Tag-arkiv: tragtkantareller

Der er svampe indtil den første alvorlige frost

mange svampe
Var i Hoverdal Plantage i dag med en naturvejleder og fotograf Johan Gadegaard for at kigge efter svampe. Vi kiggede nu osse ret meget på naturvejlederens otte uger gamle labrador-hvalp!

Vi er absolut sidst på svampe-sæsonen.

Frem til den alvorlige frost sætter ind, kan man dog stadig finde for eksempel pigsvampe og tragtkantareller. I svampebøger står de til at have sæson august til november. De kan godt tåle let frost, men så snart kulden sætter ind, lukkes der for én af de tre faktorer, der får svampe til at gro, nemlig varme. De andre to er vand og ilt.

I dag havde jeg en af den slags opgaver for avisen, som i min personlige statistik ryger ind på Top Ti – jeg var i Hoverdal Plantage i den sydlige del af vores område sammen med fotograf Johan Gadegaard og skovløber/naturvejleder Bjørn Kjølhede. Det større resultat af den oplevelse kan man læse engang i næste uge aviserne under Midtjyske Medier – det umiddelbare resultat kan man se her på mine billeder; jeg fik masser af svampe med hjem!

Læs videre Der er svampe indtil den første alvorlige frost