Forleden var det min fødselsdag.
Så kan man vælge mellem to ting; give rundstykker eller give kage til de godt 40 kolleger i bladhuset.
En af de få ting, jeg er “mad-snobbet” omkring, er rundstykker. Jeg synes ganske enkelt ikke, det er lækkert at spise supermarkedsrundstykker. Og hvis man skal købe minimum 40 gode rundstykker hos bageren plus smør, ost og marmelade, bliver man om ikke ruineret, så dog væsentligt lettet for 100 krone-sedler.
Så jeg besluttede mig for at bage et par kager af den ukomplicerede slags. Bradepandekager.