Det er muligt, at man ikke skal bruge sin ferie på at sove. Men den blide vuggen på bølgerne, når man er om bord på luksussejlskibet Royal Clipper, giver altså kvalitetssøvn som bonus på et ophold, der også byder på lækker mad, top-service om bord og spændende oplevelser på landjorden.

Mette Grith Sørensen, maj 2018

– Du ta’r pis på mig?
Min veninde spærrer øjnene op og sætter iskaffen fra sig med et smæld.
Hun har lige forsøgt at gætte prisen på mit nyligt overståede krydstogt i Middelhavet med luksusrederiet Star Clippers.
Hendes gæt lyder på 8000 kroner for en uge plus flyrejser, udflugter, drikkevarer m.v.
Hun kan roligt lægge 20.000 kroner oven i det gæt.
Så jo, det er dyrt. Men der er tilsyneladende mennesker nok i verden, der har råd til den slags luksus, for rederiets største skib, den femmastede Royal Clipper, er fuldt booket, da jeg i midten af maj – på Quai du Large i Cannes – går op ad lejderen for at begynde mit uges krydstogt til Elba, Korsika, Sardinien og Italien.

Oppe på teaktræsdækket – med ryggen til mahogni-døre med blankpudsede messingbeslag – står kaptajn Mariusz Szalek klædt i hvidt og giver hånd til hver eneste af de 227 gæster, der kommer fra England, Tyskland, Luxembourg, Japan, USA, Canada, Australien, New Zealand …
Det er en indikation på det, der kommer: den totale opmærksomhed på – og forkælelse af – gæsterne.

Den vidunderlige vuggen

De sidste klippere på verdenshavene sejlede som fragtskibe frem til slutningen af 1940’erne. Så var en æra slut.

I hvert fald indtil Star Clippers i 1991 søsatte sit første krydstogt-sejlskib, Star Flyer, en kopi af fordums sejlende skønheder. Man har på alle måder søgt at bevare den romantik, der er forbundet med et stort sejlskib, og det lykkes rigtig godt – fra det edwardianske interiør over champagnen, første gang sejlene sættes, og til den høflighed og venlighed, der udvises fra absolut alle besætningsmedlemmer.
Jeg har været på krydstogt før. I 2007 sejlede jeg med Costa Concordia, det skib, der nogle år senere – i januar 2012 – forliste tæt på den italienske vestkyst, og hvor 32 mennesker omkom. Skibet kunne tage cirka 4000 passagerer og havde, så vidt jeg husker, 12 dæk, utallige restauranter, diskotek, spillehaller m.v. – og jeg hadede det. Der var alt for meget larm og alt for mange aktiviteter – servietfoldning og tango-lektioner er lige dem, der springer i hu – døgnet rundt, og jeg følte mig langtfra ferieafslappet.
Da jeg kom hjem, brokkede jeg mig til rejsebureauet, der havde arrangeret min rejse. Og her sagde de – ganske retfærdigt: ”Jamen, hvorfor afstemte du ikke dine forventninger med os, inden du valgte et krydstogt?”
Det råd vil jeg gerne give videre.
Det tænker jeg på, da jeg ligger i min seng den første morgen om bord på Royal Clipper. Jeg har sovet som en baby. Da vi satte sejl i Cannes, var det bare for et syns skyld – og hvilket syn! – for der var ikke en vind, der rørte sig i den lune aftenluft. Vi stod derfor ud af havnen ved hjælp af skibets to store dieselmotorer. Men – som kaptajnen senere siger under en rundvisning på broen – ”det her er et sejlskib, og vi forsøger så vidt muligt at komme frem i verden ved hjælp af sejlene”.
For sejl går skibet mellem 8 og 20 knob afhængigt af vindforhold, men man forsøger at holde en gennemsnitsfart på 13 knob.
I løbet af natten skifter vi fra motorer til sejl. Jeg kan mærke det i min midtskibskahyt. Skibet får en hel anden rytme.
Nu vugger det. Det er beroligende, afslappende, ja, faktisk helt vidunderligt søvndyssende.
Det har en sejlvant veninde allerede sagt til mig på forhånd, da jeg udtrykker betænkelighed ved at skulle på krydstogt igen. Jeg blev faktisk en smule søsyg om bord på Costa Concordia en enkelt nat, hvor det blæste op.
– Bare rolig, siger veninden.
– Costa Concordia var bare en megastor færge. Det er noget helt andet med et sejlskib – du vil elske det.

Hun har ret.
Nogle dage senere kommer jeg til at snakke med et ægtepar fra Isle of Man, England. De er på sølvbryllupsrejse. Krydstogtet var konens store drøm, så han sagde ja, men har været frygtelig nervøs, indrømmer han, fordi han ikke er søstærk.
På det tidspunkt har vi faktisk haft et døgn med regn, blæst og pænt store bølger. Alligevel smiler han bredt, da jeg spørger, hvordan det så går?
– Det er fantastisk! Jeg er overhovedet ikke søsyg, siger han, og konen giver hans arm et klem.

