(artiklen blev bragt i Dagbladet Holstebro i 2008)

Af Mette G. Sørensen

Midtjyske Medier tog med på et Middelhavskrydstogt for at se, hvad det er, de alle sammen snakker om.

Middelhavet: »Det er det skib dernede, vi skal med,« siger en af de andre, da vi får øje på havneområdet, på vej i taxa fra lufthavnen ved Barcelona.

Min første tanke er, at krydstogtskibet Costa Concordia er skuffende lille. Jeg kan ikke forestille mig, hvor 3000 gæster og 1400 besætningsmedlemmer fra 40 nationer skal kunne bo.
Et lille kvarter senere, da jeg står på kajen lige ved siden af skibet, ændrer jeg mening. Afstanden har snydt os. I virkeligheden er skibet ganske enkelt enormt! Det skal da også vise sig, at der går et par dage, inden jeg kan finde rundt på det 292 meter lange og 36 meter brede skib med 14 dæk.
Vi skriver november, det er regnvejr og lavsæson, og min veninde og jeg har booket os ind på et syv dages krydstogt i Middelhavet for at opleve den ferieform for første gang.

 

Forventninger

Krydstogtsrejser er den hurtigst voksende ferieform i øjeblikket, og indenfor de seneste fire år er kapaciteten næsten fordoblet på det, man kalder »mainstream-krydstogter«, altså dem de fleste danskere kan få råd til at komme med på. Skibene sejler faktisk 365 dage om året og går kun i tørdok for nødvendige reparationer. Når deres sæson i f.eks. Middelhavet er ovre, sejler de tværs over Atlanten for så at sejle på Caribien.

Veninden og jeg har også lyst til at prøve det, alle de andre taler om. Men vi har vidt forskellige forventninger til et krydstogt. Veninden forestiller sig noget med masser af aktiviteter, wellness-behandlinger, cocktails i barerne og så i land og shoppe, når vi lægger til et sted. Jeg forestiller mig langsommelighed, fred og ro, masser af tid til f.eks. at læse en bog, og lange nætter med dyb søvn.
Det viser sig hurtigt, at jeg er dum, og veninden har fuldstændig ret.
Jeg har to bøger med, og jeg får ikke læst så meget som en side. Man kan ikke sove efter cirka kl. 7.30, hvor skibet som regel er ved at lægge til et sted, og der bliver kastet trosser, eller hvad man nu gør på et stort skib, udstedt kommandoer via højttalere, og der er udbredt aktivitet. Da jeg beklager mig over mangelen på søvn, siger veninden spydigt, at jeg jo bare kan lade være med at sidde i cocktailbaren til ud på natten.
Hun har ret.
Men det er svært at sige nej.

Cocktails

Krydstogt i Middelhavet, finder jeg ud af, er for dem, der vil have noget ud af hver eneste time af dagen (og natten). Når man er færdig med middagen om aftenen, drager de unge til diskoteket, mens de voksne enten går i teatret (der er en enorm teatersal om bord, hvor der hver aften er et nyt show) – eller i en af de 12 barer.

Vi går i baren med det faste fortsæt at kæmpe os gennem hele cocktailkortet i løbet af vores ferieuge. Vores favoritsted er Budapest Bar, der hedder sådan, fordi der bliver spillet ungarsk musik på klaver og violin. Vi sidder der, fire venner, den første aften og har det sjovt. Da vi vender tilbage aftenen efter, kan den kønne, storsmilende, asiatiske servitrice huske nøjagtigt, hvilke cocktails, vi har fået. »Strawberry daiquiri again, madam?,« spørger hun smilende.
Venligheden er i øvrigt det mest markante, positive træk ved ferieformen »krydstogt«. Og det fortjener at blive fremhævet.
Jeg har et par gange i mit liv været så heldig at prøve at bo på luksushotel, og kun der har jeg oplevet et serviceniveau og en venlighed, der svarer til det, vi oplever om bord på det italienske rederis krydstogtskib. Det er ikke blot de 240 tjenere i restauranterne og barerne, men også folkene i receptionen og det personale, der gør vores kahytter rene – alle er smilende og venlige.

Skinnende rent

Og når vi nu er ved rengøringspersonalet, så er den anden ting, man lægger mærke til, hvor rent og ordentligt der er. Alle steder.

Vi ser aldrig en elektrisk pære, der bør skiftes ud, et gelænder, der trænger til at blive pudset, nullermænd i et hjørne eller et bord, der har striber efter at være tørret sjusket af. I det enorme køkken, hvor 200 mennesker arbejder, er der skinnende rent (ja, der ligger selvfølgelig madvarer, knive o.s.v. på bordene, men der er ikke nusset nogen steder), og selv da vi får lov at komme ned og kigge på det dæk, hvor mandskabet bor ni måneder ad gangen, må vi konstatere, at det virkelig er overalt på skibet, at rengøringen er helt i top.

