For et par uger siden drog jeg i det skønneste solskinsvejr til det vestlige Fyn, hvor min veninde gennem 30 år, Else, for et års tiden blev indsat som præst.
Ud over at have fået et embede, hun er glad for, har hun også fået en godt halvandet hundrede år gammel præstegård med i købet, samt et ganske enormt valnøddetræ, der må være lige så gammel som præstens bolig. Da jeg var der, bar træet grønne valnødder, og jeg fik lov til at hamstre løs.
Så mange fik jeg med hjem, at der nu er blevet sat over til en klassisk valnøddesnaps, og så har jeg også kastet mig ud i en ny opskrift.
Præsteveninden bryder sig ikke om snaps, men hun skal nu blive tvunget til at smage på præstegårds-snapsen, når den engang er klar! Det er den om et års tid, men valnøddesnaps har den egenskab, at den bare bliver bedre og bedre. Nogle “kendere” hævder, at den først for alvor er værd at drikke, når den er over syv år gammel. Den ældste, jeg har, blev filtreret i februar 2007, så det må snart komme an på en prøve 🙂
Valnøddesnaps (klassisk)
Nej, man behøver ikke en opskrift på at lave valnøddesnaps. Det var den første type snaps, jeg nogensinde kastede mig ud i, og det gik ikke galt for mig. Det vil det heller ikke gøre for andre.
Men hvis man gerne vil se det på skrift, så:
6-8 grønne valnødder (inden skallen begynder at dannes og blive “tør/hård”)
1 flaske Brøndums klar
Skær valnødderne i kvarte. Put dem i et glas med patentlåg. Hæld Brøndums over.
Vent i seks måneder. Vend glasset lidt rundt af og til – og ja, væsken bliver efterhånden helt brunsort. Den skal den!
Filtrer koncentratet – først bare gennem en sigte og så et par gange gennem et almindeligt kaffefilter. Det giver snapsen et klart og pænt udseende.
Nu kan man så fortynde snapse-essensen med almindelig klar snaps i forholdet 1 del essens til 3 dele snaps.
Blandingen kommes på flasker med tætsluttende låg og stilles mørkt og køligt. Snapsen kan godt drikkes allerede da, men har bedst af at stå minimum seks måneder – og gerne meget længere.
(Vil man vide mere om snapsefremstilling og brugen af samme til mad, er Adam Aamann-Christensens “Kryddersnaps med tilhørende retter”, Politikens Forlag, 2010, aldeles fremragende)
Valnøddesnaps (alternativ)
Jeg er vild med Anette Eckmanns bøger. I hendes “Naturens Spisekammer” foreslår hun en lidt alternativ valnøddesnaps, som jeg for første gang har sat mig for at prøve i år.
10 hele, grønne valnødder
1 flaske vodka
1 stang vanille
Skær nødderne i kvarte, kom dem i et stort patentglas med vaniljestangen og hæld vodka over. Filtreres efter seks måneder og hæld den på flaske. Nu kan de så gemmes i årevis, men kan sagtens drikkes efter seks måneder.
Som man kan se, blander Anette Eckmann ikke sin valnøddesnaps op med det samme, sådan som Aamann-Christensen gør. Hun gemmer/lagrer essensen. Det er jeg spændt på at prøve. Og så er det også lidt spændende, at min vaniljestang er fra Uganda! Ja, ikke det mest almindelige sted at få det fra, men en bekendt er gift med en ugander, hvis mødrende ophav dyrker vanille.
NB: Grønne valnødder plukkes af træerne i juli-august alt efter, hvordan sommeren har været.
NB2: Jeg har to gange tidligere lavet Anette Eckmanns “cognac”, brygget på agern, svedsker, lakridsrod og vanilje. Den er guddommelig!
(“Naturens Spisekammer”/Anette Eckmann, Politikens Forlag, 2011)