Hvor er det nu lige, vi er?

Dagene går med lige præcis det, jeg har drømt om: ingenting.
Altså, man kan naturligvis gå – gratis – i dampbad og/eller betale for en behandling hos en af de filippinske massører (bedste hot stone massage, jeg nogensinde har fået). Man kan også spille spil i biblioteket, drikke øl, vin eller cocktails i baren, låne en gratis dvd-film i receptionen og se den i sin kahyt, læse og drikke gratis kaffe/te i pianobaren eller shoppe i skibets forretning. Og så kan man – på de gode dage, som der heldigvis er flest af – sole sig på dækket og bade, enten i de tre små pools på dækket, eller – når vi ligger for anker – ud fra skibets agterende i havet.
Sportsteamet hjælper med snorkling, windsurfing, kajaksejlads og vandski, når der er muligt.
Og der er da aktiviteter om bord. Men det er ikke mange, og de bliver ikke annonceret over noget forstyrrende højttaleranlæg. Man skal følge med i det daglige nyhedsbrev, der bliver bragt til kahytten hver aften, for at vide, at der er ”stjernekigning med officer Vlad”, ”knob-binding med kadet Michal” eller ”musikquiz i baren med Steffi”.
Gæsterne er generelt 60+. Et slag på tasken, så er der vel 40 gæster, der er yngre, og de er ikke under 45. Der er to børn om bord. En teenagedreng på 15-16 år, samt seksårige Maurice fra Tyskland, som både går modeshow og klatrer alene (med sikkerhedsbælte) 20 meter op i en af masterne.
Flere af gæsterne er gangbesværede. Og lad mig bare slå fast; det er ikke nemt. Selv om jeg kun har et halvdårligt knæ, har jeg alligevel indimellem problemer. Som for eksempel den dag, hvor vi anduver Palombaggia, en korsikansk strand, og vi bliver sejlet ind til stranden i en af de små tendere, der ikke kan gå helt ind. Så det er en såkaldt ”wet landing”, hvor man skal hoppe ud i vandet fra bagklappen. Flere vælger den strandtur fra.
En ældre herre undskylder hver gang, jeg møder ham på de – mange – trapper på skibet. ”Undskyld, jeg tager så lang tid,” siger han, mens han klamrer sig til gelænderet, og hans kone holder hans stok.
Jeg løber på Sid og Pat en af de allerførste dage. De er fra Midtengland, hvor de begge har været statsansatte, inden de gik på pension. Pat har de tykkeste briller, jeg nogensinde har set. Når hun løser sudoku, bruger hun endda også en lup. Derfor skal hun altid have Sid under armen, når hun bevæger sig rundt på skibet – og ud på udflugter. Hun er meget historisk interesseret, så ud VIL hun.
Jeg tænker, at de nok kunne finde en anden ferieform, der var lettere for dem, men Pat forklarer, at det er det her, de vil: Sejlskibets bevægelser, vinden i håret, den fantastiske mad, den rummelige kahyt, og at blive sejlet direkte til nogle af de steder, de gerne vil opleve.
Marion og Theo fra Hannover-området er begge farmaceuter – og hverken ældre eller gangbesværede. De var i 2017 på et flodkrydstogt i Bourgogne, og det var en succes, så nu ville de så gerne prøve at sejle i Middelhavet.
– Det er jo skønt – også maden, siger Marion, da vi spiser aftensmad sammen.
Ved vores bord sidder også et californisk ægtepar. Hun er laktose-intolerant, men fortæller, at skibet sørger for en special diæt til hende, der er så god, at de har forlænget deres krydstogtoplevelse, og at dette nu er anden uge, de sejler med Royal Clipper.
– Nå, hvor var I så i sidste uge? vil Marion gerne vide.
– Årh, hvor var vi? Korsika, tror jeg. Og Italien. Sardinien? forsøger den amerikanske kvinde.
– Jamen, det er er jo dette krydstogt, siger Marion forbløffet.
– Nej, det er da ikke det samme. Det tror jeg i hvert fald ikke. Hvor var vi sidste uge? spørger damen sin mand.
Det ved han ikke.

