Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at lave gravad laks selv.

Jeg har adskillige kogebøger, der priser retten og skriver, at det er SÅ nemt at lave, og at det er en af Sveriges vigtigste bidrag til god julemad. Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen.

Men nu skulle det være! Og så valgte jeg en opskrift, der er noget anderledes end den traditionelle med dild, salt, sukker og måske nogle krydderier. Så var jeg også fri for at bøvle med at lave rævesauce.

“Min” opskrift er fra en skøn bog med gode, men ofte lidt komplicerede opskrifter. Den hedder “Christmas & Other Winther Feasts” og er udgivet af det eksklusive stormagasin Fortnum & Masons.

Jeg har engang fået den skønneste five o’clock tea der. Marianne, som jeg arbejdede sammen med (det var dengang jeg var 19-20 år),  og jeg havde sparet op for at prøve det. og vi havde klædt os pænt på. I sidste øjeblik spurgte vi en af de andre piger, om hun også ville med. Det ville hun godt, men hun ville komme senere. Vi havde vel været der 30 minutter, da hun dukkede i en regnvåd islandsk sweater og med en stor rygsæk, fordi hun skulle videre på weekend. Vi var IKKE populære. Det er ikke lige stedet for rygsække…

Jeg tjekker Fortnum & Masons hjemmeside hvert år til jul og drømmer om et liv, hvor jeg har råd til at købe deres hampers – eller deres julepynt, eller dekorative kiks, eller caviar, eller kagedåser med musik, eller….nå, med mindre et mirakel sker, bliver det nok aldrig.

Men jeg har dog råd til at lave deres gravad laks.

Nå, men altså; jeg er sikker på, at der er en fejl i den her opskrift. Så jeg har selv korrigeret den. Men hvis du tænker, at originalopskriften lyder meget sandsynlig, så prøv endelig (og skriv lige til mig, hvordan det smagte!). Se noten ud for enebær…

Og hvordan smagte det så? Jamen godt. Som gravadlax 🙂 Men ikke med nogen gennemtrængende smag. Man kan smage enebær – og dem er der jo altså også ti gram i af (haha) samt i gin’en, så det er ikke så mærkeligt. Men jeg kan faktisk slet ikke smage frisk koriander eller korianderfrøene.

Så man får lov til at smage laksen – og et er ikke så ringe, hvis altså man kan lide fisk.

Gravadlax med gin, appelsin og koriander

(til 6-8 personer)

500 gram laksefilet med skindside, men fri for ben (se note 1)

40 gram sukker

60 gram flagesalt (for eksempel Maldon)

1 spsk korianderfrø, let knuste i en morter

100 gram enebær (SE note 2!!)

Et halvt bundt koriander (se note 3)

skallen af to appelsiner

skallen af 1 citron

100 ml gin (de foreslår London Dry Gin, som er en produktionsmetode, ikke en specifik gin)

(serveres for eksempel på ristet rugbrød med en peberrodscreme)

Læg et stykke køkkenfilm i et fad og læg laksestykket midt på det med skindsiden nedad.

Kør sukker, havsalt, korianderfrø, enebær, frisk koriander og skal af appelsin og citron i en blender (jeg brugte min minihakker).

Kom massen på laksen og pak det tæt rundt om den i et ensartet lag.

Hæld gin’en over.

Læg et andet stykke køkkenfilm over laksen, og læg noget tungt ovenpå for at presse det ned. Jeg brugte et lille ildfast fad og satte et stort glas sild ovenpå!

Sæt det i køleskabet i 48 timer – vend laksestykket hver 12. time.

Efter 48 timer fjernes den grønne koriander-enebær-sukker-salt masse fra laksen, og man tørrer fisken med et rent klæde for at fjerne eventuel overskydende marinade.

Skær skiver på skrå, sådan som man også gør med et røget laksestykke.

Serveres med rugbrød (eventuelt ristet) og en peberrodscreme.

(Opskriften er fra “Christmas & Other Winther Feasts”/Tom Parker Bowles for Fortnum & Mason, 4th Estate/HarperCollins, 2018)

Note 1:  Jeg købte min laks hos den fiskehandler, der kommer til byen en gang om ugen. “Vores laks behøver du ikke fryse. Den er godkendt til, at man kan bruge den med det samme” sagde han. Yeah, right. Jeg frøs min i tre døgn og tøede den så op. Men måske havde han ret – for jeg har fundet følgende på en madhjemmeside: “Det kan give en fornemmelse af sundhed at fryse sin laks, inden man bruger den til en ret som gravad laks, hvor den ikke har været varmebehandlet. Det er sådan set overflødigt, for langt de fleste hjemmefrysere fryser slet ikke ned til de minus 20 grader, hvor parasitten sildeorm slås ihjel. Desuden har Fødevarestyrelsen i 2010 frafaldet det mangeårige krav til sushi-restauranter om at fryse laksen i minimum 24 timer. Det skyldes, at de opdrættede laks, der helt overvejende bruges i industrien, har en meget ringe sandsynlighed for at pådrage sig parasitten”.  Nå, men better safe than sorry, så jeg frøs altså min.

Note 2: Det er så her, at jeg TROR, at de har lavet en fejl. 100 gram enebær er dæleme sjaskme meget! Der står godt nok i indledningen at der er en opskrift med “lots of juniper”, men ingen af de opskrifter på gravadlaks, jeg har tjekket (blandt andet brødrene Price, Meyer og Martha Stewart) bruger mere end 10 gram eller 2 spsk (som svarer nogenlunde til 10 gram, har jeg vejet mig frem til). Så jeg kom altså kun 10 gram i….

Note 3: Uanset om man laver den her opskrift med koriander eller den klassiske med dild, skal man huske at SKYLLE sine krydderurter vildt godt. Man ønsker IKKE jordbakterier i mad, der ikke skal varmebehandles.