Syv byer-otte dage

På vores krydstogt er der påstigning og afmønstring i Barcelona, Spanien.
Undervejs lægger skibet til i Palma de Mallorca, Tunesiens hovedstad Tunis, Maltas hovedstad Valetta, Siciliens største by Palermo, Roms havneby Civitavecchia (med mulighed for at komme ind til Rom) samt i den norditalienske havneby Savona.
Nogle steder ligger vi en halv dag, andre steder har vi næsten en hel dag.
Vi har på forhånd grinet lidt af, at vi ser syv byer på otte dage. Det er lidt amerikansk at »gøre Europa og Nordafrika på en uge«. Men efter ferien er vi enige om, at det faktisk er lidt genialt.
Veninden synes, Valetta er noget af det smukkeste, hun har set. »Det havde jeg slet ikke regnet med – men nu ved jeg, at jeg vil tilbage til Malta og gerne sammen med mine børn,« siger hun.
Og jeg forelsker mig i Palermo, som jeg bestemt ikke har besøgt for sidste gang.
Med andre ord har vi fået snuset til en række europæiske og en enkelt nordafrikansk by og kan bruge det til at afgøre, hvor vi gerne vil hen på ferie en anden gang.
Rederiet Costa arrangerer udflugter alle de steder, deres skibe lægger til. Der er altid mindst fire og ofte op til otte-ti forskellige ture at vælge imellem, alt efter om man gerne vil ud at shoppe, vil se de vigtigste monumenter, vil koncentrere sig om f.eks. kirker eller vil smage den lokale mad.

Det vigtige sprog

Udflugterne foretages med guider, der taler enten engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk, alt efter hvilket sprog, man har meldt sig til.

Det skal understreges, at det vil være svært at holde krydstogtferie, hvis ikke man enten selv taler et af fem ovennævnte sprog eller rejser sammen med en, der gør.
ALLE beskeder (over højttalere, i den daglige folder der lægges på sengen af rengøringspersonalet, i restauranten o.s.v.) gives på de fem sprog – og det er alt fra de mere ligegyldige, som at undervisning i servietfoldning begynder nu i rød salon på dæk 11, til de vigtige om, hvor man skal gå hen for at komme i land med udflugtsgruppen eller f.eks. information om den obligatoriske brandøvelse for hele skibet.
For lige at vende tilbage til udflugterne, så er de ganske dyre. Når man kommer om bord på et krydstogtskib, har man på forhånd betalt for alt undtagen drikkevarer og udflugter. Og det er der, rederiet tjener sine penge, så de »tager ved« prismæssigt.
Man behøver selvfølgelig ikke købe udflugter. Man må gerne klare sig selv. Det gør vi et par gange. Men på Sicilien og i Tunis vælger vi at købe en tur.I begge tilfælde er guiderne virkelig dygtige, og vi får set og fortalt meget mere, end vi ville have gjort på egen hånd.

Kahytterne

Vi er overraskede over den bekvemme størrelse på vores almindelige udvendige kahyt uden balkon – men dog med koøje. Og vores badeværelse er også dejligt stort. Jeg har før sejlet med flodbåd i Holland og med hjulpdamper på Nilen, og i begge tilfælde havde jeg en kahyt på størrelse med et kosteskab. Costa-kahytten er rummelig, og vi nyder den.

Vi er der nu ikke meget – der er nemlig aktiviteter hele tiden, også for dem, der ikke går i land. Det er f.eks. sådan, at wellness-behandlinger i det flotte spa-område er langt billigere, når skibet ligger i havn. Så er de fleste af gæsterne ude på sightseeing, men de ansatte i spa-centret vil gerne have kunder og tjene penge (wellness-behandlinger er IKKE inkluderet i grundprisen, dem betaler man ekstra for), så de dumper priserne. Således kan man flere gange få to behandlinger for een behandlings pris.
De øvrige aktiviteter, der annonceres over højttalerne og i det daglige nyhedsbrev, omfatter så forskellige ting som f.eks. servietfoldning, tango-lektioner og undervisning i spansk.

At for børnene

Skibet er børnefamiliernes paradis.

Der er hele tiden børne-aktiviteter. De små har deres eget børnerum i særdeles livlige farver, hvor pædagoger tegner, maler, laver masker, leger sørøvere o.s.v. med børnene. Da vi besøger børneafdelingen er nogle i gang med at lave deres egne t-shirts, mens andre ser »Narnia« i børnebiografen. Men det foregår jo altså ikke på dansk – så enten skal den lille forstå engelsk, eller også skal han/hun have så meget mod på det, at det går uden at kunne sprog.
For de større børn er der computerrum og spillerum med elektroniske spil.
I vores selskab er det ét barn, Louis på fem år. Han trives bestemt. Han har dog ikke lyst til at være alene i børneafdelingen, men til gengæld er det festligt at være i boblebad med far, lede efter helikopterlandingsbanen, spille computerspil – og ikke mindst har han kronede dage om aftenen i restauranten. »Han kan altså ikke sidde stille ret længe,« undskylder hans forældre på forhånd den første aften. Men tjenerne er vant til – og vilde med – børn. De varter Louis op i alle ender og kanter. Først måber han, og så nyder han at få serveret spagettig med kødsovs til forret, burger med fritter til hovedret, og softice med chokoladesovs til dessert. »Han spiser ellers aldrig ret meget,« siger hans mor forbløffet, da Louis støvsuger tallerknen.

