
Jeg kan ikke lave frikadeller.
Det kunne jeg i hvert fald ikke, indtil jeg faldt over nedenstående opskrift. Jeg er rigtigt tilfreds med de deller, det lykkedes mig at frembringe, så nu vil jeg have opskriften lagt ind, så jeg aldrig glemmer den 🙂
Jeg er ude i de spøjse opskrifter i øjeblikket. Den her havde jeg også bare pillet fra til afprøvning, fordi den så spøjs ud. Jeg var ikke helt overbevist om det der med mild spegepølse i. Men altså, det smager virkelig godt! Jeg var totalt glad og imponeret, og så er det SÅ nemt og hurtigt at lave.
Denne her quiche er noget af det lækreste, jeg har lavet længe. Og jeg vidste faktisk godt, at den ville blive god, for jeg har lavet den et par gange før. Jeg fandt opskriften som et fotokopieret ark papir forleden, hvor jeg ryddede op i en stak papir. Men jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvilken af mine kogebøger, den er fra. Jeg har mange.
I hvert fald er det en dansk kogebog, og den er fra 2012 eller tidligere, for i oktober 2012 skriver jeg (ja, jeg skriver i mine kogebøger!) “rigtig lækker”!
En eller anden skrev om hyldeblomsteddike, og jeg – der lige havde været ude hos min søster og set hendes store blomstrende hyld – tænkte: “Det vil jeg da lave”! Jeg ringede til søster, der ville plukke nogle hoveder, skylle dem og løsfryse dem til mig.