
Jeg ER begyndt at glæde mig! Og jo, jo, jeg HAR sikret mig en plads….
Den 24. oktober byder Under Klippen nemlig til en aften med journalist, blogger og vinekspert Niels Lillelund, som mange nok kender fra Jyllands Posten.
Niels Lillelund har lige udgivet bogen “Vinene fra Rhone”, og den blev anmeldt af vores lokale vinekspert, Tom Uldal, hvis skriverier man i øvrigt kan nyde hver fjerde onsdag i ugeavisen Holstbro Onsdags serie “I glasset”. Og det blev anledningen til, at Lillelund sagde ja til at komme og causere over vin fra Rhone.