Tidligere har jeg på denne blog skrevet, at souffléer er no big problem, så jeg holdt tungen lige i munden i aftes, da jeg lavede disse spinat- og gedeostsouffléer, for det ville være træls at måtte erkende et nederlag 🙂

Det fik jeg heldigvis ikke brug for. De hævede flot og endnu en gang må jeg konstatere, at der er ting, som andre påstår er lettere komplicerede (soufflé, risotto, mayonnaise), men som jeg mener, man bare skal kaste sig ud i. Til gengæld går jeg så i en tilstand af panik, hvis jeg skal anvende husblas i noget…

Soufllé er dejlig let mad, der er nemt at spise, og bogen, som denne opskrift stammer fra, anbefaler da også retten til mennesker, der af den ene eller anden grund har svært ved at få noget ned.

Bogen hedder “Body Foods” og er nok den ældste af mine bøger om sund mad. Den er fra 1996, og jeg knuselskede den i mange år og har prøvet mange af dens godt 100 opskrifter. Men nu synes jeg måske, at tiden er løbet lidt fra en del af opskrifterne.

Det er på ingen måde fedtfattige opskrifter, men det hævder forfatteren nu heller ikke. Bogen er stedet skrevet for kvinder, om hvorfor madglæde er afgørende for sundheden. Den lægger vægt på, at man skal lytte til sin krop, og den gennemgår forskellige livsfaser og sundhedstilstande og giver forslag til, hvordan man kan sammensætte sin kost i den pågældende situation – det kan være, når man gerne vil tabe sig, når man gerne vil tage på i vægt, er syg af forkølelse/influenza, har menstruationssmerter, er gravid, ønsker en generel styrkelse af immunforsvaret og så videre.

 

Alt det er godt nok – forskning og viden om krop og sundhed er bare kommet en del videre på de 18 år, der er gået, siden den udkom.

Det ændrer dog ikke på, at mange af bogens opskrifter er lækre – og mange af dem bestemt også sunde. Den er bare ikke sådan helt up to date.

Nedenstående ret er rig på kalk – og så smager den altså helt fantastisk. Opskriften er ifølge bogen til 4 personer. Jeg spiser halv portion – med et stykke brød til – for at blive mæt.

 

Spinat- og gedeostesoufflé

(4 portioner)

3 dl letmælk

25 gram smør

25 gram hvedemel

4 æg (delt i hvider og blommer)

100 gram gedeost

1 fed finthakket hvidløg

100-150 gram spinat – vasket, blancheret og finthakket

0,5 tsk friskrevet muskatnød

1 tsk dijonsennep

salt og peber

Forvarm ovnen til 200 grader.

Smør en souffléform (eller flere små, som jeg gjorde) godt, også op af siderne, så souffléen ikke hænger i, når den hæver.

Skyld spinaten, kom den i en gryde med det vand, der hænger ved, og lad spinaten blive dampet og falde sammen. Hæld den i en si og pres så meget vand ud af spinaten, som muligt. Man kan eventuelt vente, indtil den er så kold, at man kan røre ved den, og så knuge vandet ud med hænderne. Hak den nu “tørre” spinat.

Hvis du ved, hvordan man laver en opbagt sovs, er det næste intet problem. Hvis du ikke gør, så læs videre: Kom smør i en gryde, lad det smelte for lav varme. Vi vil ikke have brunt smør, vi vil bare have smeltet smør. Kom melet i og rør det ind i smørret. Nu hælder du en smule af mælken i, mens du pisker for at piske klumper ud og få en jævn “sovs”. Efterhånden som det varmes op, bliver det tykt, og så hælder du mere mælk i, pisker det jævnt, hælder mere mælk i, pisker jævnt og så videre – indtil mælken er brugt.

Nu rører du æggeblommer i den varme “sovs”, så smuldret gedeost, finthakket hvidløg, hakket spinat, revet muskatnød og sennep. Smag til med salt og peber. Tag gryden af varmen.

Pisk æggehviderne så stive som muligt og vend dem – lidt af gangen – i den let afkølede blanding ganske forsigtigt med en dejskraber.

Fyld æggeblandingen i formen/formene og bag souffléen i 20-30 minutter eller til den er hævet og overfladen har fået en let gylden farve. Server straks.

Note 1: Jeg laver altså souffléen med skummetmælk, fordi jeg ikke gider købe letmælk bare fordi jeg skal lave soufflé. Og det går rigtigt udmærket.

Note 2: Gedeosten skal være den hvide, milde, bløde i rulle – eller eventuelt Tebstrups i olie.

Note 3: Det er vigtigt med én (eller flere) souffléforme med rimeligt lige sider, og det er vigtigt at smøre formen rigtigt godt. Ellers hænger soufflé-dejen nemlig i, og så glider den ikke op og hæver sig flot over formens kant.

Note 4: Mine én-portions forme skulle have 22-23 minutter, viste det sig. En stor soufflé skal muligvis have mere.

Note 5: Det er en tommelfingerregel, at gæsterne skal vente på souffléen – ikke omvendt. Den falder lynhurtigt. Den smager absolut lige så godt, når den er faldet, men den ser jo ikke lige så imponerende ud.

(Opskriften er fra “Body Foods – spis dig sund og glad”/Jane Clarke, Forlaget Søren Fogtdal, 1996)