Vin på kortet

Vi kan nu godt forstå, at Louis spiser op, for maden er fremragende.

Da man jo på forhånd har betalt for at kunne spise ubegrænset, hvis man har lyst til det, kan man lige så godt afprøve de forskellige restauranter undervejs.
Det er jo et italiensk rederi, og hovedvægten ligger derfor på italiensk mad, hvad end det gælder den finere italiensk kogekunst, eller vi taler om de bedste pizzaer, jeg har fået i mange år. Og i øvrigt er vinene (som man betaler for særskilt) lige så fremragende som de menuer, de ledsager.
Man betaler med et såkaldt Costa-kort. Det ligner et kreditkort, og det er det også. Når man er kommet om bord, står man i kø for at registrere sit kontokort, d.v.s. Visa, Mastercard eller noget tredje. Når kortet er godkendt, får man udleveret sit Costa-kort, som bruges dels som nøgle til kahytten, dels til at registrere når man forlader og kommer tilbage til skibet, og dels som regulært betalingskort til udflugter, drikkevarer, fotos, souvenirs fra skibs-shoppen o.s.v. Det, man har brugt, bliver trukket fra det kreditkort, man fik registreret ved begyndelsen af rejsen.

Det ER et skib

»Nu kan man godt mærke, at vi vipper lidt,« siger jeg den første aften.

Men nej, nej. De andre har travlt med at bilde mig ind, at jeg må have fået for meget vin. Jeg er nemlig ikke så vild med alt det vipperi, der er med skibe, så de andre har forsikret mig om på forhånd, at jeg slet ikke vil kunne mærke, at jeg er på et skib. Veninden, en hærdet lystsejler, hævder at Costa Concordia ligger lige så stille »som en bus på en nyasfalteret landevej.«
Men altså – et par aftener senere, hvor jeg ikke har fået vin endnu, men står i brusebadet, slår vandet ud over brusekabinens kant, fordi vi vipper. Og den næstesidste nat må selv veninden indrømme, at hun ruller i sengen. Kaptajnen har da også forhånd advaret om, at søen den nat bliver »rough« (hård). Så det er altså løgn, at man overhovedet ikke kan mærke, at man er om bord på et skib. Det kan man. Jeg synes bare aldrig, det bliver ubehageligt.

Alaska eller Norge

Da vi går fra borde, efter syv dage på Costa Concordia, er vi næsten helt vedmodige, og vi forsikrer hinanden om, at det må vi gøre igen.

Jeg har siden undersøgt, om der er lige så megen aktivitet, fest og farver på andre krydstogter. Team Benns, der arrangerede vores rejse, oplyser, at Middelhavskrydstogter generelt er målrettet børnefamilier og folk, der gerne vil have lidt gang i den. Krydstogter i Caribien sigter endnu mere mod et yngre publikum og fest hele natten. Der er gennemsnitsalderen i højsæsonen ikke over 40 år.
Hvis man gerne vil prøve at slappe af, læse bøger, nyde god mad og vin, men gå forholdsvis tidligt i seng, skal man vælge krydstogter, der f.eks. går til Alaska, op langs Norges kyst eller ned langs Afrikas østkyst. Så stiger pris og gennemsnitsalder – men det lyder nu tillokkende. Det er helt forståeligt at krydstogter er blevet så populære. Det ER skam en dejlig ferieform.

 

Fakta1

Plusser og minusser

Plus: Der er overvældende rent alle steder. Udsugningen er fantastisk – det luger hverken af mad-os, olie eller cigaretrøg på de steder, hvor man må ryge.
Personalet er ualmindeligt servicemindede og venlige.
Der er god plads, ikke blot i kahytten, men også rundt om på skibet.
Maden er af høj klasse, og der er både mulighed for at klæde sig fint på eller vælge afslappet tøj og en anden type restaurant.
Drikkevarer er lidt billigere end på restaurant/bar i Danmark.
Minus: Man er nødt til at kunne tale enten engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk – eller i hvert fald rejse sammen med én, der kan.
Jo, man kan godt mærke, at man er om bord på et skib. Men det er nu ikke så slemt!

Fakta2:

Prisen på et krydstogt

Vores syv dages krydstogt i november (absolut lavsæson) koster mellem 5948 og 9447 kroner. Når det ikke kan siges mere nøjagtigt, skyldes det, at jo hurtigere man booker sin rejse, jo billigere er det. Team Benns, som bookede vores rejse, var hurtige, så vi fik Pronto Price (hurtig pris) på 5948 kroner. Det dækker alt undtagen drikkevarer, udflugter og eventuelle spa-behandlinger ombord. Dertil lægges 312 kroner pr. voksen i samlet sum drikkepenge.
Vi fløj Sterling til Barcelona og Air Berlin hjem og betalte alt i alt 1450 kroner. Team Benns fandt de billigste flybilletter til os.
De syv dages ferie har kostet os 7700 kroner pr. mand plus drikkevarer, obligatoriske drikkepenge (ca. 300 kroner) og lommepenge.