Jeg begyndte denne min sidste sommerferie-dag med brunch hos min veninde gennem 25 år, keramiker Anni Jensen.
Ud over at Anni laver den skønneste keramik (mere om det senere), er hun også en af den slags mennesker, der kan arrangere alt, så det ligner en million. Og sådan så brunchen også ud – som på en bedre restaurant.
En af de ting, vi fik, var ristede brødskiver med spidskommen og rosmarin. Anni kalder dem “croutoner”. For mig er croutoner brød i tern, men sådan kan man jo også lave dem, hvis man vil. Hovedsagen er, at jeg aldrig fået dem så lækre, som hos hende.
Og de har faktisk en lille historie.
Annis bedste veninde – gennem tykt og tyndt lige siden ungdommens studietid i Århus – hedder Rie. Hun er også keramiker. Og så driver hun sommerhotellet og kursussted, Vadstrup 1771 på Samsø.