbage fra det 13. århundrede, men gildesalen blev nu først bygget i 1853. I dag er den omdannet til koncertsal.

Den lille gildesal tilhørte byens håndværkere, og selv om de var knapt så magtfulde, fik de bygget sig et hus mellem 1864 og 1866, der var væsentligt flottere end den store gildesal. Den lille gildesal har både tårn, buer og italiensk mosaikgulv. I dag er det kulturhus.

Tæt ved ligger også Kattehuset, som er skyld i, at man ikke kan gå forbi en souvenirbod i byen uden at få faldbudt køleskabsmagneter, postkort, nøgleringe og andet godt med katte på. Ifølge legenden tilhørte huset en lettisk købmand, der i starten af 1900-tallet søgte om optagelse i købmændenes laug. Men ak, det var forbeholdt tyske købmænd, og de afviste ham. Som hævn dekorerede han sit hus med to kattestatuer, der skyder ryg, har hævet hale og vender bagdelen mod den store gildesal . Efter en langstrakt retssag blev den lettiske købmand endelig optaget i lauget – og han vendte så statuerne på sit hus om.

Kardemomme-kaffevogn

Vi satte os ved en lille kaffe- og kagevogn på pladsen – ”Kardamons” hed den, jeg tipper på, at det betyder kardemomme – og nød udsigten til lagkage-gildesalene samt til torvets mere almindelige, men meget smukke byhuse i klare farver.

Kardamons gik hurtigt hen og blev vores stamsted. Den første dag bestilte jeg en stor kop kaffe med mælk, noget der lignede en lille spandauer samt en slags bolle med smeltet ost. Det kostede samlet 2.45 euro, altså 18 kroner. Alle brød, boller og kager i den lille kaffevogn så vildt lækre ud, og de smagte også godt. Min veninde var dog lettere udfordret af, at man i Letland vældig godt kan lide kommen, så det var der i flere af brødene.

Cafeens syv-otte udendørs borde var konstant fyldte – ganske ofte med lokale. Et godt tegn.

Ud over de to gildesale bør man også gå forbi House of Blackheads, den bygning i Riga der nok oftest bliver afbilledet på postkort og den slags. Faktisk betyder Blackhead hudorm, men det er nu ikke hudormenes hus! Blackheads var også navnet på et laug af ugifte, udenlandske købmænd (der holdt vilde fester) – navnet stammer fra deres skytshelgen St. Maurice, der tit blev fremstillet som sort, altså ”black head” = ”sort hoved”.

Huset blev opført i 1334, ombygget med hollandsk renaissancefacade i 1500-tallet og fik en imponerede astronomisk ur tilføjet i 1622.

Blackheads-lauget, der mest bestod af tyskere, blev opløst i begyndelsen af 2. verdenskrig, da Hitler kaldte sine landsmænd hjem. Bygningen blev stærkt skadet ved bombninger i 1941, og det der ikke blev ødelagt dengang, sørgede Sovjetunionen for at ødelægge syv år senere. Den bygning, der står i dag, stammer fra 1999 og er altså en kopi. I øjeblikket fungerer den som præsidentpalads, fordi slottet i Riga er under total-renovering.

Det, der var lukket

Vi ville gerne have set det museum, der er viet til besættelsesårene (både under 2. verdenskrig og siden under Sovjetunionen), men det er under renovering. Det skulle dog komme på plads igen i løbet af i år, så hvis du tager til Riga, bør du tjekke, om det er genåbnet. Samlingen indeholder blandt andet fotografier og øjenvidneberetninger til deportationer og politisk undertrykkelse. En hel barrak fra de berygtede arbejds- og straffelejre, Gulag-lejrene, er også bygget op på museet.

Vi ville også gerne have set domkirken og St. Peters Kirke, der lå lige bag ved vores hotel, men begge kirker tog entre, og der sætter jeg altså grænsen. Jeg betaler gerne for de ekstra ting; at komme op i tårnet, at se en udstilling med kirkesølvet – og jeg donerer også gerne i en indsamlingsbøsse til vedligehold. Men jeg betaler IKKE 7euro for at træde ind i et kirkerum, der burde være for alle, der har brug for at sidde stille og søgen freden i Guds hus.

