“Skriver du kun om noget med alkohol i?” spurgte en af mine veninder forleden.

Det benægtede jeg naturligvis – det er en tilfældighed, at de seneste par opdateringer her har handlet om alkohol. Det var fordi jeg var forkølet og afprøvede toddi’er. Nemlig.

Men nu kommer der så alligevel endnu et indlæg om noget alkoholisk. Ja sorry – jeg kunne bare ikke lade være…

Jeg så opskriften i avisen The Washington Post. Nu kunne jeg godt lade som om, jeg qva mit job som journalist hver dag tjekker de vigtigste nyheder i Washington Post. Men sandheden er, at jeg abonnerer på udvalgte nyheder – og man kan selv vælge, hvilke kategorier man gerne vil have nyhederne i. En af mine er…mad. Jo altså.

Jeg får faktisk mange af mine mad-ideer fra amerikanske Washington Post og engelske The Guardian. Men for lige at pudse min glorie, så læser jeg altså også nyheder om dette og hint i de to aviser, som jeg regner for at være to af verdens bedste. Nu kan jeg så ikke læse fransk, spansk, italiensk – eller for sags skyld kinesisk – så lad os så sige “to af den engelsksprogede verdens bedste aviser”.

Men tilbage til sprutten (som begge aviser i øvrigt også gør en del ud af – cocktails ikke mindst), som madskribenten Cathy Barrow havde kastet sig over forleden (29. september) i forbindelse med at hun havde fået en nærmest uoverskuelig stor kasse friske figener af nogen venner.

Og så lavede hun figen-brandy. Det er en win-win, skrev hun – man drikker brandyen, når den er klar, og de cognac-fyldte figener kan man spise til god vaniljeis.

Det lød bare for godt til at lade være med at prøve.

Jeg må med det samme erkende, at selv om Cathy Barrows figener var økologiske, så var mine ikke. De var fra Tyrkiet. Det var ikke fordi, jeg ikke ville betale for økologien, men de eneste figener, jeg kunne finde i Holstebro (jeg var så ikke ude i den arabiske butik på Struervej, men de plejer nu heller ikke at gøre meget i økologi) var de tyrkiske fra Netto til seks kroner for fire!

Jeg har ikke smagt brandyen endnu, for den skal stå og trække i en måned. Men jeg skal nok opdatere her, når jeg ved, om det var umagen (og cognac’en) værd.

Figen-brandy

(med mulighed for at spise figenerne til is bagefter…)

9 til 12 tykke, modne figener (stilken skåret af uden at beskadige figenen) – helst økologiske.
1 citron, kernerne pillet ud og skåret i tynde skiver – helst økologisk
3 friske timiankviste
Cirka 3,5-4,5 dl cognac (brug nu ikke en dyr én af slagsen, mindre kan gøre det)

Stik hver af figenerne 4-5 gange med spidsen af en skarp kniv – ødelæg ikke figenen. Hvis man skærer for store huller bliver brandyen uklar. Det smager lige godt, lover Cathy Barrow, men det ser bare ikke så godt ud…..(muligvis har jeg stukket lidt for store huller i mine figener…)

Kom fignerne i en almindelig glaskrukke med patentlåg. Først et lag figener (der kunne være 4 i hvert af mine to nederste lag), så nogle skiver citron og en kvist timian, så figener igen – o.s.v. indtil det hele er brugt. Jeg kunne få 11 figener presset ned i glasset.

Hæld brandyen over – fignerne skal været helt dækkede. Luk låget og sæt krukken i et mørkt skab. Lav et mærke i din kalender, så du husker, at det er færdigt 30 dage senere.

Efter 30 dage hælder du brandyen gennem en fin sigte og på flaske eller krukke med låg. Brandyen kan holde sig i et år og smager bedst (ifølge Cathy Barrow) afkølet i små glas.

Smid citronskiver og timian ud, men gem de gennemvædede, bløde figener i en beholder med låg i køleskabet. De kan holde sig en måneds tid og smager åbenbart skønt med vaniljeis.

Det skal da prøves!

(opskrift: Cathy Barrow, The Washington Post, 29. september 2017)