Jeg har skrevet det før her på bloggen; den eneste såkaldte “slankemad”, jeg gider spise, er den fra Vægtkonsulenterne.

Engang hed de De Danske Vægtkonsulenter, forkortet til DDV, og det vil jeg kalde dem fremover her på bloggen, for det var som sådan jeg lærte dem at kende i 2005.

Jeg holdt op med at ryge i 2004. Og så tog jeg på. Også selv om jeg forsøgte at løbetræne mig ud af det. På et tidspunkt – da havde jeg taget ni kilo på, og havde inden alligevel godt kunne trænge til at tabe mig fire-fem kilo – gik det op for mig, at jeg havde brug for hjælp. Så jeg meldte mig ind i DDV, fulgte planen – sådan mere eller mindre (jeg har altid haft et gran af oprører i mig, når nogen siger, hvad jeg må og ikke må) og gik til kontrolvejning en gang om ugen. Jeg kan ikke huske, hvad jeg tabte i alt det år. Men min bog viste et vægttab på knap ti kilo, da jeg forlod DDV, fordi jeg mente, at nu kunne jeg godt selv. Jeg var så også begyndt at gå i motionscenter, så sidst på året så jeg i grunden helt godt ud 🙂

Det sker stadig – sådan cirka en gang om året – at jeg kaster mig over en måned eller to på DDV-kost, fordi der skal noget struktur på. Jeg taber mig ikke drastisk. Det gør jeg blandt andet ikke, fordi DDV og jeg har divergerende opfattelser af mælkeprodukter. De vil så gerne bruge fromage frais, skyr, 7 procents yoghurt, 20 procents ost og så videre – og det vil jeg ikke. Jeg bruger mere DDV til at komme i gang, til at føle mig sundere, få en bedre krops-opfattelse, få lysten til at træne og tabe mig igen – og det sker altid om foråret.

Jeg har lært af DDV, at man kan spise sig lækkert mæt i grønsager. Jeg har lært, at jeg ikke har det store behov for sødestoffer. Jeg har lært, at der i virkeligheden skal utrolig lidt fedtstof til, når man steger, og jeg føler mig godt tilpas ved at de kun anvender 170 gram kød/fisk/kylling til en hovedret.

Et par kolleger meldte sig dengang i 2005 sammen med mig under DDVs faner, men de holdt op igen. De to kvinder påstod, at deres maver ikke kunne klare de store mængder grøntsager. Det er muligt, at nogen reagerer sådan. For mig sker der det modsatte. Efter nogle uger på DDV-kost, får jeg det så dejligt 🙂

Jeg er nu vandret ind i februar, og har valgt at hverdagene står på DDV-kost. Måske er det ikke noget for dig – måske trænger du overhovedet ikke til at tabe dig, men man kan jo bare lave større portioner, spise noget tilbehør eller erstatte det fedtfattige med noget med flere kalorier i.

Alle DDVs opskrifter (de har udgivet et hav af kogebøger) er til én person. Det synes jeg som single naturligvis er vildt praktisk. Ifølge DDV kan man bare gange opskriften op, hvis man skal lave mad til flere. Om det passer, aner jeg ikke. Jeg sidder aldrig og hygger mig over lidt slankemad med vennerne….

Da jeg skal have gæster de næste to weekender og hjem til min far den tredje, kommer weekenderne ikke til at stå i DDVs tegn. Men det går nok. Med marts begynder løbesæsonen også – og så er vi i gang igen…

Broccoli paté

(1 person)

300 gram broccoli (gerne stokken også)

2 æg

salt og peber

125 gram DDV Yoghurt (og der bruger jeg så græsk yoghurt 10 procent)

15 gram plantemargarine (det gider jeg ikke, så jeg bruger 15 gram smør)

30 gram groft rugbrød (cirka en halv skive)

dijonsennep

Kog broccolien i cirka 10 minutter, afkøl den og blend den.

Tilsæt æg, salt, peber og yoghurt og rør ingredienserne sammen. Hæld massen i et ovnfast fad og bag den i en varm ovn ved cirka 170-180 grader på nederste rille i cirka 50 minutter.

Server den varme broccolipaté med det smeltede smør (margarine) hen over. Spis groft rugbrød, smurt med lidt dijonsennep til. Man kan også spise lidt grøn salat med fedtfattig dressing til.

(opskriften er fra “Spis dig slank 6″/Inge Kauffeldt, DDV 2006)