Rigas gamle bydel er UNESCO verdensarv. Meget af det står næsten som det gjorde i middelalderen, og der er blevet passet godt på det, der ikke er blevet ødelagt under først tysk besættelse så sovjetisk besættelse. Man behøver ikke være vildt sej og god til at gå mange kilometer for at kunne spadsere rundt til alle seværdighederne. Det er et begrænset område, og der er ”vandhuller” (kaffe, vand, vin, øl) overalt, hvis man skulle blive træt. Man kan sagtens få et par dage til at gå med bare at slentre rundt og kigge.

Madtur med Marcus

Hjemmefra havde jeg googlet ordene ”Riga” og ”mad”, og blandt de mange hits var et firma, der kaldte sig selv EAT Riga.

EAT står for Experience Alternative Tours (oplev anderledes ture) og firmaet er ejet af tre mænd, letten Artis Silenieks, englænderen James Eldrigde samt australieren Marcus Nation. De kan skræddersy ture til stort ethvert ønske og behov. Det eneste de ikke gider, er ture til seværdighederne i den gamle by. En af de helt store successer er cykelture med guide i og udenfor Riga – og man i øvrigt også bare leje cykler hos dem.

Vi bookede en privat ”food tasting tour” til Centralmarket med guide. Altså en vandretur bare for os to til de fem store haller med fødevarer, hvor en guide ville sørge for, at vi fik et overblik over, hvad letterne spiser – og prøve at smage noget af det. Det blev australske Marcus, der samlede os op på hotellet. Han så ud til at være 22, men var 34 år og havde allerede boet i Riga i syv år med sin lettiske kæreste. Han var en guldgrube af information.

Alle de spørgsmål, man måske ikke ville stille en lokal af nervøsitet for, at komme til at træde dem over tæerne, kunne man stille Marcus, der som udlænding havde reflekteret over mange af de ting, vi også gerne ville vide; lige fra ”kan man drikke vandet i Riga?” (ja, undtagen i den gamle by), over ”er letterne meget religiøse?” (nej, de går mere op i gamle traditioner som midsommerfesten) til ”har Riga problemer med narko?” (ja, det kommer i bølger, hvor politiet laver razziaer blandt andet i Moskva-kvarteret).

 

Centralmarket, der ligger udenfor den gamle by, men i gåafstand, består af fem store gamle zeppelinerhaller, der blev fragtet til Riga, efter den tyske kejsers hær forlod dem i Kurzeme under 1. verdenskrig. Man manglede byggematerialer, så de forladte haller var brugbare, når bare man tog et stykke af dem (der var alt for højt til loft) – og siden 1920erne har hallerne fungeret som et imponerende marked med kød, fisk, ost, grøntsager, bagværk, blomster og meget andet godt.

Marcus, der taler lettisk, talte med folk på standene, fortalte os om stedets historie, svarede på spørgsmål og købte ind undervejs – og så sluttede vi med en lille picnic ved floden, hvor vi smagte pølser, ost, syltede grøntsager, to slags brød, birkesaft og til en slut hytteost overtrukket med chokolade. Sjovt. Turen varede 2,5-3 timer og kostede 25 euro per mand – 186 kroner. Jeg ville gøre det igen – og måske endda booke flere af EAT Rigas ture.

Art Nouveau-kvarteret

På vores sidste dag tog vi udenfor den gamle by til det område, som har givet Riga ry for at være den by i verden med den største samling huse i Art Nouveau-stil. Art Nouveau (eller jugendstil) florerede slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Mange af husene er gennemrenoverede og flotte, mens andre snart skal under kærlig behandling og er dækket af grønne net, der skal forhindre nedstyrtning af smuldrende figurer og rækværk.

De restaurerede huse er overvældende, imponerede og absolut værd at gå efter. Kvarteret, hvor der er flest af dem, Klusais Centrs, er et forholdsvis roligt og klart velhavende område. Når man kigger på navneskilte og plaketter på bygningerne, kan man da også se, at de ikke huser almindelige dødelige i lejelejligheder, men derimod privatskoler, advokater, ambassader og andre med råd til den slags adresser.

