Sursød sovs (til oksesteg)

Oksekød, der er så mørt, at det falder fra hinanden, faste kartofler og sursød sovs...det er da vinter-lykke.
Oksekød, der er så mørt, at det falder fra hinanden, faste kartofler og sursød sovs…det er da vinter-lykke.

Jeg elskede sursød sovs, da jeg var barn/teenager. Ikke den der kinesiske variant, men den danske til oksekød.

Min mor var virkelig god til at lave den, men af en eller anden grund fik vi oftere peberrodssovs til oksekødet, selv om jeg plagede. Jeg synes at erindre, at det var min far, der ville have peberrodssovs, men da jeg talte med ham i aftes i telefonen, sagde han, at han altid havde foretrukket sursød sovs. Hmmmm….

Nå, men jeg fik lige præcis, hvad jeg ville, hos min farmor og farfar, og jeg kan huske skønnes søndagsmiddage med kogt oksekød og sursød sovs.

Jeg har aldrig nogensinde selv prøvet at lave sovsen, og jeg tror faktisk ikke, at jeg har fået den serveret de seneste 20-25 år.

Men i aftes skulle det så være! Sidste weekend kogte jeg suppe på et stykke oksekød, og kødet havde jeg nu i fryseren, delt i to. Planen gik på, at jeg skulle spise det ene stykke denne weekend med sursød sovs – og det andet stykke næste weekend med peberrodssovs.

Det viste sig imidlertid, at der ikke i nogen af mine kogebøger fandtes en opskrift på sursød sovs – hverken i Suhr, God mad let at lave eller Fru Nimb, som ellers er de danske klassikere, eller for den sags skyld hos Meyer, Plum, Klinken eller Simonsen.

Det var mit første forsøg med sursød sovs, men når jeg nu selv skal sige det, så blev den perfekt :-)
Det var mit første forsøg med sursød sovs, men når jeg nu selv skal sige det, så blev den perfekt 🙂

Jeg havde noget krattet ned i en gammel notesbog, som jeg var faldet over for et par måneder siden, og så fandt jeg en opskrift på nettet, på et site, der hed noget i retning af “Vi elsker dansk mad”. De to kombinerede jeg – og sovsen blev SÅ vellykket!

Jamen, jeg sad nærmest med nostalgiens tårer i øjnene, da jeg nød mit lunede, møre oksekød, faste øko-kartofler fra Netto og sursød sovs – med et glas rødvin til. Egentlig burde jeg havde drukket rødvinen af min farmor gamle, buttede, gyldne vinglas for at gøre illusionen perfekt – men pyt.

Portionen herunder er til 3-4 personer, men jeg spiste altså grådigt det halve 🙂

Sursød sovs

(3-4 personer til oksesteg)

35 gram smør

2 spsk mel

cirka 2,5 dl suppe fra det kogte oksekød (se note 1)

1 dl fløde

1 dl mælk

2 spsk sukker

3 spsk eddike

evt. maizena

Smelt smørret og drys melet i. Rør det grundigt og tilsæt så den varme suppe.

Rør til det er tyknet og simrer.

Tilsæt fløde og mælk og lade det nå simrepunktet, hvor det “putrer” (bobler let).

Rør eddike og sukker sammen, og tilsæt det. (se note 2)

Hvis saucen ikke er tyk nok, kan du eventuelt rør maizena ud i lidt fløde eller mælk og jævne med det.

Smag saucen til. Se note 3.

Note 1: Jeg havde suppe, fordi jeg havde kogt oksekødet. I den opskrift, jeg fandt, stod der, at hvis ikke man havde det, kunne man eventuelt bruge kogevandet fra kartoflerne samt en bouillonterning.

Note 2: I opskriften stod der, at det skulle tilsættes lidt efter lidt, mens man smagte til. Det gjorde jeg også, men det viste sig, at jeg brugte det hele, før jeg syntes, at den smagte rigtigt.

Note 3: Min sauce skulle ikke have mere salt, da min suppe åbenbart var rigeligt salt. Men jeg tilsatte lidt peber.

2 tanker om "Sursød sovs (til oksesteg)"

  1. Mindes også sursødsovsen fra min barndom med længsel.. Vi fik den dog altid til kogt kylling og i min familie var det også min far og jeg, der faldt i svime over denne sovs 🙂 Den skal helt sikker på menuen i den nærmeste fremtid.
    Har først for nyligt opdaget at du er begyndt at blogge igen, hvilket er helt fantastisk, da det er så hyggeligt at læse om steder og personer fra lokalområdet 🙂

    1. Hej Rikke,
      Tak for din søde kommentar.
      Jeg havde aldrig tænkt på sursød sovs til kogt kylling – men det er da en vildt god ide! Det må prøves, tak.
      Ja, jeg må erkende, at mine blogskriverier er noget ustabile. I perioder skriver jeg hver dag, og så går der måske tre uger, hvor jeg ikke skriver en linje, og Facebook sender mig beskeder om, at der ikke er foretaget nyt på min side – og skulle jeg ikke lige se at komme i omdrejninger?:-)
      Men siden jeg fik renset bloggen for den virus, jeg havde fået ind (bloggen var regulært lukket på grund af virus fra sommeren 2015 til juli 2016), har den kørt nogenlunde stabilt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *