”Sig mig, springer du aldrig over, hvor gærdet er lavest?” spurgte en veninde mig forleden – og lød lidt irriteret.

Jeg havde været ved at fortælle om nogle temmelig arbejdskrævende vegetar-burgere, jeg havde lavet over to dage.

Jeg blev et øjeblik helt paf, men kom så i tanke om, at hun jo kun hører mig snakke om mad, når jeg har lavet noget, jeg synes er sjovt eller vellykket – helst begge dele.

For jo, selvfølgelig springer jeg da over, hvor gærdet er lavest ind imellem. Jeg lægger jo bare aldrig noget på bloggen om de aftener, hvor jeg spiser mellemmadder eller A48 med mysli, fordi jeg ikke orker at lave mad.

Og det sker bestemt også, at jeg bare sjasker en hvad-køleskabet-gemte-pastasovs sammen. Med skiftende held.

Forleden kom jeg hjem fra en aftenopgave, der lå i forlængelse af en lang arbejdsdag. Og jeg gad bare IKKE bruge timer i køkkenet. På den anden side orkede jeg heller ikke flere rugbrødsmadder. Dem havde jeg fået rigeligt af, fordi jeg havde arbejdet meget i den forløbne uge (inklusive begge dage i weekenden), og havde generelt ikke fået noget ordentligt at spise i flere dage.

Jeg har ikke noget imod at arbejde meget – især ikke, når det er gode opgaver, som det var den uge – men det irriterer mig, at jeg ikke har overskud til at lave ordentlig mad.

Nå, men så tænkte jeg (som så mange andre mennesker) pizza!

Men jeg køber den altså ikke i et pizzaria. Jeg kan tælle på en hånd, de gange om året, jeg køber pizza eller durum kebab. Det smager skam godt, men det sejler altså også i fedt, og det gider jeg ikke.

Men nej, jeg begyndte ikke at lave min egen pizza-dej eller tomatsovs.

Jeg har næsten altid et emergency-kit (nødhjælpspakke) liggende i køleskabet til netop den slags situationer: Færdiglavet grov pizza-dej, indkøbt i supermarkedet (det er den slags i en rulle, som man bare lige skal pakke op, så er den allerede udskåret, rund og klar) og en flaske passata (det er tomatsovs, jeg har fundet det både i Kvickly og Fakta, så jeg tror, det er en almindelig supermarkedsvare).

Og så var det jo bare om at gå i gang. Og det tog ikke meget længere tid end at gå ned til pizzariaet og vente på at få sin bestilling med hjem.

Vildt hurtig vegetar-pizza

(2 personer, synes jeg – men det er vel efter appetit)

En rulle færdig pizzadej (grov eller almindelig)

¼ flaske passata (se note1)

4 store tomater eller en håndfuld cherrytomater, skåret i skiver

½ dåse artiskokker, skåret i kvarter

1 lille rødløg

75-100 gram revet ost (se note2)

1 tsk tørret oregano

Evt. hakket chili

Evt. lidt rucola

Rul pizzadejen tyndt ud på et stykke bagepapir og smør passata’en ud over pizzabunden. Læg tomatskiverne oven på.

Drys eventuelt med hakket chili, hvis du bruger det.

Skær artiskokkerne i kvarter og rødløget i tynde skiver og læg dem ovenpå tomaterne.

Drys med oregano.

Varm ovnen op til 250 grader. Det er supert, hvis du har en bagesten (den gør pizzabunden ekstra sprød), men hvis ikke, så sæt bare en bageplade i ovnen. Når ovnen er varm, flytter du bagepapiret med pizzaen ind på bagestenen/bagepladen.

Bag den i 8 minutter, træk så pladen ud og kom osten ovenpå.

Bag videre i 6-7 minutter, indtil osten er smeltet og skorpen er gylden.

Efter man har taget pizzaen ud, kan man eventuelt pynte med lidt rucola. Jeg har også set pizzariaer komme cremefraiche-dressing på salaten ovenpå pizzaen….det gør jeg så ikke 🙂

Note 1: Passata er tomatsovs på flaske – jeg har også set det på små papkartonner. Det er ikke specielt dyrt, og det er en supergod ting at have i køkkenskabet (det har lang holdbarhed), hvis ikke man selv står og laver tomatsovs til nedfrysning en gang imellem. Passata’en kan bruges til pizza, til sovs til en pastaret og til lasagne, blandt andet.

Note 2: Det fornuftige valg er 75 gram mager ost. Og det smager OK. Men hvis man ikke trænger til at slanke sig, ville jeg købe en god fuldfed ost med smag og rive den selv….

Note 3: Jeg kan godt lide vegetar-pizzaer (der er flere versioner her på bloggen – søg på ”pizza”), men man kan jo tilsætte røget skinke, rejer, stegt kylling eller hvad man nu gerne vil have.

(Opskriften er en tillempet opskrift fra Vægtkonsulenternes ”Supersund fastfood”, 2012)