Art Nouveau-området har status af UNESCO verdensarv.

På vej derop fra den gamle bydel passerer man i øvrigt Frihedsstøtten, en 42 meter høj søjle med en slank kvindefigur, der holder tre stjerner (de repræsenterer de tre regioner i Letland).

Frihedsstøtten blev rejst i 1935 som et symbol på lettisk uafhængighed og bærer inskriptionen ”for fædreland og frihed”. Under den sovjetiske besættelse blev det forbudt at lægge kranse ved statuen. I stedet rejste besættelsesmagten en statue af Lenin ganske tæt ved.

Lenin-statuen er væk i dag og frihedsmonumentet bevogtes af to bevæbnede soldater dag og nat.

Må de beholde den frihed og uafhængighed, som de fik i 1991 – og lad os støtte dem, alt det vi kan. Folk i de baltiske lande ligner os skandinaver temmelig meget. Måske er det derfor, det er så rart at være på ferie der.

FAKTA OM REJSEN

Fly

Vi fløj med Air Baltic, fordi det var de eneste, der flyver fra Billund. Man kan fra København også flyve SAS, Finnair og Norwegian. Vi var ude i nogenlunde god tid og betalte 1775 kroner for 2 returbilletter og én kuffert. De billige flyselskaber tillader kun håndbagage (8 kilo som regel), og hvis man skal have mere med, kommer man til at betale kassen for en kuffert. Vi plejer at deles om en kuffert. Flyvetiderne Billund-Riga og retur er ret håbløse. Der er kun én daglig afgang fra Billund til Riga, og det er klokken 5:50. Det er også kun én daglig afgang fra Riga til Billund – klokken 22.45. Flyvetiden er 1time og 50 minutter. Med de flytider og det faktum, at man ikke kan komme til og fra Billund med offentlige transportmidler – i hvert fald ikke på den tid af dagen – måtte vi betale for at have bilen stående parkeret ved lufthavnen. Det kostede 300 kroner.

Til og fra lufthavnen

Vi ankom til Riga klokken 7.45 dansk tid. I Riga var den 8.45. Vi vidste ikke helt, hvor langt vi var fra bymidten, men lige foran indgangsdøren til lufthavnen holdt en vårgrøn minibus, som der stod Airport Express på. Chaufføren var mægtig flink – vi var hans eneste kunder – og han forklarede, at han ikke kørte helt op til vores hotel, men at han kunne køre os til den nærmeste holdeplads på hans faste rute. Han hev et bykort frem, tegnede en rød cirkel, hvor vores hotel lå og en, hvor han ville holde og sagde, at det var højest 10 minutters gang. Han havde ret. Køreturen tog 20 minutter og kostede 5 euro per mand. Man kan også tage en taxa fra lufthavnen. Det koster cirka 15 euro, og de kører helt op til hotellets dør.

Hotel

Hotellet fik vi anbefalet af en god bekendt, der havde været der. Og vi vil meget gerne anbefale det videre. Konventa Seta på adressen Kaleju 9/11, Riga. Se www.konventa.lv Hotellet ligger midt i den gamle, brolagte bydel og er placeret i nogle af de bygninger, der engang udgjorde et kloster. Værelserne er ikke luksuriøse, men de er pæne og rene, sengene er gode, badeværelserne moderne, personalet er ualmindeligt hjælpsomt og taler godt engelsk, og beliggenheden kan simpelt hen ikke være bedre. Vi bookede via hjemmesiden et dobbeltværelse med kitchenette – det vil sige med køleskab, et par kogeplader, en el-kedel og lidt service, så man selv kan lave lidt frokost eller brygge kaffe. Inkluderet i prisen var en ualmindelig god morgenmad med et bredt udvalg af mad, som skandinavere kan lide – og et par stykker, som nogen af os går udenom om morgenen, som for eksempel marineret sild 🙂 Vi betalte for 2 personer/tre nætter 315 euro, altså 2350 kroner.

