Det her er virkelig en rigtig dejlig drink.

Sådan en long drink, man kan sidde med på terrassen i solskin en sommerdag.

Jeg tror, at dem, der kan lide gin & tonic, også vil elske Gordon’s Cup – selvom der ikke er tonic i. Med mindre, selvfølgelig, at de har et anstrengt forhold til lime eller agurk.

Jeg har ikke drukket alkohol i fem dage. Og nej, det er ikke en form for væddemål eller et ønske om et nyt og vin-frit liv.

Men jeg har haft en rigtig træls og smertefuld mave, og så dropper jeg vin, kaffe, kød, mælkeprodukter og hvidt brød – og drikker i stedet vand og spiser groft rugbrød, grøntsager, loppefrøskaller, svesker og mandler. Ak ja. Jo, jeg har prøvet det før – men heldigvis sker det kun en gang hvert andet-tredje år.

Nå men så fejrede jeg i dag andet døgn uden smerter med en Gordon’s Cup. Ikke at jeg drikker meget stærk spiritus normalt, men jeg havde ikke lyst til vin – og har ikke haft det i en lille uge nu.

Og hvorfor så Gordon’s Cup?

Jo altså, jeg læste – mens jeg led 😊 – Sarah Jio’s roman ”Når violerne blomstrer”, som vi skulle lave en bogkonkurrence på i ugeavisen. Det er sådan en rigtig feelgood roman med kærlighed, drama, mystik og en happy ending. Jeg var rasende godt underholdt.

Vor heltinde, Emily Wilson, skrev engang en roman, der blev en kæmpe succes. Siden har hun lidt af skriveblokering. Så vidt jeg kunne regne ud, er hun 38-39 år, da romanen starter. Hun er i færd med at tape den sidste kasse til med hendes mands ejendele – han har forladt hende til fordel for en yngre kvinde.

Med andre ord er hendes liv noget møg. En veninde får hende overtalt til, at hun skal ”lidt væk fra det hele”, så hun tager flyet fra New York, hvor hun bor, til Seattle i den modsatte side af USA, og rejser derfra ud på Bainbridge Island, hvor hendes højtelskede grandtante Bee bor, og hvor Emily ikke har været, siden hun var teenager.

Allerede første aften finder hun en dagbog fra 1943 i en sengebordskuffe i det store, gamle hus. Dagbogen er 1943, og det er ikke helt klart, hvem der har skrevet den – men det er i hvert fald ikke grandtante Bee. Og så ruller historien ellers.

Nå, jeg var helt opslugt og ønskede, at jeg kunne være der på Bainbridge Island og gå tur langs vandet og møde spændende mennesker (læs: dejlige mænd) – og få mikset drinks af grandtante Bee.

Der bliver drukket en del drinks i den bog, og på et tidspunkt kommer Bee ”med to Gordon Greens, en blanding af lime og agurk rørt med sirup, gin og et drys havsalt”.

“Uhm, det lyder lækkert”, tænkte jeg og googlede Gordon Greens.

Uden resultat. Gordon Greens eksisterede tilsyneladende ikke. Men da jeg så tastede ingredienserne ind, kom Gordon’s Cup op – og det er helt sikkert den, Emily og Bee drak.

Gordon’s Cup

(1 drink)

½ limefrugt, skåret i seks små både.

Cirka seks centimeter skrællet agurk i skiver

0,6 dl gin

1,5 spsk sirup (se opskrift – det er nemt! – nedenfor)

Isterninger

Et nip havsalt

(du har brug for en shaker – det er den, man ryster drinken i. De kan fås billigt hos en isenkræmmer)

Lav først siruppen (se nedenfor), da den skal afkøle.

Kom lime og agurk i en cocktail-shaker og mos det med træske (se note 1), indtil limesaften er frigivet og agurken er blevet til mos.

Tilsæt gin og sukkersirup.

Kom is i shakeren, sæt låg på og ryst kraftigt nogle gange (nej, du skal ikke blive ved i flere minutter – tre-fire kraftige ryst er godt).

Hæld det hele op i et glas, og drys med lidt havsalt.

Note 1: Jeg havde sådan en snoet honningske i træ – det var god til at stampe og mose med. Det tager lidt tid, men det skal nok lykkes at få det most. Jeg så en instruktions-video med en bartender, der øjensynlig lavede drinken for første gang og lidt overrasket sagde: ”It looks kind of messy to me”, da han hældte drinken op. Jeg synes nu, den ser dejligt fristende ud.

Sirup til drinks

2,5 dl vand

2,5 dl sukker

Kom det I en lille gryde og varm det op, indtil sukkeret er opløst. Skru op for varmen, og kog det kraftigt igennem i et minut.

Tag det af varmen og lad det afkøle.

I en flaske I køleskabet kan det holde sig en månes tid.

(opskriften har jeg fundet hos amerikanske bonappetit.com)