Forleden sad jeg og læste i en sådan en rigtig feriebog, “Hotel Tusind Lys” af Emylia Hall, og så faldt jeg over en passage, hvor gæsterne på det lille Hotel Tusind Lys på øen Elba, hver aften bliver tilbudt enten en Aperol eller en Negroni som aperitif på terrassen inden aftenens middag.

Jeg vidste naturligvis, hvad en Aperol var. Dem har veninderne og jeg drukket vores del af. Men hvad er en Negroni?

Svaret er: Min nye yndlingsdrink!

Det begyndte i virkeligheden med en Americano, som for en del af os betyder en stor kop almindelig, sort kaffe, når vi bestiller i udlandet.

Men ikke dengang først i 1900-tallet i Italien.  Og faktisk hed drinken også allerførst “Milano-Torino”, fordi den var en blanding af Campari, der laves i Milano, og Vermouth Rosso, der laves i Torino.

Ifølge “legenden” fik nogle amerikanske turister smag på drinken, men bad om, at få noget danskvand/tonic i. Og så var en “Americano” født.

Så hopper vi frem til 1919. Vi er på Caffé Casoni på Via de’ Tornabuoni i Firenze. Ind vælter grev Camillo Negroni, der har åbenbart haft en hård dag, for han beder bartenderen, Fosco Scarselli, om en Americano – “men erstat lige tonic med gin,” tilføjer han. Bartenderen tilføjede for egen regning en skive appelsin i stedet for det stykke citonskal, der normalt var i en Americano, for at vise, at det her altså var en helt anden drink.

Og voila! En Negroni var født.

Faktisk er madhistorikere (jo sådan nogle findes) rimeligt enige om, at det meste af ovenstående forløb er korrekt. Dog er der tvivl om Camiloo Negroni faktisk var greve. Men det er sikkert, at hans bedstefar var ægte greve. Og så er der vist en fjern slægtning, hvis efterkommere hævder, at han allerede opfandt drinken i Senegal i 1857 – hvor så end han havde Campari og Vermouth Rosso fra. Nå, pyt….

Første gang, der sådan rigtigt blev skrevet om drinken var, da Orson Welles indspillede filmen “Black Magic” i Rom (den havde premiere i 1949), og skrev hjem til avisen Coshocton Tribune i Ohio, at han var stødt ind i en ny drink, som hed Negroni.  “Campari og Vermouth er godt for din lever, og gin er dårligt for dig. Jeg mener, at de opvejer hinanden….” skrev han.

Nå, jeg fik købt Campari og Vermouth Rosso forleden – det var ikke noget, jeg sådan havde i mit begrænsede barskab. Og jeg synes, at både en Americano og en Negroni er super drinks. Den første er ikke voldsom alkoholstærk (Vermouth er 16 procent, Campari er 25 procent), mens Negronien med gin er noget mere kraftfuld.

NB: Når man har åbnet sin Vermouth, skal den opbevares i køleskabet. Det er en vintype, og den kan ikke holde sig sammen med de andre slatter i barskabet. Den skal på køl.

Americano

3 cl Vermouth Rosso
3 cl Campari
3 cl danskvand
Et stykke citronskal
Isterninger

E Americano skal lige som James Bonds Martini være “Shaken, not stirred”.
Du kommer is i et glas, hælder de tre ingredienser op, rører det rundt, og lægger citronskallen i.

Negroni

3 cl Vermouth Rosso
3 cl Campari
3 cl gin
En appelsinskive
Isterninger

Laves som Americano*en ovenfor.