Vi er absolut sidst på svampe-sæsonen.

Frem til den alvorlige frost sætter ind, kan man dog stadig finde for eksempel pigsvampe og tragtkantareller. I svampebøger står de til at have sæson august til november. De kan godt tåle let frost, men så snart kulden sætter ind, lukkes der for én af de tre faktorer, der får svampe til at gro, nemlig varme. De andre to er vand og ilt.

I dag havde jeg en af den slags opgaver for avisen, som i min personlige statistik ryger ind på Top Ti – jeg var i Hoverdal Plantage i den sydlige del af vores område sammen med fotograf Johan Gadegaard og skovløber/naturvejleder Bjørn Kjølhede. Det større resultat af den oplevelse kan man læse engang i næste uge aviserne under Midtjyske Medier – det umiddelbare resultat kan man se her på mine billeder; jeg fik masser af svampe med hjem!

Og for en gangs skyld var jeg HELT sikker på, at de alle var spiselige! Rart med sådan en naturvejleder, der er specialist i svampe 🙂

Som han sagde: “Man skal ikke være 99 procent sikker, man skal være 100 procent sikker – derfor tager vi de nemme i dag”.

Jeg tør godt plukke almindelig kantarel og pigsvamp. Dem har restauratør Thyra Blaabjerg lært mig at genkende, når jeg har været med hende på svampetur. Jeg TROR også, at jeg kan genkende Karl Johan – og det gjorde jeg faktisk også et par gange på dagens svampetur – der er bare flere forvekslingsmuligheder. Ingen af dem er dog fatale – man bliver hverken syg eller dør!

Ingen lamelsvampe

I kurven fik jeg i dag en hulens masse tragtkantareller, en smule almindelig kantarel, tre flotte eksemplarer af Karl Johan, et par hulstokket rørhat, en lærke-rørhat, en hel del pigsvampe samt – desværre – kun en enkelt punktstokket indigo rørhat.

Sidstnævnte havde i naturvejlederens svampebog tre kokkehuer. Det havde almindelig kantarel også, mens tragtkantarellen har to kokkehuer og almindelig pigsvamp har én. De andre – lærke-rørhat og hulstokket rørhat -. kaldte han for “fyldsvampe”. De smager ikke af noget særligt, men fylder i en svampestuvning!

Når man er nybegynder, rådede naturvejlederen én til at holde sig fra svampe med lameller. Ja, der er gode spisesvampe med lameller – champignon, bare for at nævne én – men det er også blandt svampene med lameller, man primært finder de svampe, der kan gøre virkelig skade, også dødelig.

Så kig efter dem med “rør”, “pigge” eller “ribber” – ribber er faste, lidt som blodårer eller en gammeldags radiator, mens lameller er fine som siderne i en bog, og man kan “bladre” i dem med sin svampe kniv.

I Naturstyrelsens skove må man gå over det hele – udenfor vej, spor og stier, hvis man har lyst til det. Og man må færdes der døgnet rundt.

I private skove over 5 hektarer må man kun gå på stierne og samle svampe i vejkanten (og altså ikke storme ind mellem træerne, fordi man har spottet en flot svamp), og man må kun være der fra solopgang til solnedgang.

Man må ikke færdes uden særlig tilladelse fra ejeren i private skove under 5 hektarer.

Tragtkantareller kan man især finde under bøg og ædelgran. Almindelig kantareller findes både i løvskov og nåleskov, hvor der er en høj fugtighed. I det hele taget er det sådan, når man skal finde svampe, at det er godt at gå på skovstierne, der er lavet sådan, at vandet løber fra og ud til siderne…derude trives svampene i fugtigheden. Karl Johan kan godt lide nobilis-kulturer, altså granskov.

Tørrede svampe

De store svampe, vi fandt i dag, har jeg tænkt mig at gøre et eller andet ud af i morgen aften.

Men med hensyn til de små – de få almindelige kantareller og alle tragtkantarellerne – har jeg tænkt mig at følge naturvejlederens råd. Han breder dem ud på en avis, vender dem en gang om dagen i godt en uge, og når de er helt tørre, hælder han dem på glas. De kan holde i flere år sådan og er en glimrende tilsætning af svampe-smag til stuvninger og gryderetter i den del af året, hvor man ikke bare kan gå ud og finde svampe i skoven.

Og de er der altså lige nu i massevis – frem til vi får frost for alvor.