Jeg fortsætter min søgen efter den perfekte gløgg, og selvom den her (som er amerikansk) har fået forkert fat i det med at lade rødvin koge, så er den faktisk slet ikke dårlig, hvis man følger sit hoved i stedet for opskriften.
Den franske pendant til mulled wine hedder Vin Chaud. Altså slet og ret varm vin.
Den var kun marginalt bedre end den engelske på den første dag – men blev faktisk væsentligt bedre af at stå og trække og blive varmet op på dag to.
Det her er med afstand den ting, jeg lavede til canastaklubbens julefrokost 2024, som jeg er mest stolt af!
Den lykkedes på alle måder – men nu er det også ret nemt at lave patéer/terriner. Det kan godt være arbejds- og tidskrævende, men det kræver ingen teknisk snilde af den slags, der gør mig til en elendig bagegudinde. I det salte køkken er jeg straks mere på hjemmebane.
Jeg har nævnt det flere gange før – jeg er vild med den engelsk mad-skribent Nigel Slater.
Det er ikke så meget hans opskrifter (som af og til er temmelig komplicerede og med ingredienser, jeg ikke aner, hvordan jeg skal skaffe), som den måde han – i “The Christmas Chronicles” – beskriver sine daglige gøremål i november, december og lidt af januar. Det er SÅ hyggeligt.
Nå, nedenstående to “drikke til vintertiden, lavet med tørret frugt”, som han kalder dem, har jeg nu testet.