Chili-marmelade?
Det lyder lidt vildt, ikke? Det syntes jeg i hvert fald, da min sydafrikanske Facebook-veninde Charmaine skrev, at DET måtte jeg altså bare prøve – og tilføjede, at det smagte “guddommeligt”.
Men nu er jeg da ikke den, der lader mig en udfordring glide af hænde, når det gælder mad, så i går lavede jeg chili-jam, eller, som Charmaine tilføjede, “actually more like chilli jelly“. Og det er rigtigt. Det bliver mere som en gelé end som en marmelade.
Jeg prøvede det i morges på mine ristede kardemommeboller. Det var rigtigt godt – der er masser af asiatisk mad, hvor kardemomme og chili indgår et ægteskab, så ideen er ikke så tosset endda! Hvis man kan lide at få kickstartet sine smagsløg altså. Mine to rejseveninder, Ulla og Sørine, ville kunne lide det. De spiste hver morgen i Laos og Thailand stærkt krydret suppe til morgenmad.
Chili-marmeladen brænder ikke. Den giver et lille kick, og bagefter har man en behagelig chili-varme i munden.
Men det kommer selvfølgelig an på, hvilke røde chilier man bruger. Jeg brugte fire af de lange supermarkeds nogen, som ikke er særligt stærke, tre fra min venindes drivhus (de er heller ikke ret stærke), to fra Ausumgård (de er lidt stærke) og så smed jeg et par små røde thaichilier i for at det ikke skulle blive for tamt. De er stærke! Hvis man laver chilimarmeladen udelukkende af dem, vil jeg skyde på, at man ikke kan smage noget resten af dagen….og det er jo ikke meningen.
Egentlig smager min chili-marmelade mest af rød peber, men med et behageligt lille stærkt intermezzo.
Hvad kan man bruge den til? Jamen, ud over at JEG altså synes, den går fint på boller med smør, så er den måske nok endnu mere oplagt med et godt stykke ost på rugbrød. Eller alle steder, hvor man skal bruge en stærk-sød sovs som dip – altså for eksempel til at dyppe thai-forårsruller i. Den er nok lige sød nok til at jeg synes, den vil gå sammen med kød. Men måske er dine smagsløg anderledes end mine.
Charmaines Chili-jam
150 gram friske røde chilier, udkernede og skåret i tre-fire stykker
150 gram rød peber, udkernet og skåret i store stykker
1 kilo syltesukker
600 ml æblecider-eddike
Kom de ituskårne chilier (kernerne taget ud og smidt væk) i en food processor og blend, indtil de er fint hakkede. Tilsæt de store stykker rød peber og blend igen, indtil du har en blender-skål med en lysende rød finthakket masse.
Opløs nu syltesukkeret i æblecider-eddiken i en mediumstor pande over lav varme – uden at røre. Sådan virker syltesukker – man skal pille fingrene fra det, skal man, mens det står der og smelter i væsken.
Nu skrabe du chili-peber blandingen ud af skålen og ned i panden. Skru op for varmen til det skrald-koger og lad det gøre det i ti minutter.
Tag panden af varmen og lad væsken køle af. Den vil gå fra at være sirups-agtig til at blive tykkere og fra tykkere til gelé, alt imens den bliver koldere.
Efter 40 minutter – eller når de røde pletter er mere eller mindre jævnt fordelt i geléen og ikke mere flyder ovenpå – kommer du det på steriliserede glas (skoldede – og eventuelt atamon-skyllede) og lader det køle helt af. Det er okay (og det gjorde jeg også) at røre i det, når man skal fylde det på glas.
Note 1: Ovenstående er Charmaines originalopskrift, der giver 6 x 250 ml, skriver hun. Jeg ville godt lige finde ud af, om jeg overhovedet kunne lide chili-marmelade, så jeg halverede opskriften og det gik rigtigt fint. Jeg fik cirka 6-7 dl ud af det.
Note 2: Hold dig fra hollandske røde pebre. De smager som at række tungen ud af vinduet – altså af ingenting. Jeg ved ikke, om de dyrker dem på rockwool dernede? Find i stedet de ungarske eller spanske lange, røde snackpebre, hvis ikke du kan finde dansk dyrket rød peber.
Note 3: På posen med syltesukker står der, at det tager fire minutter at opløse det. Det tog altså cirka 10 minutter i min pande – og så var der endda lidt, der ikke var opløst endnu. Men det gør ikke noget. Lad være med at bekymre dig – det skal nok blive opløst, når varmen skrues op. Bare lad være med at røre, OK?