Se/prøv

Slå dig ned på et af torvene, drik kaffe, øl eller vin og betragt livet og byen.

House of Blackheads

Tag en EAT Riga-tur (til fods, i båd eller på cykel – se deres hjemmeside www.eatriga.lv)

Art nouveau-kvarteret til fods

Besættelsesmuseet (når det åbner igen)

De flotte arkitektrestaurerede trævillaer fra 1800-tallet i kvarteret Ågenskalns på venstre side af floden Daugava

Gå forbi Videnskabsmuseet, der har fået tilnavnet ”Stalins fødselsdagskage” – en gave fra Sovjetunionen. Bygningen ligger i Moskva-kvarteret, der husede fattige russere og jøder frem til 1941, hvor den tyske besættelseshær etablerede en stor jødisk ghetto i kvarteret. Kvarteret er stadig i dag mere usselt end den polerede midtby og præget af mange træbygninger og religiøse bygninger.

Shopping

Der er bunker af souvenirbutikker, supermarkeder/shoppingcentre samt markedsfolk med håndstrikkede strømper, huer og vanter, ravsmykker, miniaturemalerier og køleskabsmagneter.

Chokolade: Letterne er umådeligt stolte af deres eget chokolademærke, Laima, og der findes forretninger i midtbyen, der kun sælger Laima. Jeg købte en æske med fyldte chokolader til 29 kroner, et tykt marcipanbrød til 8 kroner og en plade håndlavet chilichokolade til 26 kroner.

Smykker: På torvet, hvor St. Peters Kirke ligger, ligger der også en smykkeforretning i kælderniveau. Baltu Rotas, hedder den. Se www.balturotas.lv Det er fremragende håndværk af sølvsmedene Inita og Vitauts Straupe – dels kopier af historiske smykker, fundet i De Baltiske lande, men også moderne fortolkninger. Jeg kunne have købt mig fattig, men nøjedes med et par ørenringe til mig selv og et par til min søster. Mine var i sølv og kostede 250 kroner.

Restauranter/barer

Skyline Bar på Radisson Blu Hotel Latvijas 26. etage. Hvis man synes, at en drink, mens man slapper af og kigger ud over byens lys, er helt fantastisk (det synes jeg), er priserne faktisk rimelige. Man kan få en laaaaang række drinks, også alle de klassiske som Manhattan, Cosmopolitan, Vodkatini og Magarita, de fleste af dem til 6.80 euro, altså 50 kroner. Det får man ikke meget cocktail for i Danmark.

Indian Raja, Skarnu 7-2, www.indianraja.lv får alle alarmklokkerne til at ringe i starten. Cafeteria-kitchet indretning, servitricer uden en dråbe indisk blod i årene og et menukort, der byder på vildt mange retter og ikke kun indiske; der er både cesar salad og thaimad sammen med de indiske retter. Men så får man gennem en luge øje på den indiske kok ude i køkkenet og hans hjælper med håret i hårnet, og bliver opmuntret. Og man bliver rigtig glad i låget, når den indiske mad kommer på bordet, for den er virkelig god. Forret, hovedret med brød og ris, øl og cola, 2 personer 46 euro, altså 343 kroner.

Rozengrals, Rozena 1, www.rozengrals.lv Middelalder-temarestaurant. Selvfølgelig for turister, men godt lavet i en kælder, der nævnes i et skrift fra 1293 som byens største vinkælder. Nu går personale, klædt som folk fra middelalderen, rundt i de mange, stearinlys-oplyste rum med mad og øl til gæster ved træborde, mens troubadurer spiller musik fra en fjern fortid. De lokale, vi spurgte på forhånd, sagde, at selv om stedet var for turister, var maden god. Og de havde ret. Jeg fik fisk, ovnbagt dorade i kapers og sennepssovs med kogt perlebyg med svesker, løg og græskarkerner. Ifølge menukortet en favoritret for biskoppen af Auxerres i det 6. århundrede! Retten – med godt brød til – samt en halv liter ualmindelig godt øl koster i alt 180 kroner. Stedet kan absolut anbefales, især hvis man er mange.