Jeg plejer altid at tjekke årets FOF-aftenskoleprogram for madkurser.

Jeg dur ikke til sådan noget med at skulle komme 20 tirsdage i træk til italiensk-undervisning – men jeg kan lige overskue en enkelt dags brødbagningskursus eller 4 x et-eller-andet- interessant.

Med tiden er det blevet til førnævnte brødbagning (både med en speciel ælte- og hæveteknik samt et lidt mere klassisk kursus hos Bager Max), men også til juleslik, kagedekoration (det var jeg IKKE god til), fransk bistromadlavning over fire gange, julesmåkager hos Bager Max – og så har jeg i år meldt mig til “Asiatisk madlavning”.

Jeg opdagede kurset for sent. Vi var ude over sidste tilmeldingsfrist, og faktisk havde jeg ikke tjekket kataloget, fordi jeg egentlig ikke synes, at der plejer at være nok spændende madkurser i udbud. Men det var der så altså i år.

Jeg skyndte mig at tilmelde mig og skrev en mail til FOF om, at undskyld jeg var så sent på den, men hvis der var plads, ville jeg meget gerne med. Og så hørte jeg ikke noget. Så egentlig troede jeg ikke, at jeg var kommet på holdet – og det var jo da helt min egen skyld.

Men cirka en måned efter jeg havde meldt mig til – og en uge før kursusstart – fik jeg en mail om, at jeg var på , og at jeg skulle indbetale. Det gjorde jeg – og sendte en mail om, at jeg ikke kom første gang, fordi jeg i mellemtiden havde sagt ja til at tage til konference i Berlin.

I går, torsdag den 17. november, var altså de øvrige fem kursusdeltageres anden gang (de havde lavet japansk mad den første gang), men kun min første gang. Vi skulle lave vietnamesisk mad, som jeg kender lidt til, og jeg blev sat sammen med Niels, der hævdede, at han havde meldt sig til kurset for at lære noget nyt, fordi han kunne kun lave risengrød! Det tror jeg nu ikke er sandt, for Niels klarede faktisk at lave Cha Bo, små krydrede oksekøds-“frikadeller” med dipsauce, rigtigt fint, mens jeg kastede mig ud i at lave Banh Flan, som er en dessert. Da vi til slut sad omkring bordet med kaffen, grinede vi lidt af, at Bahn Flan nærmest smager som æggestand med karamel.

“Jamen, kan I ikke li?” udbrød vores japanske underviser, Yuka, bekymret.

Men jo, det kunne vi skam – vi sammenlignede bare med almindelig dansk budding og fransk creme caramel, og i forhold til dem smagte den vietnamesiske version meget af æg.

Men sjovt var det – og hyggeligt selskab. At lave mad sammen – også med fremmede – er en utrolig icebreaker. Man lærer hinanden at kende og har det sjovt. Engang var jeg med en veninde på et firma-kursus (alle i firmaet måtte tage een med, og da hun ikke var gift dengang, spurgte hun, om jeg ville med), hvor Anne Larsen underviste en halv dag i at lave tre retter mad. Madlavningen og den gode rødvin fik alle masker til at falde, og det er stadig det bedste lær-din-kollega-at-kende arrangement, jeg har været til – selv om det ikke var mine kolleger.

Nå, tilbage til den vietnamesiske mad. En af kvinderne på holdet, Lene, havde vietnamesisk risbrændevin med. Det havde hun købt på en rejse derude. Og en af mændene, journalisten Jesper, som jeg har “kendt” (vi bor i samme by, er indenfor samme fag, ved hvem hinanden er, nikker og smiler) i mange år, havde øl med. Og så blev det jo rigtigt hyggeligt 🙂 Så næste gang har jeg lovet at tage den flaske sake med, som jeg købte sidste år i Osaka, og som jeg endnu ikke har åbnet 🙂

Før kødbollerne og desserten lavede vi i øvrigt friske forårsruller. Det er en helt fantastisk spise, og der ligger allrede to forskellige opskrifter her på bloggen (søg på “forårsruller”), så det gider jeg ikke skrive mere om. Men prøv det – det er så lækkert.

Banh Flan

Karamelsauce:

3 spsk sukker

1 spsk vand

1 spsk varm vand

Æggemasse:

400 ml mælk (man kan også bruge condenseret mælk på dåse)

100 gram sukker

1 tsk vaniljesukker

4 æg

Varm sukker og 1 spsk vand op i en gryde. Lad være med at røre. Bare vent og hold øje.

Mit sukker tørrede først helt ud og blev hårdt og hvidt på bunden af gryden. Jeg var tæt på at gå i panik. Men så skruede jeg lidt op for varmen, og pludselig skete “miraklet”, sukkeret smeltede og blev til karamel.

Man skal være over det. Det må ikke blive for mørkt, for at så bliver det bittert.

Når det har den rette cognacbrune farve, tilsætter man en spsk varmt vand. Det sprutter og syder! Slyng det lidt i gryden – du ved; tag den af blusset, bevæg den i cirkler og vip den lidt.

Hæld derefter karamellen i bunden af en form – for eksempel en lille aflang slip-let form.

Det kommer til at ligge i bunden og stivne i umotiverede hårde klatter, men det gør ikke noget. Det skal nok smelte, når det igen bliver opvarmet.

Varm mælk og sukker over svag varme, til sukkeret er opløst, og tilsæt så vaniljesukker.

Slå æggene ud i en skål og pisk dem. Kom den varme mælk i lidt efter lidt og rør forsigtigt rundt (se note 1). Si massen gennem en finmasket si og ned i formen med karamellen.

Placer formen i en bradepande med varmt vand (så den står i et ikke særligt højt vandbad), og bag karameldesserten ved 150 grader i cirka 30 minutter.

Tag formen ud og sæt den i køleskabet minimum 30 minutter, meget gerne længere. Den sætter sig, mens den køler af.

(opskriften er fra vores underviser Yuka Baggesen)

Note 1: Yuka sagde, at vi endelig ikke måtte røre ret meget, når vi tilsatte mælken – bare ganske forsigtigt, så der ikke kom bobler. Det sagde hun så, EFTER jeg allerede havde pisket mælken grundigt i og lavet bobler….Men sjovt nok var min Banh Flan den mest luftige og glatteste af de tre, der blev fremstillet. Smag og behag, men jeg kunne bedst lide min 🙂