Tag-arkiv: Lanzarote

Turen går til … Livsglæden

Otte uger om året underviser Elisabeth Dalsgaard hold med 40-50 deltagere i slowfox, salsa og pasodoble på Club la Santa på Lanzarote. To af ugerne byder på ”dans uden partner”. Rejsers ikke særligt danse-ivrige journalist blev inviteret med og fandt, om end ikke lige dansetrinnene, så i hvert fald livsglæde blandt lykkelige med-kursister.

Elisabeth Dalsgaard i spidsen for glæde dansende. Foto: Bob Foy
Jeg synes, det er sværere, end det ser ud til… Foto: Bob Foy

Mette Grith Sørensen, april 2019

– Hvis du bliver begejstret for Club la Santa, så er det da virkelig for alle mennesker, siger min søster muntert.
Hun er et af den slags mennesker, der løber hver dag, gladeligt vandrer 15 kilometer i naturen og naturligvis vejer tæt ved ingenting.
Jeg har også løbet engang. Det er otte år, 15 kilo og et dårligt knæ siden. Ikke at det dårlige knæ skal tjene som en undskyldning, for det har jeg kun haft i halvandet år, men det er en forklaring på, hvorfor jeg næppe kommer til at løbe igen.
Så ”generøst rundet” er en pæn beskrivelse af min – mangel på – figur, og jeg må erkende, at bortset fra gåture er jeg ikke særlig motiveret for motion.

Læs videre Turen går til … Livsglæden