Afslappet påklædning

Selv om der er ”penge om bord”, er der ikke nogen, der flasher dyre smykker eller designerkjoler. På forhånd har man kunnet læse i de – mange – tilsendte papirer, at dresscoden er ”casual”, altså afslappet tøjstil. Man vil ikke se shorts eller klipklapper ved middagen om aftenen, men ellers er der fri leg.
Folk møder op i stumpebukser, T-shirts, strandkjoler, kortærmede skjorter o.s.v. Kun den næstsidste aften – til den såkaldte Captains Dinner – klæder de fleste, men ikke alle, om til ”pænt tøj”. Jeg har en ganske almindelig sommerkjole og flade sandaler på og føler mig ikke udenfor.
I øvrigt siger kaptajnen i sin tale den aften, at “uanset hvor dit krydstogt med Star Clippers går hen, så er det i virkeligheden skibet, der er destinationen”. Det har han fuldstændig ret i. Jeg bliver om bord tre ud af syv dage. Det, jeg vil, er jo lige her, duvende under mine fødder.
Jeg møder tre veninder, der vel er først i 60’erne, fra London. Det er deres fjerde krydstogt med Star Clippers.
– Men næste gang sejler vi med et af de små skibe igen. Royal Clipper er dejlig, men lidt for stor, siger den ene og fortæller, at deres bedste krydstogt var fra Venedig langs Kroatiens kyst til Athen om bord på Star Flyer, der kun tager 170 passagerer.
– Man lærer hinanden bedre at kende på et mindre skib, forklarer en af hendes veninder.
Jeg tænker, at de nok aldrig har været om bord på Costa Concordia med 4000 passagerer.
Da vi nærmer os slutningen af krydstogtet, er min puls helt nede, og jeg føler mig udhvilet og genopladet. Jeg elsker at ligge på min seng og lytte til den kluk-klukkende vandskvulpen, der er lige uden for ”mine” to koøjer, og betragte solens dans, som vandet reflekterer op på mit kahytsloft. Det vil jeg komme til at savne.
I mit sidste dagbogsindlæg, aftenen før jeg går fra borde, skriver jeg: ”Jeg sad på dækket og tænkte på, hvor fantastisk en oplevelse, det hele har været, mens sejlene blev sat. Jeg ville bare så gerne sejle med dem igen – Grækenland eller Caribien – men det vil tage mig minimum tre år at spare sammen … please, lad mig vinde i Lotto!”

Star Clippers

Krydstogt-rederi grundlagt af svenske Mikael Krafft i 1989. Moderlandet er Sverige, rederiets hovedkvarter er i Monaco, skibene sejler under maltesisk flag.
Star Flyer og Star Clipper: Selskabets første skibe, bygget i Belgien og sat i søen i henholdsvis 1991 og 1992. Firemasters barkentinere. Bygget som kopier af de klassiske klippere, der sejlede på de syv verdenshave i det 19. århundrede. Begge skibe er 110 meter lange, tager 170 passagerer og en besætning på 75.
Royal Clipper: Femmasters fuldrigger – 42 sejl – med stålskrog, bygget dels i Gdansk i Polen og dels i Rotterdam, Holland, inspireret af Preussen, et berømt tysk skib, bygget i 1902. Royal Clipper sejlede sin første tur i år 2000. Hun tager 227 passagerer samt en besætning på 105 og er et af de største sejlskibe, der nogensinde er blevet bygget. 134 meter lang.
Flying Clipper: Det allernyeste skib, der begynder at sejle med passagerer i 2019. Bygget i Kroatien og inspireret af France II, der blev bygget i 1911 og dengang var verdens største sejlskib. Det nye skib tager 300 passagerer og en besætning på 140.

Hvor sejler de?

Når det er sommer i Europa, sejler Royal Clipper og Star Flyer i Middelhavet. Man kan på Star Clippers’ hjemmeside søge på ”østlige Middelhav” eller ”vestlige Middelhav”.
Når det bliver for køligt her på denne side af kloden, sejler Star Flyer og Royal Clipper tværs over Atlanten for at tilbringe vinteren i Caribien.
Star Clipper sejler om sommeren i Det Indiske Ocean med Bali som udgangspunkt. Om vinteren sejler skibet i Sydøstasien – Thailand, Malaysia og Singapore.
Se mere på starclippers.com.

Priser

Nedenstående er prisen for min rejse. Bemærk at det altid er dyrere at rejse som single på et krydstogt. Man betaler som regel halvanden gang den pris, som én person i en dobbeltkahyt betaler.
Der er seks kahytstyper (1-6) på de to nederste dæk samt 14 deluxe-suiter og to ”owners suiter” på det tredje dæk (lige under soldækket).
Jeg stod på i Cannes og forlod skibet i Roms havneby, Civitavechia, syv døgn senere.
Fly København-Nice: 815 kroner (Norwegian).
Transport Nice til Cannes: 506 kroner (taxa-service).
Single-ophold i dobbeltkahyt, kategori 3, inklusive helpension: 28.773 kroner (nej, det er ikke en trykfejl).
Transport fra Civitavecchia til lufthavnen Ciampino: 575 kroner (delt taxa).
Fly fra Ciampino til Billund: 1227 kroner (Ryanair).
Fire udflugter undervejs: 1625 kroner i alt.
Drikkepenge: 417 kroner (beløbet er det, rederiet anbefaler).
Drikkevarer: 0,5 l vand 15 kroner, et glas vin 26 kroner, cocktail 41 kroner, Coca-Cola 18 kroner.
Wi-fi: Man køber adgang til fire timer, som man selv administrer ved at logge på og af. Det koster 134 kroner.
Spa: 596 kroner for en times hot stone-massage.